Kommunerne kan få bugt med rotterne

Rottebestanden i Danmark eksploderer igen, og medierne fortæller om tusinder af anmeldelser i flere kommuner. Der er så mange ting, vi kan og burde gøre for at forebygge frem for at bekæmpe rotter, men det kræver, at vores politikere tager ansvar.

Det er alment kendt, at det største problem er de private kloakledninger. De er i ringe stand, da mange er etableret for over 50 år siden. Det er matrikelejers ansvar at vedligeholde og sikre, at der ikke er udslip af spildevand fra kloakken til grundvand, og hvis grundvandet står højt, at det ikke trænger ind i spildevandssystemet.

Københavns Kommune har 18 miljøkontrollører. Det er den eneste kommune i Danmark, der har denne enhed. De har myndighed under Miljøministeriets § 87 til at føre tilsyn uden retskendelse på formodet mistanke om rotter eller ved anmeldelse på privat grund. Kontrollørerne kan både henstille og påbyde en matrikelejer at foretage tv-inspektion og/eller opgravning, så man kan afsløre og udbedre defekter. Dette burde gælde for alle kommuner.

Kommunerne skal hjemtage rottebekæmpelsen

Mange kommuner har udliciteret opgaven til private skadesdyrsselskaber, hvilket i den grad forringer effekten af bekæmpelsen. Når man udliciterer, er det typisk det billigste bud, man vælger.

Jeg mener, det er vigtigt, at kommunerne hjemtager rottebekæmpelse for at sikre, at de helt igennem dygtige rottefængere i hele Danmark fokuserer på at finde defekter og løsninger for de mange borgere i kommunerne. Opgaven skal ikke løses af en privat virksomhed, hvor det er en bundlinje, der styrer forretningen. I øvrigt har jeg ikke hørt om nogen forretninger, der arbejder på at udrydde dele af deres eget levegrundlag!

Læs portræt: Kloakmester er ekspert i at bekæmpe rotter

Effektiv forebyggelse med en fem-trins-handling

En rotte har brug for tre ting: vand, mad og en tør reddeplads for at kunne fungere optimalt. I de private stikledninger er disse forhold i de fleste tilfælde tilstede.

Man kan komme rotterne til livs ved at presse dem ud i det offentlige system, hvor levebetingelserne er så meget ringere end i de små ledninger. Det vil nedbringe antallet af rotter betydeligt og kan ske med en fem-trins-handling:

1. Dokumenter og få klarhed om kloakkens tilstand ved tv-inspektion
2. Renover og få udbedret de defekter, tv-inspektionen har dokumenteret
3. Sektioner og monter rottespærre så tæt på forsyningens ledning som muligt
4. Tøm derefter området for rotter, der er blevet i systemet under handlingen. Det kan bl.a. foregå med elektroniske fælder.
5. Foretag en bygningsgennemgang for at sikre, at overfladerotter (’strejfere’) ikke kan trænge ind i bygningen.

Dette er efter min bedste overbevisning den eneste vej frem, hvis vi på sigt skal rotterne til livs. Vi ved fra forskellige forsøg og projekter som ’Rottespærreprojektet og Udryddelse af rotter i Kødbyen blandt andre’, at det er muligt at stoppe rottens færden i kloakkerne.

Jeg ved, at der er mange, der sværger til de nye teknologiske og elektroniske rottefælder og overvågningssystemer. Desværre er det bare sådan, at de disse aggregater ikke kan stå alene, og de kan ikke ’reparere’ kloakken.

Flere initiativer deriblandt Rottespærreprojektet har bekræftet, at en sektionering kun kan lade sig gøre med en mekanisk to-klapspærre i skelbrønden. Herefter tømmer man området med fælder, som vælges efter de på stedets forhold.

I Danmark har vi en autorisationslov

En autoriseret kloakmesters fornemmeste opgave er at sikre grundvandet i Danmark.

Vi kommer ikke af med rotter uanset, hvad der opfindes af elektroniske rottefælder til at installere i kloakkerne, hvis vi ikke sikrer os, at kloakken er helt tæt, og spildevandet kan løbe så uhindret så muligt ud til recipienten. Når vi kender kloakkens stand og tror, det er vejen frem med elektronik, har vi tabt.   

Jeg har stået for et utal af vellykkede sektioneringer, og det er ikke en umulig opgave. I plagede områder f.eks. boligkarrer, skoler, institutioner, fødevarevirksomheder, hoteller og hospitaler kan det med den rette dokumentation og handlingsplan godt lade sig gøre at tømme disse områder for rotter på forholdsmæssigt kort tid.

Tænke forebyggelse allerede i projekteringsfasen

Det kræver vilje og midler, men i forhold til den forbedring og evt. værdistigning af den pågældende grund, samt de udgifter, der er forbundet med en rotteplage, er det et fornuftigt regnestykke at gøre noget.

I den perfekte verden skal vi bygge rottesikkert og tænke forebyggelse allerede i projekteringsfasen ved nybyggeri og renoveringsopgaver. Det vil være fantastisk, hvis fremtidens rottefænger, måske hedder skadedyrsrådgiver med fokus på at forebygge i stedet for at rydde rottereder og spænde fælder.

Rottespærreprojektet

Det begyndte som et OPP-projekt i 2008, hvor opgaven var at teste alle godkendte typer af rottespærrer på markedet. Projektet løb over i tre år, hvor man udsatte spærre på forskellige steder som skoler, fødevareinstitutioner og boligkarrer både dels for at se på den hydrauliske effekt, dels for at finde ud af hvilket spærresystem, der kunne fastholde en sektionering mod forsyningen.
Kødbyens projekt ’Rotteproblemfri'
Resulterede i 2014 i, at der for første gang i mere end 100 år ikke blev anmeldt rotter i Kødbyen i to år.

Giftfri bekæmpelse

Alle de metoder, der i sagens natur ikke indeholder gift som f.eks. rottespærrer, rottestop i faldstammer, smækfælder, elektroniske fælder, depoter med smækfælder osv.

En spærre

Et aggregat, der sikrer, at rotter ikke kan migrere ind i private stikledninger fra forsyningen som f.eks. mekanisk to-klap-spærre og TJ-brønden.

Fælder

Systemer, der afliver rotter. Vi fanger ikke rotter.