Sådan lever du op til kravene i Klimaalliancen

Med klimahandlingsplanerne kommer en forpligtelse til revision hvert 4-5 år, som tager højde for den udvikling, der er sket i de forløbne år, samt de erfaringer, vi har gjort os i mellemtiden. Derfor har mange kommuner nu eller om kort tid behov for at revidere klimaplanerne, og så er der nogle ting, man skal tage højde for.

For det første udvikler såvel klimaet som de teknologiske løsninger sig hele tiden, og de indsatser, som kommunen satte i gang med DK2020-planen er ikke længere nødvendigvis nok – eller måske er de ikke længere de rigtige. Det kan vi kun finde ud af ved at opdatere vores datagrundlag og holde det op imod klimaprognoser og samfundstendenser.

For det andet, og helt centralt, er kravene til en recertificering ikke de samme, som da de første planer blev certificeret efter DK2020.

Fra CAPF til CCTF

C40, et netværk af nogle af verden største byer, gik i 2018 sammen om at lave en fælles plan for at sikre, at de sammen når målene i Paris-aftalen. Resultatet var et ’Climate Action Planning Framework’ (CAPF), som satte rammen for, hvad de enkelte klimaplaner skulle indeholde. CAPF blev ligeledes rammen for de danske DK2020-planer, og metoden til at validere og certificere planerne.

Siden 2018 er vi blevet meget klogere på klimaudfordringerne og har fået nogle erfaringer med i rygsækken, som gør, at vi i dag tænker og handler anderledes. Det samme gør sig gældende for verdens C40-byer, som derfor har skiftet CAPF ud med CCTF. CCTF står for ’Cities Climate Transition Framework’, og er en opdatering af CAPF. For de danske kommuner betyder det, at recertificeringen af klimaplanerne ligeledes skal ske i regi af CCTF, med de rammer og retningslinjer, som er beskrevet der.

Mere fokus på klimatilpasning

DK2020-planerne har et dobbelt fokus på såvel nedbringelsen af CO2-udledningen som skabelsen af robuste byer, som kan håndtere fremtidens vejr. I CCTF stilles der yderligere skarpt på klimatilpasning og -robusthed, samt rimelig og retfærdig fordeling, mainstreaming (integration af klimatilpasning i andre planer), styring, beslutningskraft samt implementering og overvågning i forbindelse med realiseringen af planerne. For de danske kommuner betyder det, at der er øgede krav til klimatilpasningsplanerne, når disse skal recertificeres, og behov for en grundig gennemgang af eksisterende planer og opdaterede data.

Ifølge Klimaalliancens revisionsprotokol indeholder CCTF 16 kriterier opdelt i seks kernekomponenter, og for at opnå recertificering skal kommunerne i revisionsprocessen gennemgå, vurdere og tilpasse deres klimahandlingsplan således, at den stemmer overens med de 16 kriterier. Derudover, har Concito i samarbejde med C40 udarbejdet en vejledning til revision af klimaplanerne inkl. fem bilagsskabeloner, som kommunerne opfordres til at anvende i revisionsarbejdet.

I forhold til udarbejdelse og implementering af klimatilpasningsplanerne, skal man i kommunerne særligt være opmærksom på følgende kriterier ud af de 16:

• Kriterie 1: Offentlig forpligtelse fra siddende borgmester (eller kommunalbestyrelse) til at igangsætte hurtig, rimelig og retfærdig handling (her anvendes bilagsskabelon 1.1)
• Kriterie 2: Klimaforpligtelser og -hensyn er integreret i interne styrings- og beslutningsstrukturer, processer og funktioner.
• Kriterie 3: Inddragelse af forskellige interessenter for at indsamle information til brug i klimaplanlægningen (her anvendes bilagsskabelon 2.1).
• Kriterie 4: Etablering af samarbejder og partnerskaber med eksterne interessenter (Bilagsskabelon 4.1 anvendes til at vurdere rimelig og retfærdig fordeling).
• Kriterie 5: Vidensopbygning til at understøtte identifikationen af klimatilpasningsstrategier og -tiltag.
• Kriterie 7: Dokumentation af sektorspecifikke og socioøkonomiske data (Bilagsskabelon 4.1 anvendes til at vurdere rimelig og retfærdig fordeling).
• Kriterie 8: Kort-, mellem- og langsigtede klimatilpasningsmål for hele kommunen
• Kriterie 10: Mål på kort, mellemlang og lang sigt, der skal sikre, at klimatiltag bidrager til at fremme social, miljømæssig og økonomisk rimelighed, retfærdighed og lighed (Bilagsskabelon 4.1 anvendes til at vurdere rimelig og retfærdig fordeling).
• Kriterie 11: Sektorspecifikke strategier (Bilagsskabelon 4.1 anvendes til at vurdere rimelig og retfærdig fordeling).
• Kriterie 12: Tilpasningstiltag, der er direkte baseret på vidensgrundlag og mål, og som demonstrerer anvendelse af alle tilgængelige beføjelser, partnerskaber og indflydelse. Alle tiltag bør sigte mod at fremme rimelighed og retfærdighed (Bilagsskabelon 4.1 anvendes til at vurdere rimelig og retfærdig fordeling).
• Kriterie 14: Implementeringsplanlægning for prioriterede tiltag på kort sigt (Bilagsskabelon 4.1 anvendes til at vurdere rimelig og retfærdig fordeling).
• Kriterie 15: Et system til monitorering, evaluering, rapportering og læring (MERL) (Bilagsskabelon 4.1 anvendes til at vurdere rimelig og retfærdig fordeling, og bilagsskabelon 5.1 anvendes til at opsætning og vurdering af indikatorer).
• Kriterie 16: Regelmæssig offentlig kommunikation og rapportering af status for implementering af klimatiltag og fremdrift.

Sådan kommer du i gang

Med udgangspunkt i de eksisterende klimaplaner, har alle kommuner et grundlag at arbejde ud fra, og man kan således opdele processen i fem overordnede faser:

Fase 1

I første fase handler det om at få et overblik over de nye rammer, herunder Concitos vejledning og bilagsskabeloner. Da flere af de første DK2020 klimatilpasningsplaner blev udarbejdet lidt i hast, vil det være godt at genbesøge processen. Du kan evt. bruge nogle af følgende arbejdsspørgsmål: Fik vi alle relevante aktører inddraget både internt og eksternt sidst, og hvordan vil vi gøre det denne gang? Skal vi have en eller flere interne arbejdsgrupper etableret? Hvordan vil vi inddrage borgerne, og hvornår? Er der nogle aktører, vi skal have mere fokus på? Og hvordan får vi identificeret og inddraget de sårbare borgere?

Fase 2

I fase 2 handler det om at få et overblik over status ift. et opdateret datagrundlag, hvori oversvømmelseskort, værdikort, risikokort etc. indgår. Nogle arbejdsspørgsmål kan være: Er vores kortlægning baseret på opdaterede data? Har vi farekort for tørke, hede og vind? Hvad kan vi lave selv, hvad ønsker vi at forsyningen leverer, og hvad vil vi gerne, at andre leverer? Fik vi sammenholdt vores farekort med de rigtige informationer fx oversvømmelses- eller hedekort sammenholdt med placering af, hvor sårbare befolkningsgrupper bor og færdes, eller er der sårbare naturområder eller andet, som kommunen er forpligtet til at opretholde?

Fase 3

I fase 3 opsættes mål med udgangspunkt i fare- og risikokortlægningen samt kommunens øvrige relevante visioner fx hvis kommunen har en stærk vision eller brand, hvordan kan klimatilpasningen så bidrage til den. Det kan være med til at give både klimatilpasningsindsatsen og kommunens vision en løftestang. Netop brugbare mål var en general svaghed for DK2020 klimatilpasningsplanerne (Concito 2024, NIRAS 2024) og revisionen er derfor en god lejlighed til at genbesøge dem. For at opsætte brugbare og konkrete mål, bør der være mål, der adresserer alle de relevante farekilder, og målene skal være målbare.

Målbar betyder, at der skal kunne identificeres relevante indikatorer, og en indikator skal have en enhed fx et antal, kvadratmeter, kubikmeter, grader, km mm. Eksempelvis kan man have et mål om at reducere lokale hedespots ved institutioner, skoler, plejehjem og offentlige pladser i hedespotsrisikoområde nr. 1, 2 og 3 i år 2030, og hvor indikatoren er antal etablerede skyggetræer eller skyggeforanstaltninger.  

Gode arbejdsspørgsmål kan være: Hvilke klimafarer ønsker vi mål for? Er der nogle vi vælger fra, og hvorfor? Hvilke mål har synergi med andre visioner og mål i kommunen, og kan vi sætte gode merværdimål for dem? 

Fase 4

I fase 4 bygges der ovenpå fase 2 og 3, hvor der på baggrund af de opsatte mål identificeres indsatser/handlinger, der skal bidrage til at kommunen, når disse mål (og kommunens samlede robusthed øges).  I klimatilpasningen vil der ofte være indsatser, der er generelle for hele kommunens geografi, men i høj grad også meget stedspecifikke indsatser. Det er også  i fase 4, at de fremtidige indsatsområder prioriteres.

Et vigtigt fokus i CCTF er den løbende opfølgning på og monitorering af de igangsatte handlinger, og her er et enkelt og overskueligt måleprogram et stærkt værktøj. Måleprogrammet sættes ligeledes op i fase 4, men er i høj grad et værktøj, som bør anvendes løbende, og som vil gøre det nemmere at måle og dokumentere effekten af de enkelte klimatilpasningsindsatser. Eksempler på mål og indikatorer til at måle effekten af kommunens indsats er fx Mål: øget robusthed ift. skybrud i kloakopland ABC til en 20 års hændelse, indikator: antal etablerede anlægsprojekter ud af et total på 5 i Spildevandsplanen. Eller mål om øget robusthed langs kyststrækningen A til Z til at håndtere en 50 års stormflod i år 2030, indikatorer:  antal årlige møder afholdt med Digelaget Havudsigt samt antal km etableret dige.  

Gode arbejdsspørgsmål kan være: Hvilke indsatser kan kommunen selv iværksætte, og hvilke er op til forsyningen, borgerne og andre? Hvilke indsatser skal der til for at vi får mobiliseret de aktører, der er vigtige for klimatilpasning, der ligger udenfor kommunens beføjelser? Hvilke indsatser har vi mulighed for at implementere på kort sigt? Hvordan kan en arbejdsplan se ud, hvem skal gøre hvad og hvad med arbejdstimer og budget?  

Fase 5

I den femte og sidste fase samles trådene i et stykke tekstarbejde, som resulterer i en opdateret klimaplan, som er klar til recertificering.

Sådan kommer du i mål

For at komme i mål med en recertificering er det vigtigt at gøre sig klart, at Klimaalliancen er et forpligtende samarbejde, og den opdaterede klimaplan ikke kan være et skuffedokument. Kravene til reel handling er tydelige i CCTF, men de giver samtidig kommunerne en guideline og en retning, som både i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne i Danmark kan være med til at fremme videndelingen og kvalificere indsatsen.

Hos NIRAS har vi brugt tid på at nedbryde processen i overskuelige arbejdspakker, og udarbejde et koncept for recertificering. Det kan du læse mere om her (Link til landingpage, når den er klar)