Nye politiske krav på affaldsområdet: Kommunerne skal handle nu – uden at kende fremtidige krav

Med de nye regler om indsamling af danskernes affald vil regeringen harmonisere sortering og indsamling af affald i alle landets kommuner, således at de kan tappe ind i dagsordenen om den cirkulære økonomi og øge genanvendelsen af flere typer affald.

Dette er et fint udgangspunkt. Men for landets kommuner, der får opgaven med at tilpasse eksisterende indsamlingssystemer og etablere nye ordninger, giver de nye regler udfordringer, der især på den korte bane kan være svære at overskue.

Kommunerne står foran en række store dilemmaer, der kræver både omtanke og grundige analyser for at få det bedst mulige resultat. Samtidig skal de nye ordninger være fremtidssikrede, så producentansvar for emballager og nye fraktioner som mad- og drikkevarekartoner kan indpasses. Heldigvis er der gode eksempler at lære af – for eksempel i Sverige, hvor der i flere år har været producentansvar på emballager herunder mad- og drikkevarekartoner.

Svært at gennemskue

Den 16. juni 2020 blev Regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om at arbejde imod en klimaneutral affaldssektor i 2030, hvor kodeordene er mere genanvendelse og mindre forbrænding. Danskerne skal fremover sortere deres affald i 10 fastlagte fraktioner, og landets forbrændingsanlæg skal forbrænde markant mindre end i dag.

Grundlæggende er det positivt, at der nu sker en yderligere harmonisering vedrørende sortering af affald. De forskellige løsninger for sortering varierer i dag fra kommune til kommune, og det er både klogt og nødvendigt at ensrette indsamlingen og sorteringen for at øge genanvendelsen af ressourcerne i affaldet.

Kommunerne kan også vælge at indsamle to eller flere fraktioner i samme beholder, hvilket kaldes kombineret indsamling. Dette sker allerede i ca. halvdelen af kommunerne, hvor for eksempel plast og metal indsamles i samme beholder. Det er imidlertid centralt, at kvaliteten i indsamlingen bevares selv med stigende mængder, så affaldets værdi i genanvendelsen ikke forringes.

Producentansvar

De affaldsmarkeder, der skal aftage produkterne, og den teknologiske kunnen er under rivende udvikling. Derfor kan det være svært at vide for kommunerne, hvilken løsning der bedst kan betale sig på lang sigt. Vi har erfaringer fra en række kommuner og forsyninger med at undersøge forskellige kombinationer af indsamlinger for at sikre den bedst mulige service for borgerne, høj genanvendelse og den mest økonomisk fordelagtige løsning.

Senest i januar 2025 skal Danmark desuden indføre et udvidet producentansvar for emballager. Dette betyder i praksis, at alle virksomheder, som anvender emballager af alle typer materialer, skal tage ansvar for at den brugte emballage bliver genanvendt.

Formentlig vil der blive tale om en form, hvorefter kommunerne står for indsamlingen, mens producenterne står for afsætning af emballagerne, men dette er endnu ikke afklaret. Sikkert er det dog, at producentansvaret for emballager vil få betydning for kommunernes indsamling af husholdningsaffaldet.

De nye, danske regler træder i kraft til sommer dog med mulighed for en dispensation til sommeren 2022. Kommunerne skal altså derfor meget snart beslutte sig for, hvad de vil gøre på affaldsområdet og hurtigt etablere et overblik over situationen og de kommende krav, så de kan tilpasse eksisterende ordninger til de nye regler – uagtet at der er mulighed for udsættelse.

Skab overblik

Løsningen er at lave et grundigt forarbejde, så ordningerne bliver fleksible og dermed tager bedst muligt højde for de scenarier, der vil udspille sig. Ellers risikerer kommunerne at spilde både penge og miste opbakningen fra borgerne.

Mange kommuner er godt i gang, så der er allerede høstet erfaringer med, hvordan sådanne tilpasninger kan ske under hensyntagen til de eksisterende ordninger, og inden de fremtidige krav er helt på plads. Nogle affaldsforsyninger har for eksempel arbejdet med udvikling af nye ordninger for blandt andet indsamling af kompositmaterialer og blød plast. Ud over praktiske forhold vurderes det også, hvilke miljø- og servicemæssige samt økonomiske konsekvenser de forskellige modeller vil have.

Pointen er, at det er vigtigt at skaffe et godt overblik og ud fra den enkelte kommunes specifikke forhold vurdere, hvilken ordning der vil fungere bedst. Dette er vigtigt, for når først en indsamlingsordning er etableret, er den utrolig kompliceret og dyr at lave om igen.

Overgangen skal desuden ske uden for meget bøvl for borgerne. Dette er en proces, som kræver erfaring med at facilitere kontakt til brugerne. At få borgerne til at ændre vaner er et utrolig vigtigt parameter, for når først borgerne er vænnet til én måde at håndtere affald på, viser erfaringerne, at det er utroligt svært at ændre vanerne igen; man kan ikke lige lave så store systemer om, når de først kører.

Vi har gode erfaringer med at facilitere borgerinddragende processer, som sikrer forankring og opbakning til de nye ordninger samtidig med, at kommunen får en værdifuldt grundlag for beslutningsprocesserne.