Arrangement
Dato: 18. april 14.00 - 15.00
Pris: Gratis
Arrangør: NIRAS
Arrangementstype: Webinar
De seneste års mange fund af PFAS i miljøet har givet anledning til bekymring hos befolkningen og regeringen har med Finansloven for 2023 nedsat en Videnstaskforce for PFAS. Baggrunden er at der er brug for at sikre, at den fortsatte udbygning af vidensgrundlaget om PFAS systematiseres og tilrettelægges, så der opnås en målrettet indsamling af viden. Desuden er der behov for at sikre den mest hensigtsmæssige og fagligt velfunderede prioritering og tilrettelæggelse af håndteringen af PFAS, så mennesker og miljø ikke udsættes for sundhedsskadelige niveauer.
Videnstaskforcen arbejder således i 2023-2024 med det formål at sikre et overblik over viden om forekomst, risici og spredning af PFAS i miljøet i Danmark og internationalt for at begrænse eksponering af mennesker og miljø. I februar 2024 udkom taskforcens første rapport, hvor der identificeres konkrete videnshuller, som kan lukkes eller afklares i løbet af 2024.
På dette webinar vil konklusionerne og oplæg til, hvordan vi skal videre med at få et bedre kendskab til PFAS samt at få afdækket videnshuller, blive behandlet.
På webinaret vil taksforcens forperson, professor Anders Baun (DTU), give et kort oprids af konklusionerne i rapporten samt et indblik i taskforcens arbejde i 2024. Andre specialister i taskforcen vil fortælle om konkrete områder, der skal afdækkes fremadrettet. Der vil ved webinaret være god mulighed for spørgsmål.