Hvad har vi lært af de første år med blødgøring i Danmark?

One size doesn’t fit all

Der er adskillige blødgøringsteknologier. Overordnet kan teknologierne inddeles i tre kategorier; De fjerner hårdhed fra vandet ved at udfælde det som kalk, bytte det ud med andre ioner eller filtrere det fra vandet med membraner. I praksis er alle tre typer af teknologier blevet implementeret i Danmark, hvilket viser, at valget af teknologi i høj grad afhænger af lokale forhold.

Optimalt teknologivalg

I mit arbejde som specialist i avanceret vandbehandling har jeg hjulpet både små og store vandforsyninger med at undersøge mulighederne for blødgøring. Erfaringen viser, at det altid bør ske med udgangspunkt i det enkelte vandværks fysiske rammer og vandforsyningens prioritering af hensyn inden for bl.a. økonomi, bæredygtighed og tekniske forhold. Der er en række hensyn, der ofte prioriteres højt, når vandforsyningerne skal vælge blødgøringsteknologi, som eksempelvis:

• Grundvandets kemiske sammensætning
• Vandværkets kapacitet
• Arbejdsmiljø og hvor meget tid, der skal bruges på drift af anlægget
• Hvor godt teknologien fjerner kalk fra drikkevandet (udtrykt med kalkudfældningspotentialet)
• Økonomi
• Muligheden for at udlede vandspildet fra blødgøring til kloak eller recipient

Generelt har de større vandværker (> 500.000 m³ produceret drikkevand om året) flere muligheder end mindre- og mellemstore vandværker, da teknologier som CARIX og pelletmetoden er investeringstunge. De fleste mindre- og mellemstore vandværker i Danmark har desuden ikke en driftsorganisation, der er gearet til hyppige driftsopgaver i forbindelse med blødgøring og ønsker derfor ikke en teknologi, der kræver fast mandskab på vandværket.

Hvad koster blødgøring?

Vandforsyningerne er ofte interesserede i, hvad implementeringen af blødgøring betyder for vandprisen, der typisk vil stige med 2-6 kr./m³ efter implementering af blødgøring.

Når man sammenligner prisen for de forskellige teknologier, viser ionbytning med salt sig ofte at være den billigste teknologi, når der tages hensyn til både anlægs- og driftsomkostningerne. Denne teknologi reducerer til gengæld vandets indhold af kalk, udtrykt som kalkudfældningspotentialet, dårligere end de andre teknologier.

De øvrige teknologier ligger ens, når man ser på økonomien, hvor forskellen ofte er mindre end 1 kr./m³. Så selvom økonomien er et stort fokus hos vandforsyningerne, er det ofte andre hensyn, der i sidste ende er afgørende for valget af teknologi.

Udledning af vandspild – en potentiel barriere

Alle blødgøringsteknologierne producerer et vandspild, men både mængden og kvaliteten varierer afhængigt af teknologien. Generelt er vandspildet fra udfældningsteknologierne lavt (< 1 %), mens vandspildet fra membraner er højest (10-15 %).

Grundet de danske vandløb og fjordes generelt dårlige tilstand, samt grundvandets stigende indhold af miljøfremmede stoffer som eksempelvis PFAS, er det i løbet af de seneste år blevet markant sværere for vandforsyninger af få en udledningstilladelse til recipient. Det samme gør sig gældende, hvis vandforsyningen vil udlede spildevandet til kloak, hvor eksempelvis et højt indhold af klorid fra ionbytning kan være problematisk.

Derfor er mulighederne for at udlede spildevand til enten recipient eller kloak noget af det første, vandforsyninger bør undersøge, hvis de overvejer blødgøring, da dette kan være afgørende for valget af teknologi.

Hvad bringer fremtiden?

De danske vandforsyninger har et stigende fokus på bæredygtighed. Central blødgøring kan føre til en klimagevinst (overordnet reduktion i CO₂-udledning), hvis gevinsterne hos forbrugerne i form af særligt længere levetider for husholdningsapparater og -installationer overstiger det ekstra ressourceforbrug på vandværket til blødgøringsprocessen. Disse effekter har senest HOFOR redegjort for i forbindelse med implementeringen af pelletmetoden på deres regionale vandværker.

Klimagevinsten fra blødgøring kan maksimeres ved at reducere vandets indhold af kalk så meget som muligt, da det er dette, der fører til gevinsterne hos forbrugerne. Samtidig kan implementeringen af blødgøringsprocessen på vandværket ske med så lille et CO₂-aftryk som muligt ved eksempelvis at minimere materialeforbruget og stille krav til CO₂-aftrykket fra materialer og forbrugsstoffer. På denne måde kan den fremadrettede implementering af blødgøring i Danmark fortsat tage hensyn den enkelte vandforsyning og samtidig være til gavn for samfundet og klimaet.

Dette indlæg er også bragt på Ingeniørens nichemedie WaterTech her.