Byggeri og EU taksonomi
Vi tilbyder rådgivning inden for den europæiske lovgivning EU Taksonomi til byggeriets aktører, fra entreprenører til bygherrer til pensionskasser
Europæiske lovkrav
EU Taksonomien trådte i kraft i 2021 og forpligter en række virksomheder og finansielle aktører til at rapportere EU Taksonomi ifm. den årlige lovpligtige bæredygtighedsrapportering, som også kaldes ESG (Environment, Social og Governance) rapportering.
Med tiden vil flere og flere virksomheder være forpligtiget til at rapportere EU Taksonomi og allerede nu oplever både store, mellemstore og små virksomheder efterspørgsel på ESG-data gennem EU Taksonomien.
Grundlaget for bæredygtige aktiviteter
EU Taksonomien er grundlaget for bæredygtige økonomiske aktiviteter og NIRAS leverer den relevante rådgivning alt efter kundens behov, hvad end der er tale om screeninger forud for eksempelvis en investering eller om ledelse af et byggeprojekt, hvor EU Taksonomiens dokumentation udarbejdes, samles og tredjepartsverificeres.
Aktiviteter omfattet af EU Taksonomien i byggesektoren:
- Nybyggeri
- Renovering
- Energibesparende udstyr
- Ladestationer
- Måling og kontrol
- Vedvarende energikilder
- Erhvervelse og ejerskab af boliger
- Nedrivning og ødelæggelse af bygninger og andre objekter
- Vedligeholdelse af veje og motorveje
- Anvendelse af beton i anlæg
EU Taksonomi indeholder kriterier inden for 6 miljøområder:
- Klimapåvirkning
- Klimatilpasning
- Forurening
- Cirkulær økonomi
- Vand- og havressourcer
- Biodiversitet
EU Taksonomiens fordele
Helt overordnet set hjælper EU Taksonomien virksomheder, banker, pensionskasser mm. til at undgå greenwashing, da den skaber et fælles sprog for, hvad der er bæredygtigt. For aktørerne skaber EU Taksonomien forretningspotentialer bl.a. med muligheden for at positionere sig som bæredygtige på markedet og styrke deres grønne profil udadtil.
EU Taksonomien giver desuden mulighed for, at aktiviteter kan indgå som investeringer i grønne fonde, hvormed der opnås kapitalfordel såsom lavere rente eller højere belåningsgrad.