Arrangement
Glæd dig til et sjovt og hyggeligt familieløb rundt om NIRAS' hovedkontor i Allerød. Ruten er på 1 km og kan løbes flere gange.
Adresse: Sortemosevej 19 3450 Allerød
Dato: 18. september 10.00 - 12.00
Pris: 70 kr. Heraf går mindst 56 kr. direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde.
Arrangør: NIRAS
Klovneløb er et familieløb, hvor alle, der kan kravle, gå, rulle eller løbe kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst; det handler om at få en hyggelig og sjov dag, hvor man samtidig støtter et godt formål.
Når du deltager i Klovneløbet, støtter du nemlig indlagte børn i Danmark.
Klovneløbs-ruten er på ca. 1 km rundt om NIRAS’ bygninger. Ruten kan løbes flere gange – alt efter behag – og for hver ekstra runde, man løber, donerer NIRAS 20 kr.
Tag gerne tæpper og frokostkurv med, og slå dig ned på græsset efter løbet.
Kom gerne i god tid – vi står klar fra kl. 09.30.
Løbsstart
Der er løbsstart for alle kl. 10 ved hospitalsklovnen Victor.
Pris
Det koster 70 kr. at deltage i Klovneløbet. Heraf går mindst 56 kr. direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde.
Tilmelding
Tilmelding til Klovneløb i Allerød på dette link
Om Danske Hospitalsklovne
Hospitalsklovnen møder barnet, når det er allermest sårbart. Det kræver en helt særlig faglighed – og et tæt samarbejde med personalet på hospitalerne.
Hos Danske Hospitalsklovne gennemgår alle hospitalsklovne en internationalt anerkendt uddannelse på halvandet år og efteruddannes løbende.
Hospitalsklovnene er lønnede og professionelle, og deres arbejde er kun muligt i kraft af donationer fra private, fonde og sponsorer.