Aalborg Kommune ønskede ensartet og helhedsorienteret vandhåndtering
Løsningen blev et fælles administrationsgrundlag inkl. et nemt og hurtigt screeningsværktøj til brug i de tidlige planlægningsfaser.
Metode til ensartet og helhedsorienteret vandhåndtering i kommunen.
Vandet fylder mere og mere, når vi skal udvikle nye områder, og for de danske kommuner er det vigtigt, at fremtidens lokalplaner håndterer alle vandkilder. Det er ikke nok at forholde sig til de stigende regnmængder.
Holistisk vandhåndtering inkluderer både:
Og vi skal forholde os til det hele, hvis ikke vi skal stå med oversvømmede ejendomme og insolvente borgere i fremtiden.
For at sikre en helhedsorienteret vandhåndtering har NIRAS designet et workshopkoncept, hvor du som kommune får indsamlet al den viden, der er nødvendig for at kunne lave en administrationspraksis for vandhåndtering, som sikrer gennemsigtighed, overskuelighed, sammenhæng og ligebehandling, samtidig med at vi sikrer ejerskab og fælles forståelse.
For at finde ud af, hvor vi skal hen, er det nødvendigt at vide, hvor vi står. Derfor er første opgave at kortlægge de eksisterede procedurer, processer og retningslinjer.
Tværfaglighed er nøglen til helhedsorienteret vandhåndtering. Vi har udviklet en proces, som via aktiv aktørinddragelse kommer omkring alle aspekter af vandhåndtering og struktureret opsamler viden i hele organisation.
Vi samler alle brikkerne i en administrationspraksis, som beskriver processen for udarbejdelse af vandhåndtering i relation til lokalplansarbejdet. Grundlaget indeholder blandt andet arbejdsgange, krav og beslutningsstøttemetoder for vandhåndtering.
Kommunen har som oftest samarbejde med mange forskellige byudviklere – såvel offentlige som private. Med en vejledning bliver det nemmere for byudviklerne at forstå kommunens krav og procedurer og leve op til dem. En vejledning sparer tid og tilbageløb for såvel byudvikler som sagsbehandler.
Ved at supplere vejledningen med en skabelon til udfyldelse, sikrer vi, at alle nødvendige informationer, analyser og data er tilgængelige og lette at finde i sagsbehandlingen, og at byudvikleren har forholdt sig til alle relevante problematikker i området. Skabelonen sikrer ens vandhåndteringsplaner på tværs af kommunen.
Screeningsmetoden vurderer udviklingsområdet på en række parametre efter en let forståelig blinklys-metode, som giver et godt visuelt overblik over eventuelle udfordringer. Et overblik, som kan bruges i det politiske system, når der skal træffes beslutninger og samtidig give sagsbehandlere og byudviklere en tidlig indikation af, hvilke udfordringer, der venter, i et bestemt område.
Sådan kommer du i gang
Vi stiller de rigtig spørgsmål – du har svarene, og sammen får vi et praktisk anvendeligt værktøj, som gør hverdagen lettere og sagsbehandlingen ensartet.
Vi har udviklet konceptet, fordi der er et behov for en ensartet sagsbehandling for alle med en fælles forståelse af og enighed om krav og vilkår til den fremtidige vandhåndtering.
Når vi, som kommune, stiller krav til byudvikling, afføder det en lang række spørgsmål, som vi skal kunne svare på. Med en administrationspraksis for vandhåndtering, identificerer vi de nødvendige krav og forklarer, hvorfor vi stiller dem.
En administrationspraksis for vandhåndtering er ikke plug’n'play, men kræver hensyn til lokale og kommunale forhold. Det tager vores proces højde for.
Løsningen blev et fælles administrationsgrundlag inkl. et nemt og hurtigt screeningsværktøj til brug i de tidlige planlægningsfaser.