InfraLCA i praksis: Giver det mening på små anlægsprojekter?

I et konkret cykelstiprojekt har Fredensborg Kommune sammen med NIRAS brugt InfraLCA som beslutningsværktøj til at understøtte klimavenlige valg i projektet. LCA-beregningerne kan dog ikke stå alene. Hvis vi i anlægsbranchen skal flytte os i en mere bæredygtig retning, skal vi også tage andre metoder i brug.

Hvad er InfraLCA, og hvordan kan værktøjet bruges?

InfraLCA er et værktøj udviklet af Vejdirektoratet og Banedanmark til beregning af miljø- og klimapåvirkninger dvs. CO2 udledning i infrastrukturprojekter fra start til slut. InfraLCA kan vise projektets baseline, som er udgangspunktet og man kan herefter regne på forskellige alternative/bæredygtige løsninger, og hermed få et overblik over projektets mulige CO2 besparelse. 

Den typiske tilgang til InfraLCA indebærer tre hovedtrin:

1. Dataindsamling og -analyse: Dette indebærer at indsamle oplysninger om materialer, energiforbrug, emissioner og andre relevante faktorer i alle faser af infrastrukturprojektet. InfraLCA indeholder allerede data om de mest almindelige materialer, men der kan være behov for at tilpasse transportafstande og andre specifikke faktorer for hvert projekt.

2. Miljøpåvirkningsvurdering: Evaluering af miljø- og klimapåvirkning af infrastrukturprojektet. Her anvendes resultaterne fra InfraLCA til at vurdere projektets samlede påvirkning på miljøet og klimaet. Resultaterne viser også, hvad de forskellige aktiviteter i anlægsprojektet giver af CO2- udledning. Aktiviteterne er fx transport og indbygning af de forskellige materialer.

3. Optimering og beslutningsstøtte: Brug af resultaterne fra InfraLCA til at identificere muligheder for at reducere påvirkningerne og træffe fx CO2-reducerende beslutninger om design, materialer og drift.

Anvendelse af InfraLCA i kommunale anlægsprojekter

Fredensborg Kommune skal projektere og anlægge en 900m lang dobbeltrettet cykelsti i åbent land. I projektet har Fredensborg Kommune og NIRAS udført en bæredygtighedsgranskning i starten af projektet. Her blev det besluttet at arbejde fokuseret med at reducere CO2-udledningen. LCA-beregningerne er gennemført i skitseprojekteringsfasen af alternative materialer og kan derfor bruges til at vælge klimavenlige materialer til stiens belægningsopbygning.

I projektet er der undersøgt tre forskellige anlæg/opbygninger for at anskueliggøre, hvilke løsninger der reducerer mest CO2. Det har givet et overblik over, at kalkstabiliseringen fx ikke reducerer CO2, men reducerer transporter og jomfruelige materialer, knust beton nærmest halverer CO2-udledningen og at EPD-værdier på produkter er altafgørende for, at man kan arbejde videre med LCA beregninger. Som det første er der beregnet en baseline for hele projektet. Baseline-beregningen bygger på en traditionel belægningsopbygning af en cykelsti, dvs. bundsikring, stabilgrus og asfalt. Baseline-beregningen benyttes som sammenligningsgrundlag i forhold til CO2-udledningen fra de alternative materialer. De forskellige materialer, der er beregnet InfraLCA på i cykelstiprojektet, er:

• Kalkstabilisering

• Knust beton

• Kassetter

Kalkstabiliseringen er en kendt metode til at øge styrken af den eksisterende jord, der ikke er holdbar til at bygge ovenpå.

Den knuste beton vinder frem rigtig mange steder i Danmark i øjeblikket, fordi det er et genbrugsmateriale fra fx nedrivningsprojekter. Der er god styrke i materialet, og det kan erstatte fx SG eller BL. Man undgår derfor at bruge jomfruelige materialer i sin belægningsopbygning.

Kassetterne er et nyere materiale, som kan erstatte en stor del af belægningsopbygningen. Man slipper derfor for at bortgrave/ bortkøre en del jord ved at udlægge kassetterne og fylde dem op med fyldmateriale. Herefter kan der udlægges asfalt, hvis det er det, der ønskes som toplag.

Resultater af beregningerne

For cykelstiprojektet i Fredensborg Kommune har udarbejdelsen af InfraLCA beregninger givet et overblik over CO2-udledninger på to ud af tre af de alternative materialer/metoder og har givet os en klar indikation af, hvilke materialer/arbejdsmetoder der er mest klimavenlige, og som vi skal arbejde videre med i projekteringen af projektet.

Det har nemlig i projektet vist sig, at kalkstabiliseringen har den samme CO2-udledning som det traditionelle cykelstiprojekt, men til gengæld reducerer man i mængden af jomfruelige materialer, der skal indbygges, hvor den dårlige jord skal udskiftes. Man sparer i mængden af transporter, da man kan beholde lerjorden i området. Man kan derfor tale om, at der er andre former for besparelser ved brug af kalkstabilisering. For den knuste beton viste det sig, at CO2-udledningen næsten kunne halveres, og at transportafstande har stor betydning i forhold til CO2-udledningen i et projekt. For kassetterne har det vist sig lidt sværere at komme til en konklusion, hvad angår CO2-udledningen.

Diagrammer over resultaterne for alternative opbygninger versus traditionel opbygning (baseline).

Samarbejde på tværs er nøglen til at lykkedes med InfraLCA

Bygherre:

• Bygherrer kan tage initiativ til at indføre krav om genbrugsmaterialer og tilpassede opbygninger i deres projekter. Dette kan bidrage til at reducere den miljømæssige påvirkning og fremme cirkulær økonomi i byggebranchen.
• Der skal være mere politisk bevågenhed på størrelsen af CO2-udledningen i anlægsprojekter.
• Etablering af erfaringsgrupper på forskellige niveauer (kommunalt, regionalt, statsligt) kan give bygherrer mulighed for at dele viden, erfaringer og bedste praksis inden for bæredygtig infrastrukturudvikling.
• Bygherrer bør være åbne over for at eksperimentere og lære af fejl for at fremme innovation og udvikling inden for bæredygtigt byggeri og anlægsprojekter.
• Det er vigtigt for bygherrer at kende deres projekts skala og omfang, så de kan tilpasse deres tilgang og krav til bæredygtighed i overensstemmelse hermed.

Rådgiver:

• Rådgivere bør aktivt fremhæve bæredygtighed som en central del af projektopstarten og bevidstgøre bygherrer om de muligheder og udfordringer, der er forbundet med bæredygtig infrastrukturudvikling.
• Det er vigtigt for rådgivere at arbejde på at gøre bæredygtighed til en standardpraksis ved opstart af nye projekter ved at integrere værktøjer som InfraLCA og andre bæredygtighedsanalyser.
• Rådgivere kan tilpasse mængden af bæredygtighedsarbejde til projektets størrelse og kompleksitet ved fx at starte med mindre omfattende værktøjer som InfraLCA og gradvist indføre mere avancerede metoder, når det er relevant.
• Selv små besparelser og forbedringer kan have en positiv effekt på projektets samlede bæredygtighed, så det er vigtigt for rådgivere at opmuntre til og støtte disse tiltag.
• Rådgivere bør også aktivt efterspørge EPD-værdier for materialer og produkter, da disse kan være afgørende for at vurdere deres miljømæssige påvirkning.

Entreprenør:

• Entreprenører bør indgå i dialog med bygherrer og rådgivere allerede i hovedprojektfasen for at sikre en tidlig integration af bæredygtighedsprincipper og -løsninger i projektdesignet.
• Møder med udbudsjurister i udbudsfasen kan bidrage til at sikre, at kravene til bæredygtighed bliver klart defineret og håndhævet i udbudsmaterialet.
• Entreprenører bør nøje overveje, hvilke krav der skal stilles til leverandører og underentreprenører for at sikre, at materialer og arbejdsprocesser opfylder bæredygtighedskriterierne.
• Ved at samarbejde aktivt med bygherrer, rådgivere og leverandører kan entreprenører spille en afgørende rolle i at implementere bæredygtige løsninger og praksisser i anlægsprojekter.