Del data i kommunen, og red drikkevandet

Forureningen med PFOS i Korsør lærte os, at det kan være tilfældigheder, der medfører, at man opdager en forurening. Der er i dag ikke et samlet overblik over af hvad og hvor, der er påvist forurening. Selvom det offentlige i form af kommuner og regioner gør et stort arbejde med at forsøge at kortlægge forurening, er der ofte data, som ikke bliver registreret i offentlige databaser eller ligger i forskellige databaser. Det kræver et vedholdende fokus at opnå et samlet overblik over forureningssituationen i et område.

Høje Taastrup Kommune har i samarbejde med Region Hovedstaden, HOFOR og private virksomheder valgt at sætte gang i et projekt, der har til formål at skabe et overblik over forurening med PFAS i grundvandet og vandmiljøet i kommunen.

Samarbejdet udmønter sig i, at alle stiller deres data til rådighed for NIRAS, som behandler dataene. Og det er ikke for deres fornøjelse skyld. Kommunen har i nogle grundvandsprøver på forskellige lokaliteter konstateret et forhøjet indhold af PFAS, og man har midlertidigt måtte lukke to private vandværker.

Enige om et samlet overblik over risikoen

I en dialog med Høje Taastrup Kommune og Region Hovedstaden om mulige forureningskilder, baggrundniveauer, grundvandsstrømning i de forskellige magasiner og risiko var alle enige om at få udarbejdet et samlet overblik over risikoen for påvirkning med PFAS af områdets grundvandsindvindinger.

I kommunen ligger 12 private vandværker med egen indvinding af grundvand. Desuden har vandforsyningsselskabet HOFOR flere kildepladser og indvindingsoplande, som strækker sig ind i kommunen. Med den nuværende viden om forureningen og grundvandsforhold kan man ikke vurdere risikoen for påvirkning med PFAS på vandværkerne og kildepladserne.

Høje Taastrup Kommune, HOFOR og Region Hovedstaden blev derfor enige om at opstarte et projekt med det formål at tilvejebringe et entydigt billede af risici i forhold til fremtidigt indhold af PFAS i lokale grundvandsindvindinger og oplandet omkring kildepladsen.

NIRAS drøftede projektideen med tre virksomheder, der alle indvilligede i at stille data til rådighed for projektet, og at NIRAS som rådgiver skulle stå for at gennemføre projektet.

Handlingsplan for initiativer i flere faser

Projektet tager overordnet udgangspunkt i, at NIRAS indhenter og vurderer alle relevante grundvandsdata (forurening, geologi og hydrologi) og andre data fra vandmiljøet fra både offentlige og private aktører samt etablerer et samlet overblik over forureningsforholdene og de geologiske og hydrogeologiske forhold.

På baggrund af alle de indsamlede data fra de forskellige dataejere udarbejder NIRAS et temakort, der viser fund af PFAS-forbindelser i grundvandet og vandmiljøet, og hvor der samtidig også kan ses potentielle og påviste PFAS-kilder.

Udover at vurdere koncentrationsniveauerne af de enkelte PFAS-forbindelser vurderer NIRAS også indholdet af PFAS i de forskellige vandprøver i form af en fingerprint-analyser for herigennem eventuel at kunne vurdere, om forekomsten af PFAS i forskellige prøver kan stamme fra den samme forureningskilde.

For målepunkter med data over en længere tidsmæssig periode vurderer NIRAS den tidsmæssige udvikling af koncentrationsniveauerne. Fokus vil i første omgang være på de fire PFAS-forbindelser PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS, som Miljøstyrelsen har stillet skærpede krav til.

På baggrund af resultaterne udarbejder NIRAS en prioriteret handlingsplan med anbefalinger til yderligere initiativer i projektet med det formål at tilvejebringe et entydigt billede af risici i forhold til fremtidigt indhold af PFAS i lokale grundvandsindvindinger i kommunen og oplandet omkring kildepladsen

Anbefalinger kan f.eks. være at:

• udarbejde en revideret og opdateret geologisk model og/eller grundvandsmodel med baggrund i de nye data
• simulere forureningsspredningen fra nogle udvalgte forureningskilder
• lokalisere boringer med henblik på pejling og evt. udtagning af supplerende grundvandsprøver

Forskellige succeskriterier

Der er selvfølgelig en del interessenter, man skal tage hensyn til, for at projektet bliver en succes. Udover at få et generelt overblik kan den enkelte interessent have forskellige succeskriterier:

• Høje Taastrup Kommune, grundvandsmyndighed
  Ved at gennemføre projektet får Høje Taastrup Kommune et samlet overblik over forekomsten af PFAS i grundvandet og kan vurdere det aktuelle stadie og udbredelse af forurening. Samtidig vil sammenkoblingen mellem grundvandskoncentrationer og registrerede grunde give et overblik over, om der kan være områder, der ikke er undersøgt. Dette vil kunne anvendes til en samlet, indledende vurdering af grundvandsressourcen i kommunen.
  
  Overblikket over geologien og hydrogeologien giver mulighed for at vurdere, om den eksisterende viden dels er tilstrækkelig til at vurdere den fremtidige forureningsspredning, dels kan anvendes til en bedre prioritering i forhold til fremtidige indsatser.
  
  
• Region Hovedstaden, kortlægningsmyndighed
  Ved at gennemføre projektet opnår regionen en viden om, hvorvidt der er forekomster af PFAS, som ikke direkte kan kobles sammen med en nuværende forureningskortlagt grund. Regionen opnår et samlet forureningsbillede i området og kan bruge det til at vurdere en eventuel yderligere indsats fra regionens side. Analysen af de enkelte PFAS-forbindelser samt fingerprintanalysen vil desuden gøre det muligt at skelne forureningerne fra hinanden.
  
  
• HOFOR, vandforsyning
  Ved projektets gennemførelse vil HOFOR få det første indledende kendskab til, hvilke kilder, der muligvis kan true indvindingen på de forskellige kildepladser herunder Solhøj Kildeplads, og dermed give viden til at fastlægge den fremtidige indvindingsstrategi.
  
  
• Private vandværker, vandindvindinger
  De private vandværker får viden om forekomsten af PFAS i deres indvindingsoplande med henblik på at kunne vurdere risikoen for en fremtidig (stigende) påvirkning.
  
  
• Private virksomheder
  De private virksomheder får et bedre samlet overblik over forureningssituationen i og omkring virksomheden.
  
  
• Offentlige virksomheder
  De får et bedre samlet overblik over forureningssituationen på og omkring grunden.