Landskabsanalyse og strategisk planlægning Natur & Miljø

Det er min erfaring, at motivationen for at få udarbejdet en landskabsanalyse ude i kommunerne er at få et grundlag for at revidere kommuneplanens udpegninger og retningslinjer for landskab, samt at få styrket det landskabsfaglige administrationsgrundlag til især sagsbehandling i det åbne land.

Denne motivation taler meget ind i den sektororienterede planlægning, hvor interesserne i det åbne land håndteres op imod hinanden frem for i samspil med hinanden. Det er den planlægningstradition, som planloven i sin nuværende form understøtter. Landskabsanalysen giver imidlertid en helt grundlæggende viden om landskabet, der kan bringes i spil i den strategiske planlægning, hvor den overordnede planlægning sker i et samspil med stedets/landskabets værdier og potentialer.

Hvad bidrager en landskabsanalyse med?

Landskabsanalyser kan laves i mange forskellige skala og detaljeringsgrader afhængig af formålet. Nogle gange giver det mening at lave landskabsanalyser for afgrænsede lokalområder, andre gange på kommuneniveau eller i en endnu større skala. Uanset skala, tilvejebringer landskabsanalysen et grundlæggende kendskab til hele det analyserede landskab og giver dermed en vigtig viden om både værdier, der skal passes på, samt forskellige kvaliteter og potentialer, der kan skabe merværdi og potentialer for udvikling.

Den grundlæggende forståelse af landskabet er med landskabskaraktermetoden samspillet mellem det naturgeografiske grundlag (landskabets geologiske fortællinger), de kulturbetingede strukturer (landskabets kulturhistoriske fortællinger) og de rumlige visuelle forhold, som disse strukturer skaber (landskabet som vi ser og oplever).

Analysen af landskabet i en kommune skaber en bevidsthed om landskabet på to niveauer: Dels synliggør analysen nogle overordnede landsskabstræk, der kendetegner kommunen og måske strækker sig på tværs af kommunegrænsen. Det er landskabstræk, der kan være med til at definere kommunens landskabsidentitet eller i hvert fald skabe en bevidsthed om de landskabelige sammenhænge i kommunen. Desuden er et vigtigt udbytte af analysen, at den inddeler kommunen i afgrænsede landskabsområder, der hver især er kendetegnet ved forskellige landskabstræk.

Disse landskabstræk beskrives og vurderes i forhold til landskabets karakterstyrke, tilstand, særlige landskabsværdier og sårbarheder. På den måde skaber analysen en ensartet viden om landskabets forskelligheder – en viden der dækker hele kommunen og ikke kun i de områder, hvor landskabet vurderes bevaringsværdigt. Denne viden danner et værdifuldt grundlag for den strategiske planlægning.

Strategisk planlægning, analyse og prioritering

I min verden er forudsætningen for den strategiske planlægning, at vi magter at se på tværs af interesser, at se sammenhænge og synergier, og ikke mindst at vi tør prioritere én eller måske flere overordnede mål, som planlægningen skal opfylde.

Det er min overbevisning, at den viden, som landskabsanalysen tilvejebringer, kan bruges til at planlægge for langt mere end blot at udpege landskabsinteresser og hjælpe til at indpasse landbrugsbyggeri! Netop fordi landskabsanalysen stiller skarpt på landskabets forskelligheder – inden for en kommune, en region eller på landsplan afhængig af den betragtede skala – og tilmed beskriver og vurderer landskabets særlige karaktertræk, styrker, værdier, sårbarheder og potentialer, har vi et solidt grundlag til at bruge landskabet strategisk.

Vi bør bruge denne viden til at stille skarpt på de værdier, vi skal passe på og styrke i vores planlægning, samt de værdier og potentialer, vi kan bruge aktivt og udvikle med vores planlægning. Når vi har den tænkning, at landskabet er rammen i det åbne land, så skal vi bruge vores viden om landskabet til at finde de rette steder til en given udvikling – vi skal finde de gode synergier for at nå vores mål.

Den strategiske planlægning kan eksempelvis være en hovedstruktur for det åbne land med en overordnet prioritering af interesserne i det åbne land som øvrige strategier spiller op ad og handleplaner realiserer. Det kunne være strategier for bosætning, landsbyer, friluftsliv, skov og natur, klimasikring, vedvarende energi, erhverv og meget mere. Når vi bruger landskabsanalysen i den strategiske planlægning, forstår vi, at landskabet i forskellige dele af kommunen har forskelligt potentiale til at spille ind i vores strategiske mål. Derfor skal vi også differentiere vores planlægning og planlægge på en måde, der understøtter de naturlige synergier og stedets potentialer.