Den sociale materialepyramide hjælper med at vurdere risici ved råmaterialer baseret på geografisk lokation og produktionsproces. Den bruges som et styringsværktøj for at identificere og reducere risici, herunder sociale problemstillinger som børnearbejde og korruption.
Den sociale pyramide kan bruges til at aflæse forskellige materialetypers sociale risici. Risikoen er afhængig af to dimensioner: Den geografiske lokation og selve produktionen/ udvindingen af råmaterialer.
Materialerne i toppen af pyramiden udgør et ”hotspot” for dansk byggeri - vel at mærke, hvis materialerne kommer fra områder med høj risiko. Det gør de som oftest men ikke altid. Hvis man indkøber materialerne og sikrer sig at leverandøren faktisk selv producerer eller får materialerne fra lokationer med lav risici, så er der god chance for, at man ikke længere har et hotspot.
Man skal således sammenholde materialet (i den grå pyramide) med produktionslokationen (i de røde felter til højre).
Den sociale materialepyramide kan på denne måde være med til at guide den danske byggebranche til at reducere de sociale risici, hvor der er størst udfordringer.
Den sociale materialepyramide er baseret på analyser foretaget med den sociale hotspot database (SHDB) fra new earth b., og suppleret med analyser foretaget i forbindelse med et erhvervs Ph.d. projekt i samarbejde med NIRAS og DTU.
Download den sociale materialepyramide som plakat
Man kan både bruge pyramiden som tommelfingerregel og som et styringsværktøj til at identificere de største risici ved materialer/komponenter i et bestemt byggeri og dermed afbøde risikoen fra de konkrete materialer, ved at finde tilsvarende materialer fra en lokation med mindre risiko eller finde et alternativt materiale.
Det er ikke altid den bedste sociale løsning at skifte leverandør. Der er forskellige strategier, som anbefales, alt efter hvilken social påvirkning der er tale om. Eksempelvis kan et leverandør-boykot ikke nødvendigvis anbefales, når der er tale om børnearbejde, da det kan have større konsekvenser for børnene, deres familier og det lokale samfund at boykotte end det kan have at lade dem fortsætte deres arbejde.
Andre strategier kan være at undersøge/besøge den konkrete leverandør og vurdere de faktiske forhold, hvis der er høj risiko. Hvis det viser sig, at arbejdsforholdene ikke lever op til kravene (fx at der ikke gives nok løn eller at sikkerhedsudstyret er mangelfuldt) kan man forsøge at presse leverandøren eller indgå et samarbejde om at forbedre forholdene.
Der måles på fem hovedkategorier: Arbejdsrettigheder, Sundhed- og sikkerhed, Samfund, Regering og Fællesskab.
Under hovedkategorierne er der 28 forskellige sociale risici, herunder børnearbejde, tvangsarbejde, korruption, lønforhold, arbejdsskader, lighed mellem køn, ytringsfrihed, adgang til sundhedsydelser samt adgang til drikkevand og elektricitet i de lokale områder. Pyramiden består af en samlet afvejning af de forskellige sociale risici for hvert materiale eller komponent.
Formålet med den sociale materialepyramide er at starte dialogen omkring de sociale aftryk af byggeri, ligesom som Materialepyramiden (https://kglakademi.dk/case/materialepyramiden) har været med til at sætte fokus på materialers klimaaftryk.
For at vælge de materialer, der både socialt og klimamæssigt er mindst skadelige, kan man med fordel anvende den sociale materialepyramide og den oprindelige materialepyramide (eller konkrete EPD’er eller LCA’er) i samspil med hinanden.
Den sociale materialepyramide har primært fokus på de første livscyklusfaser (dvs. udvinding af råmaterialer og produktion). Der er dog også aspekter indenfor sundhed (giftstoffer/kemikalier), som påvirker både installatører/håndværkerne og brugere. Dette gælder fx for maling, som ligger i midten af pyramiden.
Langt de fleste solceller indeholder råmaterialer (polysilicium) fra Kina. Der er stor risiko for tvangsarbejde i Xinjiang-provinsen i Kina (hvor den største produktion foregår) under udvinding og bearbejdning af råmaterialer (polysilicium) til solcellerne.
Metallerne og de mekaniske dele af installationerne kan indeholde knappe råmaterialer der udvindes i miner under socialt uansvarlige forhold. Bl.a. kobber og kobolt.
Kobolt til litium-ion-batterier udvindes oftest i Den Demokratiske Republik Congo, hvor børnearbejde er meget udbredt, arbejdsforholdene er yderst sundhedsfarlige og usikre pga. manglede sikkerhedsudstyr. Der er høj risiko for at arbejderne ikke får minimumsløn.
De mekaniske dele af de elektroniske udstyr kan indeholde knappe råmaterialer, der udvindes i miner under socialt uansvarlige forhold. Bl.a. kobber og kobolt.
Metaller udvindes i miner, og arbejdsforholdene i minerne varierer meget alt efter hvor i verden metallerne udvindes. Stål udvundet i Europa har generelt en markant mindre risiko end uden for Europa. Mine arbejde er forbundet med en høj risiko for arbejds- og sundhedsskader og fatale uheld.
Mineralprodukter er bl.a. sten- og glasuld, andre isoleringsmaterialer og cement. Produktions lokationen er afgørende for hvor høj den sociale risiko er. Sundhed for arbejderne er det primære hotspot (også ved produktion i Europa).
Sundhed for arbejderne er det primære sociale hot shot ved maling. Kemikalier udgør en sundhedsrisiko når produktionsarbejderne og malerne eksponeres for kemikalierne i malingen.
Der er meget høj social risiko forbundet med skovdrift og produktion af træprodukter, hvis de kommer fra bestemte områder fx Asien, Rusland og Syd- og Mellemamerika, især i forhold til arbejdsskader, korruption og arbejdstagers rettigheder.
Produktion af tekstiler har mange sociale udfordringer. Der er ofte et højt vandforbrug forbundet med produktion af fibre til tekstiler, der oftest produceres i vandknappe områder hvor lokalbefolkning frarøves ret til rent drikkevand. Kemikalier udvaskes ofte i produktionen og forurener lokale vandressourcer. Der er risiko for børnearbejde (bl.a. i Afrika og store dele af Asien) og tvangsarbejde (bl.a. i Rusland, Indien, Mellemøsten), og at arbejderne udsættes for sundhedsskadelige kemikalier i produktionen.
