Indsigt

Hvordan påvirker bygge- og anlægsprojekter flagermus, og hvorfor er det vigtigt?

Noel Anthony Damholdt Bergin

Rådgiver

Hvordan påvirker en vejkonstruktion flagermus’ levesteder? Og hvordan har artsbeskyttelsen under EU’s habitatdirektiv indflydelse på det daglige arbejde for biologer og natureksperter i NIRAS? Det kan du blive klogere på i denne indsigtsartikel.

13. marts, 2024

Artiklen blev først bragt d. 09/01 på EcoTech

Habitatdirektivet fra 1992 (92/43/EØF) omhandler bevarelse af levesteder for dyr og planter. Direktivets formål er at beskytte arter og naturtyper, der er sårbare og sjældne i EU, samt sikre muligheden for at de beskyttede arter og naturtyper kan trives på lang sigt i EU.

Direktivet hviler på to søjler; (1) områdebeskyttelse via Natura 2000 netværket, og (2) artsbeskyttelse. Sidstnævnte omfatter blandt andet yngle- og rasteområder for de såkaldte ”bilag IV-arter” og blev implementeret i Danmark i 2007 under Habitatbekendtgørelsen BEK 408-2007. Siden da er habitatdirektivets artsbeskyttelse blevet stadigt vigtigere ved miljøvurderingen af planer og projekter i Danmark og resten af EU.

Stor efterspørgsel på miljøvurderinger

Hos Niras har vi oplevet en stærkt stigende efterspørgsel på vurderinger og afværgeforanstaltninger i forhold til bilag IV-arterne. Ikke mindst flagermus.

Hver gang et projekt kan påvirke bygninger, træer eller andre levesteder for flagermus, er det relevant at vurdere påvirkning på flagermus nærmere. I vores projektdatabase, der indeholder mere end 7000 aktive projekter, er flagermus nævnt tre gange oftere i 2023 sammenlignet med 2020.

Stigningen er blandt andet baseret på, at kunderne ønsker at undgå forsinkelser i bygge- og anlægsprojekter på grund af manglende eller mangelfulde vurderinger og undersøgelser af bilag IV-arter som flagermus.

I vores projektdatabase, der indeholder mere end 7000 aktive projekter, er flagermus nævnt tre gange oftere i 2023 sammenlignet med 2020.

Hvis der ikke er foretaget tilstrækkelige undersøgelser, så risikerer man at give tilladelse til nye barrierer i landskabet, der adskiller de områder, hvor hunner og hanner lever.

Flagermusens komplicerede adfærd

Det er nærliggende at spørge, hvorfor flagermus er så sårbare overfor forstyrrelser.

På grund af flagermusenes høje stofskifte og sociale krav vil arterne ofte bruge en række forskellige rastesteder, herunder både bygninger og træer. Et godt eksempel er en af Danmarks mest sjældne flagermus - den bredøret flagermus (Barbastella barbastellus).

Denne art udviser udtalt seksuel adskillelse det meste af året, hvor hannerne lever alene eller i grupper uden hunner, ofte i områder, hvor hunnerne aldrig kommer. Hanner og hunner mødes kun for at parre sig på særlige sværmepladser om efteråret.

Hvis der ikke er foretaget tilstrækkelige undersøgelser, så risikerer man at give tilladelse til nye barrierer i landskabet, der adskiller de områder, hvor hunner og hanner lever. Projektet, som for eksempel kan være en befærdet vej, kan potentielt føre til, at de to køn ikke længere kan mødes, og bestandens muligheder for at yngle går derfor tabt.

Den komplicerede adfærd beskrevet for bredøret flagermus varierer mellem de 17 forskellige flagermusarter i Danmark. Selvom alle 17 arter er omfattet af samme beskyttelse, så er det oftest helt afgørende at vide, hvilke arter der findes i det område, som påvirkes af et projekt.

For at opnå tilstrækkelig viden til at vurdere konsekvenserne af et projekt er det derfor normalt nødvendigt at forstå, hvilke arter der er til stede i området. Samtidig er det nødvendigt at have viden om deres antal og adfærd.

Sådan vurderer vi et projekts indvirkning på flagermus

Hos NIRAS tager vi som udgangspunkt følgende trin for at vurdere et projekts påvirkning på flagermus:

Skrivebordsundersøgelse: Ved denne undersøgelse identificeres potentielle levesteder for flagermus, der kan påvirkes af det aktuelle projekt.
Levestedsvurdering:Ved levestedsvurderingen undersøges strukturer i bygninger, træer og andre levesteder. Ved undersøgelsen identificeres og vurderes potentielle yngle- og rastesteder (ofte kaldet Potential Roost Features - PRF). Levestedsvurderingen kan laves på alle årstider. Ofte anvendes klatreudstyr og endoskoper til at undersøge huller og hulheder i træer eller bygninger. Ved undersøgelsen er det nogle gange muligt at indsamle spor og ekskrementer fra flagermus, der efterfølgende kan artsbestemmes med DNA-metoder.
Undersøgelser af forekomst og aktivitet.Ved disse undersøgelser anvendes avanceret udstyr såsom ultralydsoptagere og eventuelt kameraer. Flagermusene kan artsbestemmes på baggrund af deres ultralydskald. Undersøgelserne skal udføres i mindst to perioder i løbet af sommerhalvåret, hvor flagermusene er aktive.
Beskrivelse og udførelse af afværgeforanstaltninger.Afværgeforanstaltninger anvendes til at erstatte yngle- og rasteområder samt spredningskorridorer, som måtte påvirkes af et projekt. Afværgeforanstaltningerne kan f.eks. omfatte veteranisering af træer, installation af flagermuskasser, beskyttelse af eksisterende træer og skove, beplantning af nye levnede hegn samt foranstaltninger, der begrænser påvirkning fra støj og lys.

Det kan tage lang tid og kræve mange kræfter at udføre de nødvendige undersøgelser og afværgeforanstaltninger for flagermus, men hvis de udføres korrekt og med behørig omhu, så kan de fleste projekter gennemføres indenfor rammerne af habitatdirektivets artsbeskyttelse, og den økologiske funktionalitet af Danmarks flagermusbestand kan bevares.