Arrangement

Seminar: Bliv klogere på forholdet mellem miljøvurderingsloven, vandramme- og habitatdirektivet samt havstrategidirektivet

Employees Working In A Creek. High Res. Carsten Bjorn CAB Mads Lottrup Jyde MLJ NS 08357 1920 Photo Thomas Sjørup

Efter den store succes i 2023, inviterer NIRAS og HaugaardBraad Advokatfirma til seminar den 7. og 8. februar 2024, hvor vi går i dybden med miljøvurderingsreglerne og stiller skarpt på forholdet mellem miljøvurderingsloven, vandramme- og habitatdirektivet samt havstrategidirektivet.

Adresse: Hotel Kolding Fjord

Dato: 07. februar 09.00 - 08. februar 16.00

Pris: DKK 5.995,00 ex moms inkl. overnatning, middag mv.

Arrangør: NIRAS

Oplægsholder: Advokat Flemming Elbæk, advokat ph.d. Helle Ina Elmer, chefkonsulent Casper Katborg, ekspertisechef Karen Søgaard Christiansen, ekspertisechef Rasmus Hejlskov Olsen, Konsulent Josepha Axelsen.

Arrangementstype: Seminar

Seminaret har fokus på seks hovedområder:

Miljøvurderinger af planer og programmer

Vi gennemgår reglerne og praktikken i forbindelse med miljøvurderingen af såvel planer som projekter og i den forbindelse bl.a. planbegrebet, vurderingen og håndteringen af alternativer, screeningsreglerne for både planer og projekter samt væsentlighedsbegrebet  samt kravene til VVM-tilladelser.

Vandrammedirektivet i praksis

Her vil du få svar på hvad du skal være opmærksom på ved miljøfarlige stoffer og udledning til målsatte recipienter.

Med ophæng i klagenævnspraksis kommer vi ind på de særlige forhold, der gælder, når der skal ansøges om og gives tilladelse til at udlede spildevand til recipienter samt meddeles tilslutningstilladelser.

Med de nye afgørelser indvarsles der et nyt regime i forhold til omfanget og præcisionen af vurderingerne af projekters påvirkning af vand i forbindelse med projekteringen og gennemførelsen af klimatilpasnings- og anlægsprojekter.

Herudover sætter nævnet en ny juridisk ramme for bl.a. udstedelsen af udledningstilladelser og miljøgodkendelser med direkte udledning, hvor der ønskes udledt miljøfarlige stoffer til overfladevand. På seminaret kommer vi med forslag til løsninger.

Habitatdirektivet – Natura 2000-områder og bilag IV-arter

Reguleringen og beskyttelsen af Natura 2000-områder spiller en central rolle, i forbindelse med at indhente godkendelser og tilladelser, samt når såvel planer som projekter skal miljøvurderes. Herudover er der et stadigt stigende fokus på beskyttelsen af bilag IV-arter og deres levesteder.

På seminaret stiller vi skarpt på beskyttelsen af Natura 2000-områderne og forholdet mellem habitatvæsentlighedsvurderinger og habitatkonsekvensvurderinger, juridiske opmærksomhedspunkter, samt hvordan vurderingerne gennemføres i praksis. Vi gennemgår også reglerne om beskyttelsen af bilag IV-arter og håndteringen i praksis.

Endelig sætter vi fokus på mulighederne for at fravige såvel habitatbeskyttelsen som beskyttelsen af bilag IV-arter mv.

Havstrategidirektivet

Vurderingsregimet i havstrategidirektivet er blandt de sidst tilkomne vurderingsregimer, man skal tage i betragtning i forbindelse med vurderingen af planer og projekter. Vi gennemgår reglerne i direktivet og de væsentligste vurderingsparametre, og vi kommer med vores bud på den praktisk håndtering af reglerne.

Samspillet mellem miljøvurderingsreglerne, vandrammedirektivet og habitatreguleringen mv.

Reglerne i miljøvurderingsloven kan sjældent stå alene, og der vil i forbindelse med miljøvurderingen af en plan eller et projekt nærmest uden undtagelse være krav om, at der også skal gennemføres en vurdering efter vandrammedirektivet, habitatdirektivet og havstrategidirektivet. Det er her centralt at være meget bevidst om, at der er tale om forskellige regelsæt, der hver især skal overholdes.

Praktisk erfaringer fra cases

Vi gennemgår cases i forhold til, hvordan man i praksis kan strukturere og gennemføre miljøvurderingerne af planer og projekter.

På seminaret går vi i dybden med, hvordan de forskellige regelsæt spiller sammen, og hvordan især vandrammedirektivet og habitatdirektivet påvirker miljøvurderingerne af planer og projekter - herunder screeningsafgørelser og håndteringen af alternativer samt udstedelsen af VVM-tilladelser og andre afgørelser.

Herudover gennemgår vi cases i forhold til, hvordan man i praksis kan strukturere og gennemføre miljøvurderingerne af planer og projekter.

Målgruppe

Myndigheder, forsyningsvirksomheder og industrivirksomheder

Praktisk
Seminaret afholdes på Hotel Kolding Fjord fra 7. - 8. februar 2024. 

Der er ikke flere ledige pladser på dette kursus. Ønsker du at komme på venteliste så skriv en mail til Karen på ksch@niras.dk

Det præcise program udsendes senere. Tilmeldingen er bindende.

Pris pr. deltager DKK 5.995,00 ex moms men inkl. overnatning, middag mv.

Faktura for deltagergebyret fremsendes inden arrangementets afholdelse.

Vil du vide mere?

Karen Søgaard Christiansen

Karen Søgaard Christiansen

Afdelingschef

Allerød, Denmark

+45 2345 3053