Planlægning for outdoor-turisme bidrager til udviklingen af natur og lokalsamfund

Interessen for natur- og outdoor oplevelser i Danmark har været stigende de senere år. Det oplever en lang række destinationer og nationalparker på godt og ondt. Vi vil opleve naturen helt tæt på, når vi holder fri – væk fra hverdagen og uforstyrret af andre mennesker. Outdoor-turismen kan mange steder være en mulighed for at udvikle de lokale samfund og naturområder med bæredygtige løsninger – men det kræver en helhedsorienteret planlægning, hvor de mange faglige og interessemæssige hensyn danner afsæt for en samlet udviklingsstrategi.

Tendensen bekræftes af en ny analyse fra Dansk Kyst- og Naturturisme (december 2023), hvor fire målgrupper for naturnær overnatning beskrives. De klassiske outdoor turister søger det primitive med så få faciliteter som muligt, mens nye målgrupper efterspørger mere komfort og iscenesættelse af naturen. En iscenesættelse, der også har en høj appel på sociale medier.

Et planlægningsmæssigt dilemma

Den stigende interesse for oplevelser i naturen presser forventningerne til, hvad destinationerne skal kunne tilbyde. Kommercielle aktører drømmer om at tilbyde glampingoplevelser med luksuriøse shelters i vandkanten eller hytter i trætoppene. Men ofte ender det med et afslag fra de relevante myndigheder på grund af bl.a. naturbeskyttelseshensyn eller nærhed til kysten.

De eftertragtede, naturrige områder rummer nemlig også forskellige beskyttelseshensyn og er ofte pålagt begrænsninger for fysisk udvikling. Selv om der med den nye planlov er åbnet en dør på klem for etablering af f.eks. glampingfaciliteter, er mulighederne så små, at det reelt set ikke er mange aktører, der kan få tilladelse til at opsætte faciliteter på attraktive placeringer.

Vi står med andre ord i et dilemma, hvor vi både ønsker at udvikle attraktive oplevelser til et voksende marked og samtidig passe på natur og landskaber. Derfor er den strategisk-fysiske planlægning for øget natur- og outdoor-turisme vigtig for en bæredygtig destinationsudvikling.

Den strategisk-fysiske tilgang åbner muligheder

Hos NIRAS har vi de senere år samarbejdet med Dansk Kyst- og Naturturisme om udviklingen af en metode til udarbejdelse af strategisk-fysiske udviklingsplaner for natur- og outdoor områder. Metoden er beskrevet i en metodehåndbog og afprøvet for områder i Mols Bjerge, Horsens Fjord, Nymindegab og Halsnæs, og planer for Østmøn og Sallingsund er undervejs.

Metoden med navnet ”Længe Leve Landskabet” tager afsæt i landskabets karakter, vilkår og interessenter, og gennem udviklingsprincipper udarbejdes en samlet plan med fokus på bl.a.:  

1. Gæstestyring, hvor parkering og kørsel begrænses til nogle få steder med god adgang til naturen via en forbedret og mere oplevelsesrig rekreativ infrastruktur
2. Faciliteter til oplevelser og overnatning indpasses i landskabets karakter, så de ikke skæmmer området, men understøtter oplevelsen af et uforstyrret landskab. Man kan med fordel bygge videre på eksisterende faciliteter så som badebroer, moler eller shelterpladser.
3. Naturforbedrende tiltag bidrager til at øge kvaliteten for både turister, natur og dyreliv. Det gælder små lokale tiltag såvel som større naturgenopretningsprojekter eller klimatilpasning ved kysterne.

Eksempel: Gæstestyring i Mols Bjerge

I udviklingsplanen for Mols Bjerge er et af de primære greb at skabe et bedre flow i det populære turistområde, der hver sommer fyldes af biler og busser på smalle grusveje. Ved at planlægge gode parkerings- og serviceforhold på få, men robuste lokationer, får vandrere og cykler en større oplevelse af Mols Bjerge med et forbedret stinet og uforstyrret af biler.

Eksempel: Indpasning af faciliteter i landskabet ved Horsens Fjord

I udviklingsplanen for Horsens Fjord er den maritime infrastruktur en nøgle til at binde fjordens landskaber sammen og øge mulighederne for natur- og outdoor-turisme. Her ønsker man bl.a. at tilbyde udlejning af kajakker fra grejbanke omkring fjorden. Disse foreslås placeret på udvalgte anløbspunkter, hvor der i forvejen er bade-/bådebro med adgang til vandet. Eksemplet her viser, hvordan kajakker kan opbevares sikkert under et tag i en let trækonstruktion ved broen.

Eksempel: Rekreative ruter ved klimatilpasning i Ringsted Ådal

Med Længe Leve Landskabet er det også tanken, at turismeudvikling kan være med til at øge naturværdierne lokalt i samarbejde med andre parter. Det kan f.eks. være et inddæmmet landbrugsareal, der vådlægges for at genoprette det naturlige økosystem.

I Ringsted Ådal har et klimatilpasningsprojekt skabt nye rekreative muligheder i ådalen. Her er et nyt regnvandsbassin udformet, som var det et naturligt vådområde på en eng. Det betyder, at åen ikke længere oversvømmer byen ved kraftige regnskyl. I forbindelse med projektet er der desuden etableret 110 meter gangbro, og området er blevet knyttet op på lokale vandreruter. Ved at indtænke rekreativ og oplevelsesrig infrastruktur fra start i denne type projekter, opnås en merværdi for både lokalsamfund og turister.

En helhedsorienteret planlægning, som er udviklet i dialog med relevante aktører, er et vigtigt afsæt for den efterfølgende myndighedsbehandling af konkrete projekter. Når der findes en sammenhængende og fagligt funderet argumentation for at give en dispensation til f.eks. en ny gangbro eller et shelter, er sandsynligheden for at projektet kan realiseres større. Samtidig bidrager en helhedsorienteret tilgang til, at natur- og outdoor-turismen ikke påvirker natur og landskab negativt, men endda har mulighed for at bidrage positivt til lokalsamfundet.