Indsigt
Den nye lov om terrænnært grundvand løser ikke alle problemer
Det har været længe ventet – lovforslaget, som skal give spildevandsselskaberne mulighed for at takstfinansiere indsatser, som skal afhjælpe de stigende problemer med terrænnært grundvand. Og det er en god nyhed, at hjælpen nu er på vej. Vi skal bare huske, at der også ved dræning er både fordele og ulemper.
25. marts, 2025
Dette indlæg er også bragt i Ingeniørens PROmedie WaterTech den 5. marts 2025 - find det her.
Der er ingen tvivl om, at det ændrede klima, med kraftigere og længerevarende nedbør, kombineret med, at vi flere og flere steder renoverer og dermed tætner kloaksystemet, giver udfordringer for mange borgere, som oplever, at grundvandet står op i kælderen eller giver et permanent vandspejl i haven. Det giver den nye lov nu spildevandsselskaberne mulighed for at hjælpe borgerne med, og det er godt!
I lovforslaget står der: ”Det forventes, at den samfundsøkonomisk hensigtsmæssige grundvandssænkende foranstaltning i mange tilfælde vil være, at spildevandsforsyningsselskabet […] lægger et drænrør med en liggedybde umiddelbart under det eksisterende kloaksystem”. (Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2024, s. 19)
Men vi stikker os selv blår i øjnene, hvis vi tror, at vi bare kan dræne os ud af alle problemer. Og her er det vigtigt, at vi husker at læse afsnit 8 i lovforslaget, der handler om de klimamæssige konsekvenser, men som også gør opmærksom på: ”Endvidere vil kommunerne skulle tage stilling til, hvorvidt grundvandssænkende foranstaltninger vil kunne medføre sætningsskader på bygninger, hvilket typisk vil kunne ske som følge af omsætning af organiske aflejring ved dræning” (Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2024, s. 49).
For vi skal dræne med omtanke og sikre os, at vi har tilstrækkelig data til at afdække eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser, som fx sætningsskader.
Link
Miljø- og Ligestillingsministeriet. 2024. ”Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven”. (link)
Sætningsskader er en reel risiko
Billedligt talt, når vi dræner jorden, er det, i nogle jordtyper, det samme som at presse vandet ud af en svamp, og ligesom en svamp bliver fladere, når vi klemmer vandet ud, synker jorden også, når vi dræner. Vi har arbejdet rigtig meget med håndtering af terrænnært grundvand i NIRAS, og vi har set konkrete eksempler på, at huse har sat sig over 30cm i forbindelse med dræning med store revner i murværket til følge.
I Danmark har dræning i mange år været en gængs praksis i landbruget, som har drænet markerne for at øge udbyttet, og her er det ikke unormalt, at jorden over tid sætter sig med op til 1 meter i forbindelse med dræning. Det skal vi lære af, for der er ikke forskel på, hvordan jorden reagerer, uanset om der står korn eller huse ovenpå. Det handler om, hvilken jordtype, der er tale om.
Vi skal gøre vores forarbejde ordentligt
Derfor er der også behov for grundige geotekniske analyser, som kan beregne, hvor meget jorden vil sætte sig i det konkrete område, og bidrage til at bestemme den rigtige drændybde. For det er netop en korrekt beregning af drændybden, som er nøglen til en succesfuld dræning. Heldigvis har vi effektive værktøjer, som kan analysere jordtyper og grundvandsspejl og som kan simulere dræn i forskellige dybder. Det er således vigtigt, at vi ikke forhaster os eller fristes til ukritisk at lægge drænledninger ned, hver gang vi separatkloakerer, men i stedet sørger for, at vi har et tilstrækkeligt datagrundlag som dokumentation for hvor, hvor dybt og hvor meget, vi dræner.
For hvem betaler regningen, hvis dræningen giver sætningsskader på borgernes huse? Som jeg læser den nye lovgivning, der henviser til vandforsyningsloven § 28, stk. 1, kan den regning ende hos kommune og spildevandsselskab, og så kan det ende med at blive en meget dyr løsning.
Dræning kan trække forurening ud af jorden
Et andet issue, som kan være en risiko, når vi lægger dræn, er, at vi med dræningen kommer til at ”trække” i forureningsfaner. Derudover, indeholder langt de fleste byområder i Danmark koncentrationer af forurening i større eller mindre grad, som har lejret sig i jordlagene. Når vi dræner jorden trækker vi i forureningen sammen med grundvandet, og risikerer på den måde at trække en forurening og/eller udlede forurening til vores vandmiljø via dræningen.
Det er derfor værd at bemærke, at lovforslaget netop pga. forurening sidestiller det terrænnære grundvand med tag- og overfladevand og dermed som en ”særlig kategori af spildevand” (Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2024, s. 11), og ”[…] påvirkning af sænket grundvand og udledning af drænvand og oppumpet vand til recipient [vil] skulle vurderes både ved udpegning af relevante områder i spildevandsplanen og ved godkendelse af de enkelte projekter.” (Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2024, s. 49).
Vi bør derfor allerede indledningsvist i forbindelse med udpegningen af områder i spildevandsplanen se på tilstanden af den pågældende recipient for vandoplandet ift. om det er muligt at udlede drænvandet.
Hvornår skal vi så dræne?
Det skal vi, når det terrænnære grundvand giver problemer, og vi ikke risikerer, at skabe større problemer ved at dræne. Det har længe været et mantra i forhold til klimatilpasningen, at vi ikke skal bygge os ind i nye problemer, og helt på linje er min pointe blot, at vi heller ikke skal dræne os ind i nye problemer.
Vi skal lave de rigtige, og tilstrækkelige (hverken mere eller mindre), analyser og simuleringer inden vi lægger drænledningerne, og vi skal have et tæt samarbejde mellem kommune, spildevandsselskab og borgere, for at sikre, at vi dræner på et oplyst grundlag.
Vil du vide mere?
