Potentiale for dansk vandeksport eroderes af forældet lovgivning

En festdag i Danmark? Nej, desværre!

Dagen i dag – d. 22. marts – er en mærkedag. Det er ikke én af de mærkedage, der foranlediger flag på busserne, men det gør den ikke mindre vigtig. Datoen er FN’s Internationale Vanddag, og den skal markeres, for vores fælles værdifulde vandressource er under pres. Mangel på vand, fund af miljøfarlige stoffer, vandtab i ledningsnettet, ændrede nedbørsmønstre, oversvømmelser og overløb med urenset spildevand er eksempler på konkrete og helt aktuelle udfordringer verden over – også i Danmark.

Derfor benytter vi anledningen til at råbe vagt i gevær. Vi frygter, at Danmarks internationalt anerkendte styrkeposition indenfor innovativ vandforvaltning vil smuldre mellem hænderne på os, hvis der ikke vedtages ny politik. Politik der kan foranledige, at både kommuner, vandselskaber og virksomheder implementerer den bedst tilgængelige teknologi, og fordrer udviklingen af nye løsninger, der også i fremtiden kan sikre sundt drikkevand, klimatilpasse vores byer, beskytte vandmiljøet og reducere vandbranchens klimaaftryk. Dette er en forudsætning for, at vi kan opretholde et stærkt hjemmemarked, der kan fungere som et udstillingsvindue af danske løsninger til resten af verden. Det vil være godt for dansk økonomi, eksport, natur og vandmiljø.

Politiske ambitioner har skabt Danmarks styrkepositioner

Danmark har gennem tiden haft en række styrkepositioner, som vi har brugt til at markere os internationalt. Områder, hvor danske virksomheder har været blandt de bedste på deres felt. Områder, der har skabt mange danske arbejdspladser, og som har bidraget positivt til statskassen i form af eksport af teknologier og know-how.

Fælles for rækken af danske styrkepositioner er, at de er blevet udviklet på et fundament af høje politiske ambitioner omsat til konkret lovgivning med skrappe krav og støtte til udvikling, demonstration og markedsmodning. Et eksempel er det danske vindmølleeventyr, som udsprang af 1970’ernes politiske ambition om uafhængighed af importeret olie. I 2021 lå Danmarks eksport af vindteknologi og – services på omtrent 50 mia. kr. Lægemiddelindustrien er et andet godt eksempel, hvor et tæt samarbejde med det danske hospitalsvæsen om insulin skabte grobunden for stor ekspertise. I 2021 udmøntede det sig i en rekordstor eksport på 152 mia. kr.

Generelt har den danske tradition for et tæt offentligt-privat samarbejde spillet en vigtig rolle i udviklingen af danske styrkepositioner. Dels i forhold til den konkrete produkt- og løsningsudvikling, dels ude i det internationale eksportmarked. For det offentligt-private samarbejde giver de danske løsninger og ekspertise en værdifuld legitimitet i eksportsammenhæng. Men et succesfuldt samarbejde skal bygges på politisk vilje til handling.

Styrkeposition hviler på gamle miljøpolitiske ambitioner

Danmark har også været med helt i front på vandområdet. Den styrkeposition har primært været baseret på to visionære miljøpolitiske initiativer fra 1980- og 90’erne; vandmiljøplan I og vandafgiftsloven.

Allerede i 1976 introducerede Danmark som det første land et renseanlæg med kvælstoffjernelse. Sådan blev der sat en helt ny standard for rensning af spildevand. Med vandmiljøplan I fra 1987 tog udviklingen i dansk rensning af spildevand et tigerspring, der gav Danmark en markant international styrkeposition inden for renseanlæg. På den baggrund blev der i Danmark udviklet mange nye teknologier og processer, som i dag ses på renseanlæg verden over.

Danmark var ligeledes det første land i verden som med vandafgiftsloven i 1994 indførte en afgift på vandtab i ledningsnettet, der overstiger 10 %. Dette krav skabte nye løsninger og teknologier, som reducerede Danmarks vandtab til ca. 7%, hvilket placerer os blandt de bedste i verden. Samtidig har det åbnet eksportmuligheder til et globalt marked, der har manglet løsninger til at forhindre det dyrebare vand i blot at sive ud gennem utætte rør. Til sammenligning kæmper mange lande (stadig) med vandtab på op mod 30 %, og i enkelte tilfælde helt op mod 50 %. Det er et uhørt ressourcespild – både i forhold til vandressourcer, energiforbrug og økonomi.

Ovennævnte eksempler er noget, vi i Danmark kan være stolte af. Indsatserne har skabt arbejdspladser herhjemme, og i 2021 understøttede de en årlig dansk eksport af vandteknologi på ca. 20 mia. kr.

Det er tid til at tænke nyt

Siden vandmiljøplan I og vandafgiftsloven er der ikke taget markante politiske skridt i form af konkret lovgivning, der på samme vis har kunnet give danske virksomheder et forspring. Tværtimod har Danmark ikke vedtaget de nødvendige indsatser til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv, der ellers har til formål at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet. Det viser sig bl.a. i form af stigende udfordringer med miljøfarlige stoffer i vores drikkevand, alt for højt næringsstofniveau, faldende biodiversitet i vores vandmiljø og overløb af urenset spildevand, der belaster vandmiljøet.

Sat på spidsen kan man sige, at Danmarks eksport af vandteknologi hovedsageligt hviler på ovenstående to aldrende miljøpolitiske tiltag, der med hhv. 36 og 29 år på bagen ikke ligefrem afspejler de aktuelle udfordringer.

Det viser dels, hvad Danmark kan, når offentlige aktører og den private industri samarbejder. Det viser, at høje visioner skaber langvarige aftryk. Men det viser også, at det må være tid til nye tanker – nu!

Lokale solstrålehistorier skinner igennem

Heldigvis står alt ikke stille, og man kan absolut finde lommer af initiativ og innovation. Ikke mindst i kommunerne giver nærheden til borgere anledning til progressive løsninger.

Københavns Kommunes arbejde med en klimatilpasningsplan er et eksempel på et mere nutidigt bidrag til den danske vand-styrkeposition, der fortjener at blive fremhævet.

På bagkant af flere oversvømmelser – ikke mindst skybruddet 2. juli 2011 der forårsagede skader for mere end 6 mia. kr. – udarbejdede Københavns Kommune en ambitiøs klimatilpasningsplan, der skulle sikre byen mod fremtidige 100-års regnhændelser.

Klimatilpasningsplanen blev vedtaget af Københavns borgerrepræsentation i 2015, og den har medført en række unikke og effektive klimatilpasninger i byrummet. For eksempel bassiner til at tilbageholde store mængder regnvand og metoder til at aflede store mængder regnvand med rekreative – og attraktive – byområder.

Dette arbejde har Københavns Kommune siden vundet flere internationale priser for, og de individuelle projekter har fungeret som springbræt for danske rådgivere, der med succes hjælper med at introducere lignende klimatilpasningsløsninger i resten af Europa og i USA.

Gode takter

Etableringen af Vandvisionen i 2015 er et andet initiativ, der fortjener at blive fremhævet. Her er der blevet skabt et forum, hvor aktører fra både det offentlige og private samarbejder om at øge den danske eksport af vandteknologi. Der er udsendt sektorrådgivere på vandområdet til flere danske ambassader i udlandet, og der er formuleret en eksportstrategi for vand. Alt sammen gode tiltag med gode intentioner om at fastholde Danmarks styrkeposition inden for vandteknologi.

Det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) skal også nævnes som en vigtig innovationsfremmende platform. Her skabes et rum, hvor virksomheder, universiteter og forsyninger kan udvikle på gode idéer og tage de afgørende skridt i forhold til demonstration og markedsmodning.

Pres på de globale vandressourcer giver nationale muligheder – men Danmark står stille

Mange lande har store udfordringer på vandområdet, og efterspørgslen efter vandteknologi er større end nogensinde. OECD vurderer, at der på verdensplan skal investeres 3.000 mia. kr. årligt i 2018-2030, hvis verden skal leve op til FN´s verdensmål på vandområdet.

Derfor skal vi holde os forrest i feltet – for lande som Belgien, Holland og Polen har ligeledes en stor eksport af vandteknologi, og vi kan hurtigt blive hægtet af.

Det er f.eks. bemærkelsesværdigt, at hvor Danmark oplevede en stigning i eksporten af vandteknologi på 19 % fra 2015-2021, så lå de tre ovennævnte lande med eksportstigninger på hhv. 31 %, 53 % og 67 %. Det er ligeledes værd at notere sig, at på trods af pæne vækstrater i de senere år, så har vareeksport af vandteknologi ikke haft helt samme vækstrate som den totale, danske vareeksport. Og opgørelser over eksporten viser, at Danmarks import af vandteknologier stiger hurtigere end vores eksport af selvsamme.

Så konkurrencen er hård. Vi risikerer at miste markedsandele; ikke mindst i lyset af den nyligt annoncerede amerikanske Inflation Reduction Act, der favoriserer amerikansk baserede virksomheder og løsninger. I 2021 var USA det fjerdestørste marked for danske vandteknologier.

Markedsføring af de nuværende danske vandløsninger kan ikke stå alene

Af samme årsag er markedsføring af danske vandløsninger noget, de danske myndigheder satser tydeligt på. Det er kun få uger siden, at en delegation bestående af 36 topchefer, to ministre og kongehuset tog til Indien for at gennemføre et større eksportfremstød med særligt fokus på bl.a. vandforvaltning. Og på FN’s vandkonference, der løber af stablen netop nu, deltager Danmark på ministerniveau.

Det er positivt, at der bliver lagt så mange kræfter i at fremvise danske løsninger på vandområdet, men indsatsen bliver udhulet, hvis vi ikke fortsætter innovationen. Det skal vi huske, hvis vi også ønsker eksport af dansk vandteknologi i fremtiden. For der er grænser for, hvor længe vi kan ride den samme 30 år gamle bølge.

Vigtigheden af ambitiøs national regulering

Det er en klokkeklar læring, at en visionær lovgivning med håndfaste delmål er afgørende, hvis vi vil lykkes med at fastholde og oparbejde nye danske styrkepositioner på det internationale vand-marked. Den kobling skal anerkendes fra politisk hold. En sådan visionær lovgivning skal ikke mindst bakke op om den danske eksportstrategi for vand, der for nu kun har finansiering indtil udgangen af året.

Vi kan kun holde innovationshøjden, hvis vi er proaktive og opsøgende. Kun hvis vi hele tiden sætter barren højere sikrer vi, at danske virksomheder har de bedste løsninger på hylderne, der kan bistå med at indfri de store eksportambitioner. Virksomhederne udvikler hele tiden nye teknologier, men forudsætningen for at gøre dem konkurrencedygtige er et stærkt hjemmemarked, der kan udstille og demonstrere løsningerne i praksis.

Fem indsatser, der kan sikre Danmarks førerposition

Vi lægger gerne hovedet på blokken og kommer med fem konkrete forslag til ny regulering, der vil kunne understøtte innovation i vandsektoren:

Forslag I: Klima- og energineutral vandsektor.
Den tidligere regering formulerede en ambition om en klima- og energineutral vandsektor i 2030. Dette skal omdefineres til at være et krav. På energisiden er vandselskaberne langt, men der mangler endnu et stykke vej i forhold til at reducere udledningen af klimagasser, og derfor skal der indføres en ensartet CO2 afgift i spildevandssektoren. Der skal også stilles krav til forsyningernes indkøb, så de understøtter øget bæredygtighed. I 2021 investerede den danske vandsektor for ca. 12 mia. kr. Det er en markant indkøbsmuskel, der kan rykke ved meget, hvis indkøbene vægter levetidsomkostninger og CO2-aftryk.

Forslag II: Fjernelse af miljøfarlige stoffer fra spildevand og ingen overløb.
Det er en bunden opgave, at vi inden 2027 skal have implementeret EU’s vandrammedirektiv. Over 90 % det danske spildevand ledes forbi et renseanlæg, og her skal der stilles krav om rensning for miljøfarlige stoffer. Det er uacceptabelt, at vi fortsat udleder medicinrester og uønsket kemi til vandmiljøet. Ligeledes skal rensekravene til kvælstof og fosfor hæves, og tilladelser til overløb af urenset spildevand til vores natur og vandmiljø skal stoppes. Fra særligt forurenende punktkilder som f.eks. hospitaler vil der være tilfælde, hvor man også skal stille krav om decentral rensning.

Forslag III: Fjernelse af miljøfarlige stoffer fra drikkevand og grundvand.
Tilliden til det rene danske drikkevand er desværre under pres, for en stor del af de danske drikkevandsboringer er forurenet af pesticider og andre miljøfarlige stoffer. Der hvor grænseværdier overskrides, fortynder man sig på nuværende tidspunkt ud af problemet, og det er ikke holdbart. Vi mener, at man bør etablere avanceret rensning af drikkevand i nogle årtier, mens vi via øget grundvandsbeskyttelse får bragt vores drikkevands- og grundvandskvalitet tilbage på vanlig høj standard. Dog skal det være en forudsætning, at de forurenende stoffer er blevet forbudt, for rensning må aldrig blive symptombehandling.

Forslag IIII: Monitorering af vandkvaliteten i hele kredsløbet.
På mange områder kender vi ikke til omfanget af den forurening, som vi står overfor. Det er en kendsgerning i Danmark, men det gælder også i resten af verden. Derfor skal vi have et krav om at gennemføre flere faktuelle målinger i form af en reel monitoreringsstrategi og -lovkrav. Danske virksomheder er dygtige på dette område, og miljødata spiller en vigtig rolle i forhold til at dokumentere og målrette indsatsen på miljø- og klimaområdet, og har vi et godt datagrundlag, kan der udvikles model- og softwareløsninger – som kan eksporteres sammen med målerteknologi.

Forslag V: En national klimatilpasningsplan som sikrer Danmark mod oversvømmelser og overløb.
Klimatilpasningen i Danmark går for langsomt. Økonomiaftalen, der gjorde det obligatorisk for kommuner at udarbejde klimatilpasningsplaner, er ti år gammel, og der er ikke sket meget siden. Derfor bør der laves en national klimatilpasningsplan, som stiller krav til kommunale handlingsplaner i forhold til oversvømmelser fra stormflod og nedbørshændelser samt havstigninger. Samtidig bør klimatilpasningsindsatsen tænkes mere sammen med miljøhensyn, så man samtidigt minimerer overløb af opblandet spildevand til vandmiljøet, får præcise regler for udledning af regnvand og får taget stilling til håndtering af højtstående grundvand.

Opråb

Lad os forny ambitionerne på branchens og vandmiljøets vegne. Det har krævet mange års indsats at oparbejde en dansk styrkeposition vand, så den skal vi værne om. Danske virksomheder og rådgivere har masser at byde ind med, det er en positiv dagsorden at markere sig på internationalt, og historikken har vist, at det lønner sig i form af et markant bidrag til samfundsøkonomien.

Rigtig god international vanddag!

Dette indlæg er bragt som en kronik i Dagbladet Politiken den 22. marts 2023. Teksten er skrevet af Kirsten Brosbøl, forperson i Dansk Miljøteknologi, Ole Adeler, adm. direktør i Envidan og Jens Brandt Bering, koncerndirektør i NIRAS.

Medunderskrivere af indlægget er: 

Leif Bentsen, ceo, Krüger

Mads Warming, global head, Water & Waste Water, Danfoss 

Lena Warming, leder af Commercial Services, Kamstrup

Michael Ramlau Hansen, head of public affairs & global partnership, AVK

Mikkel Holmen Andersen, chief technology officer, Unisense Environment

Jonas Fredsted Villadsen, Head of Public Affairs, Europe, Grundfos

Alle er medlemmer af Dansk Miljøteknologis bestyrelse.