Hvad er op og ned i de samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasning ved hyppigere skybrud?

Det bliver du klogere på i denne artikel, som kaster lys over de grundlæggende elementer i en samfundsøkonomisk analyse, og via et eksempel forklarer, hvorfor beregningen, om end den kan virke omstændig, er helt nødvendig, hvis vi skal lykkes med at lave den bedste klimatilpasning for Danmark. Og så er den i øvrigt ikke mere kompliceret end, at en samfundsøkonomisk screeningsanalyse kan klares på få sekunder - mere om det til sidst i artiklen.

Hvad er en samfundsøkonomisk analyse af klimatilpasning?

I en samfundsøkonomisk analyse af klimatilpasning i forbindelse med skybrud sammenholdes de forventede omkostninger til klimatilpasning med de estimerede gevinster, såsom de reducerede skadesomkostninger ved oversvømmelse samt andre potentielle fordele.

Formålet med denne type analyse er at sikre, at investeringerne i klimatilpasning skaber værdi for samfundet bredt set, altså borgere, virksomheder, kommuner, forsyningsselskaber mv. Ved at overveje både de kortsigtede og de langsigtede konsekvenser af skybrud og klimatilpasningstiltag, hjælper de samfundsøkonomiske analyser os med at identificere de teknisk og økonomisk set mest effektive løsninger til sikring mod hyppigere skybrud.

Samfundsøkonomiske analyser har imidlertid også sine begrænsninger. I en smal analyse kan man overse eller undervurdere potentielle gevinster og basere sig på antagelser, der ikke er retvisende.

Hvad så med sikringsniveauer mod skybrudsoversvømmelser?

Når det kommer til klimatilpasning mod skybrud anviser Serviceniveaubekendtgørelsen en bestemt samfundsøkonomisk metode til at fastlægge niveauet for spildevandsselskabernes finansiering af klimatilpasning. I metoden evalueres, i en cost-benefit analyse, en klimatilpasningsløsning til forskellige serviceniveauer, der fx kan formuleres som sikring mod oversvømmelse til forskellige regnhændelser om 100 år.

Reglen er, at spildevandselskabet kun kan finansiere til det mest hensigtsmæssige serviceniveauniveau, som er den regnhændelse, hvor forskellen mellem gevinster og omkostninger til klimatilpasningen er størst. Metoden er baseret på det vejledende Skrift-31 udarbejdet af Spildevandskomiteen.

Figur 1 nedenfor viser et skitseret eksempel på en samfundsøkonomisk analyse af klimatilpasning til skybrud og viser resultater for omkostninger, gevinster og nettogevinster for forskellige mulige serviceniveauer. Resultatet i eksemplet er, at den største nettogevinst optræder ved 20-års hændelsen – som altså dermed er det niveau for klimatilpasning som spildevandsselskabet har lov til at finansiere. Her er det væsentligt at bemærke, at spildevandsselskabet ikke må finansiere til højere niveauer – selvom disse niveauer stadigvæk kan medføre en positiv samfundsøkonomisk nettogevinst (som illustreret på Figur 1).

Med andre ord; spildevandsselskabet må ikke finansiere til højere serviceniveauer, selvom det stadigvæk er billigere for samfundet at forebygge end at reparere på skaderne efter oversvømmelse. Ulogisk for mange, men det er sådan, reglerne er formuleret i lovgivningen.

Samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasning bør ikke udelades

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er den samfundsøkonomiske analyse i sig selv, som medfører et lavt serviceniveau for skybrudssikring – det er derimod reglerne for anvendelsen af resultatet fra analyserne, som er udslagsgivende. Det er således en politisk beslutning, at spildevandsselskaberne kun må finansiere til det mest hensigtsmæssige niveau – og ikke til et højere niveau selvom det stadigvæk kan være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Tværtimod har de samfundsøkonomiske analyser en naturlig plads i vurderingen af klimatilpasning. Det er dyrt at klimatilpasse, og det er dyrt at lade være. Samtidig bliver skybrud, storme og stormfloder hyppigere og voldsommere i takt med klimaforandringerne, og vi ser derfor ind i, at skader bliver tiltagende dyrere at udbedre. Det er derfor nødvendigt, at vi inkluderer den samfundsøkonomiske analyse i værktøjskassen i vores prioritering af klimatilpasning, så vi kan fokusere og hjælpe samfundets begrænsede ressourcer derhen, hvor de gør mest gavn for os alle sammen.

Det behøver ikke være så omstændigt

I NIRAS har vi bidraget til at gøre anvendelsen af samfundsøkonomiske analyser af sikringsniveauer for klimatilpasning nemmere og hurtigere at anvende i hverdagen. Det har vi gjort med BEST Klimatilpasning, hvor du i en screening på få sekunder kan evaluere nettogevinsten til alle serviceniveauer og på den måde identificere det mest hensigtsmæssige serviceniveau for klimatilpasning til skybrud.

Med udgangspunkt i resultatet fra screeningen bliver det en overskuelig opgave at opkvalificere analysen i BEST Klimatilpasning til at overholde alle lovkrav, fordi videreudviklingen af konkrete klimaløsninger kan fokuseres på screeningens resultat.

Analyserne giver et overblik over alle serviceniveauer, er fagligt velfunderede og giver dig et solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Blandt andet fordi BEST Klimatilpasning er baseret på de nyeste data fra både BBR og CVR, helt ned på virksomheds-, bygnings- og adresseniveau, og ved skybrud kan du få en indikation af, hvem der er ansvarlig for hvilke oversvømmelser og skader ved en opdeling i private/offentlige oversvømmelser og skader. Samtidig kan du få et overblik over betydningen af såvel indirekte som direkte skader.