Arrangement
Gratis webinar: Hør om det nye PFAS-center i Danmark

Arrangement
Adresse: Online
Dato: 27. februar 14.00 - 14.45
Pris: Gratis
Arrangør: NIRAS
Oplægsholder: Anders Baun, professor, DTU Sustain
Arrangementstype: Webinar
PFAS i miljøet og i mennesker er et stigende problem, der kræver en koordineret forskningsindsats. Mange af de tusindvis kemiske stoffer i PFAS er problematiske, fordi de ikke nedbrydes i naturen og kan ophobes i mennesker og dyr.
Igennem de seneste år er der undersøgt og forsket meget i PFAS' opførsel i luft, vand og jord, men der er stadig mange ubekendte. Blandet andet derfor har Miljøstyrelsen godkendt etableringen af et nyt dansk PFAS-forsknings- og leverancecenter, som skal støtte regeringens ambition om at beskytte borgerne mod PFAS.
Centeret, der realiseres i samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, vil fungere som et netværk af de fire universiteter samt flere nationale og internationale forskere.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har bevilget 45 mio. kr. til PFAS-centeret, der skal understøtte den nationale PFAS-handlingsplan. Det vil operere fra januar 2025 til marts 2028 og fokusere på forskningsbaseret vidensopbygning, vidensdeling og rådgivning.
På dette webinar vil professor Anders Baun fortælle om PFAS-centeret, bl.a. om baggrunden for etableringen af centeret og om en stribe forskningsprojekter, der sættes i gang i 2025:
Læs mere om PFAS-centeret på Miljøstyrelsens hjemmeside.