Indsigt
Produktion af fremtidens syntetiske brændstoffer udgør et stort eksportpotentiale for de aktører, som knækker koden først. Det bliver et internationalt kapløb – og skal Danmark være med, har vi nogle udfordringer, som vi skal løse hurtigt og på en god måde.
Danmark er godt på vej tilbage på den store klinge, hvad angår ambitioner på klimaområdet. På de seneste 18 måneder har Regeringen vedtaget ny Klimalov samt indgået en lang række politiske aftaler, der skal omsætte loven i praksis.
Det er blandt andet aftaler om affald og cirkulær økonomi, energi og industri, landbrug og grøn erhvervstransport samt energiøer. Senest præsenterede Regeringen kort før jul nye udspil på områderne for CO2-fangst og -lagring samt for Power-to-X, gas og syntetiske brændstoffer.
Dermed er det politiske framework på plads, og i Danmark skal vi skynde os at fortsætte realiseringen af projekter inden for nye teknologier, samle erfaringer og udvikle os. Nu er det tid til handling – til at skabe klimaforretning.
"Hvis ikke det er denne type muligheder for grøn innovation, som vi skal leve af i Danmark i fremtiden, har jeg svært ved at se, hvad det så skal være."
Jens Brandt Bering, direktør for forsyning i NIRAS.
Nyt kapitel i eventyret om havvind – potentiale for at overgå olieeventyret?
Især når vi zoomer ind på udspillet om Power-to-X ser de overordnede linjer ekstraordinært spændende ud. Netop tempoet er en ikke uvæsentlig faktor. Primært fordi det haster med den grønne omstilling af hensyn til klimaet. Men også fordi vi står med en helt unik mulighed med betydelige forretnings- og eksportpotentialer i forhold til dansk viden og teknologi. Vi kan gentage vores olie-gas-eventyr fra Nordsøen – men denne gang med en grøn profil.
Det er fristende at lave denne sammenligning til det danske olieeventyr. Her er det kun i begrænset omfang lykkedes at skabe en egentlig national olieindustri. Det har ikke givet en underskov af industrileverandører, arbejdspladser og eksportmuligheder for Danmark. Det har vores udvikling og innovation inden for havvind til gengæld. Danmark var pionerer på storskala offshore vind – hvilket vi ikke var på olie – og er vi hurtige og dygtige kan vi også blive pionerer på storskala PtX.
Derfor er dette næste kapitel, som er ved at blive skrevet i ’vindeventyret’, så utroligt spændende – det handler om, hvem der kan lykkes med at etablere en egentlig PtX-industri. Danmark har her en mulighed for at skabe en global førerposition, som hvad angår forretning og eksport måske kan overgå, hvad olien nogensinde har kunnet bidrage med til Danmark.
"Vi skal ikke dvæle i en illusion om, at Danmark har en helt unik position, hvad angår grønne brændstoffer. Det bliver et regulært kapløb internationalt."
Jens Brandt Bering, direktør for forsyning i NIRAS.
Power-to-X bliver et regulært kapløb
Men som det har været anført talrige gange, vil den begrænsende faktor for PtX i de næste 10 år blive udbuddet af grøn strøm. Tempoet og øget kapacitet i udbygningen af havvind bliver afgørende for, at PtX-strategien kan udføres og førerpositionen etableres. Selv med den seneste finanslovs-udmelding om yderligere 2-3 GW vind, mangler vi vel yderligere i størrelsesorden 10 GW frem mod 2030? Og skal de være klar i 2030, skal de vel realistisk set besluttes nu? For hele EU gælder det, at efterspørgslen på grøn strøm vil løbe foran udbuddet mange år fremover.
Og tag ikke fejl – der bliver benhård international konkurrence i forhold til fremtidens grønne energiforsyning. Derfor kan det godt betale sig, at vi husker at løfte blikket lidt. Vores konkurrenter – ikke mindst vore naboer – vil også udbygge vedvarende og kulstofneutral elproduktion og elektrolysekapacitet. Vi ser også lande, som satser på udbygning af A-kraft, aktuelt er vores svenske naboer på banen med en stærk batterisatsning, og samtidig må forventes en stor produktion af grønne brændstoffer baseret på strøm fra solceller i landene omkring Middelhavet. Vi skal ikke dvæle i en illusion om, at Danmark har en helt unik position, hvad angår grønne brændstoffer. Det bliver et regulært kapløb – hvem kan lave den billigste liter grønt brændstof med høj forsyningssikkerhed?
Hvordan vinder Danmark?
Danmark har en mulighed for at vinde kapløbet, men det kræver, at følgende fire ting kommer på plads i 2022:
- Mere effektive myndighedsprocesser
- Beslutning om indfasning af CO2-afgift
- Højere tempo og øget kapacitet på havvind
- Bestilling af og investeringsbeslutning på minimum 100 MW elektrolyse til PtX
De tre sidstnævnte, tror jeg, vil ske i 2022, men det er min bekymring, hvorvidt myndighederne kan følge med. Når vi skal til at placere PtX-anlæg – som de facto er brændstoffabrikker (kolonne 2 eller 3-virksomhed) – rundt omkring i det ganske land, skal myndighederne geares til at kunne sagsbehandle i en helt ny skala for, at fx vand-, miljø- og sikkerhedsgodkendelserne ikke bliver en flaskehals. Det er et dilemma mellem biodiversitet, ”not in my backyard”-problematikken og klima, som vi skal have håndteret – analogt til vores udfordringer på vindområdet.
Vi skal leve af grøn innovation i Danmark – vi skal skabe klimaforretning!
På den måde står vi i Danmark med flere udfordringer, som vi skal have håndteret både hurtigt og på en god måde, hvis vi vil gøre os nogle forhåbninger om at deltage i det førnævnte kapløb.
En ting er sikkert: Koden til at producere fremtidens grønne brændstoffer kosteffektivt skal nok blive knækket. Efterspørgslen og teknologierne er der allerede, men værdikæderne skal etableres. Hvis ikke det er denne type muligheder for grøn innovation, som vi skal leve af i Danmark i fremtiden, har jeg svært ved at se, hvad det så skal være. Glem alt om klimafrygt – det er tid til at skabe klimaforretning.
Dette indlæg er også bragt i mediet Klimamonitor. Se det her.
Vil du vide mere?
Jens Brandt Bering
Koncerndirektør
Allerød, Denmark
Jens Brandt Bering er direktør for forsyning i NIRAS og står i spidsen for 325 ekspertrådgivere inden for energi, affald og vand. Jens er uddannet civilingeniør og har 15 års ledererfaring fra rådgiverbranchen.
Kontakt