Indsigt
Indsamling af emballageplast fra husholdninger er dyrt og giver tvivlsom miljøgevinst
De senere år er der kommet øget fokus på indsamling af plastaffald fra husholdninger. Desværre giver indsamlingen sjældent en reel miljøgevinst. Derfor er det tid til, at vi tænker nyt og finder på bedre måder at håndtere affaldet.
25. maj, 2018
Danmark har siden 1980’erne gjort en stor indsats for at genbruge og genanvende. Vi har et godt indsamlingssystem for flasker og dåser, og vi genanvender papir, pap, glas og metaller i stor stil. De fleste systemer fungerer på markedsvilkår, da der er en efterspørgsel efter disse materialer. Samtidig har de en positiv miljøeffekt.
Sådan er det ikke med emballageplast fra husholdningerne. Her er der derimod tale om en dyr løsning med en tvivlsom miljøeffekt.
I EU er der netop opnået enighed om, at vi skal sætte høje mål for indsamling af de materialer, vi kan genanvende. Det er godt, fordi det er med til at sikre, at alle lande i Europa gør en indsats. I mange andre lande er endestationen for affaldet ofte lossepladsen eller naturen, men i Danmark har vi haft tradition for at brænde affald og nyttiggøre energien i vores fjernvarmesystem. Så længe vi substituerer andre fossile brændsler er dette fornuftigt, men på lang sigt er det ikke en løsning at brænde plast fra husholdningerne af.
Gentænk plastkredsløbet
Inden vi lægger os fast på, hvordan vi i Danmark vil bidrage til at øge genanvendelsen af plast, bør vi imidlertid overveje, hvorledes vi bedst opnår det langsigtede mål om en recirkulering af plastmaterialer på den økonomisk mest effektive måde samtidig med, at vi sikrer en høj miljøstandard.
I den cirkulære økonomi er genanvendelse ikke førsteprioritet. Det er genbrug, og derfor skal vi have mere fokus på at påvirke producenterne, så produkter holder længere og nemt kan skilles ad. Dette vil forebygge affald.
Plast er et formidabelt materiale, som har revolutioneret vores verden. Uden plast ville holdbarheden af fødevarerne være meget lavere og resultere i større madspild. Produktion af fødevarer giver anledning til store udledninger af CO2. Her hjælper plast til at sikre, at fødevarer bliver anvendt til deres formål med et minimum af ressourcespild.
22
kg
Så meget plast smider hver dansker i skraldespanden årligt.
Meget plast bliver genanvendt allerede i dag. Udfordringen ligger primært i, hvordan vi bedst nyttiggør mængden af plastemballager fra husholdningerne. Hver borger, stor som lille, smider hvert år ca. 22 kg plast i skraldespanden.
Plastaffald eksporteres
Flere kommuner har i dag systemer for separat indsamling af plastaffald fra husholdningerne. Der er også etableret sorteringsanlæg således, at den genanvendelige plast kan afsættes til virksomheder, der kan genbruge materialet. Men størstedelen bliver i dag sendt til sortering/behandling i udlandet af flere grunde.
Dette materiale består af mange forskellige typer plast og kan også være forurenet med madaffald eller rester fra rengøringsmidler osv. En ketchupflaske kan eksempelvis indeholde to forskellige typer plast i selve flasken, en tredje type i skruelåget og måske en fjerde i etiketten.
Det er svært at følge affaldet, når det først er sendt til udlandet. Når plastaffald eksporteres, går det ofte gennem flere mellemhandlere, og så kan det være nærmest umuligt at vide, hvor meget der rent faktisk går tilbage til plastindustrien. Visse plasttyper kan ikke genanvendes, og andre typer kan det ikke betale sig for sorteringsanlæggene at udsortere.
Det er desuden en udfordring, at anvendelsesmulighederne for netop denne type plastaffald er begrænsede, og at det derfor ofte kun kan anvendes til sekundære produkter som eksempelvis affaldsspande etc. Plastaffald, der ikke genanvendes, vil typisk blive brændt i det land, det er eksporteret til. Når den reelle genanvendelsesprocent er lav, og plastaffaldet transporteres langt, kan miljøeffekten ved genanvendelse frem for forbrænding i Danmark gå tabt.
Skyder os selv i foden
I 2050, hvor Danmark skal være fossilfri, vil al ny plast være lavet af bæredygtige materialer og ikke udgøre det problem, det er i dag. Udviklingen er i fuld gang, og bioprodukter vil erstatte den oliebaserede plast overalt. Vi vil dog til den tid fortsat have en stor mængde af den gamle oliebaserede plast, der skal håndteres. Med andre ord går opgaven ud på at designe et recirkuleringssystem, der er miljøeffektivt på kort, mellemlang og lang sigt.
På den korte bane bør vi her i Danmark overveje, hvorledes vi selv kan energiudnytte plastaffald fra husholdningerne. Vi bruger store ressourcer på at sortere plasten, køre det til genbrugsstationen og fragte det til udlandet, hvor en stor del af det alligevel kan ende med at blive brændt. Dermed skyder vi os selv i foden, for denne energi var bedre og klogere udnyttet herhjemme. På den mellemlange bane skal det være nemmere, at genanvende plasten gennem design af produkterne, så de kun består af én type plast og samtidig er mærket klart og tydeligt efter type. Dette bør understøttes af fælles EU krav.
"Lige nu er den reelle gevinst ved at genanvende plast fra husholdninger ikke til stede. Vi bør agere på baggrund af fakta, ikke på baggrund af myter."
Birgit Elin Munck-Kampmann, markedschef i NIRAS
Arbejdet er igangsat, og mange store virksomheder, f.eks. inden for levnedsmiddelindustrien er bevidste om deres rolle og arbejder bl.a. i regi af Ellen MacArthur Foundation for at ændre emballager, så de nemmere kan genanvendes. Det vil dog tage mange år, før alle produkter er genanvendelige. Der er brug for internationalt samarbejde.
Endelig bør vi satse meget mere på at udvikle teknologiske løsninger som f.eks. pyrolyse, hvor man kan omdanne plastaffald til materialer som f.eks. ny plast og brændstoffer til brug i transportsektoren. Dette er teknisk muligt og bør i højere grad understøttes.
Misforståelse
Der er stort fokus på plast for tiden. Dels fordi det er synligt for os alle i form af emballageaffald i vores skraldespand, dels fordi vi jævnligt konfronteres med de store problemer med plastaffald i verdenshavene.
Når danskerne tænker på plastforurening, vil mange tænke på de flydende plastøer og måske frygte, at deres brugte indkøbspose ender der. Sådan forholder det sig ikke, selvom dette er en udbredt misforståelse. Denne type affald kommer primært fra lande, der ikke har et effektivt affaldssystem, som vi har. Dette er et stort miljøproblem, der skal løses på en helt anden måde i de lande, hvor forureningen reelt kommer fra – gerne med bistand fra Danmark.
I skrivende stund arbejder Miljøstyrelsen på en national handlingsplan, der skal sikre, at Danmark lever op til en række EU-direktiver for indsamling af plast fra husholdninger. Det er en god anledning til, at vi spørger os selv, hvordan vi fremadrettet skal håndtere plastaffaldet. Kan vi gøre det smartere?
Ser vi på den samlede mængde affald i Danmark, udgør plast fra husholdninger en lille del. Industrien har sit eget genbrugssystem, der fungerer i et marked med fine priser. Det samme gælder det unikke danske retursystem, hvor vi genanvender plastflasker.
Så frem for at skabe et sorteringsregime, der blot er en omkostning for samfundet og ikke har nogen betydende miljømæssig effekt, bør vi se realistisk på håndteringen af denne særlige type affald og sætte gang i at udvikle og teste forskellige teknologier.
Lige nu er den reelle gevinst ved at genanvende plast fra husholdninger ikke til stede. Vi bør agere på baggrund af fakta, ikke på baggrund af myter.
Fakta
- Undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at hver husstand i Danmark genererer ca. 430 kg. dagrenovation om året. Heraf er ca. 48 kg af de 430 kg dagrenovationen plastaffald. Omkring 1/3 af dette plastaffald kan udsorteres til genanvendelse (ca. 4 % af den samlede mængde dagrenovation).
- Et affaldsselskab betaler typisk 500-1800 kr. pr ton for at komme af med plastik fra genbrugspladser.
- Skulle man købe olie for at få den samme brændværdi, ville det koste 10.000 kr. pr. ton inkl. afgifter.
- Hovedparten af plastaffald i verdenshavene kommer fra Asien og Afrika, hvor affaldshåndteringen ofte er utilstrækkelig. Det er kun meget små mængder plast fra Danmark der ender i havet. Populært sagt ender plast der er puttet i en skraldespand i Danmark IKKE i havet – uanset om det forbrændes eller genanvendes.
Kilder: Undgå affald, stop spild nr. 1, 2014 og Miljøprojekt nr. 1458, 2013
Vil du vide mere?
Birgit Elin Munck-Kampmann
Konsulent
Allerød, Denmark
Birgit Munck-Kampmann er markedschef i NIRAS inden for cirkulær økonomi. Hun er økonom og har beskæftiget sig med bæredygtig anvendelse af affald i en lang årrække. Både som leder af Det europæiske temacenter for affald og ressourcer fra 2000-2014 og siden som leder af Copenhagen Resource Institute, der i dag er en del af NIRAS.
Kontakt
