Langsigtede byudviklingsstrategier minimerer omkostningerne til oversvømmelsessikring

Vi ved det godt. Fremtidens klimaændringer betyder, at nogle områder i Danmark bliver så våde og oversvømmelsestruede, at det kræver helt nye virkemidler at sikre beboelse og opretholde samme aktiviteter i områderne i fremtiden. I dag planlægger vi ofte oversvømmelsessikringen af byer inden for et perspektiv på maximalt 50-100 år. Men med dette relativt kortsigtede perspektiv øger vi risikoen for fejlinvesteringer og nye urbane udviklingsprojekter, der senere hen kan blive uhensigtsmæssigt dyre at holde tørre.

Måske skal vi indimellem have modet til sammen at kigge ind i krystalkuglen og overveje i et længere perspektiv, hvilke vandproblematikker og oversvømmelsesudfordringer der er den forventede virkelighed fremover. Det kan lyde lidt vildt at udarbejde en overordnet strategisk plan for oversvømmelsessikring og håndtering af vand for de næste 250 år. Der er så meget, vi ikke ved om, hvordan verden ser ud om 250 år.

Hvor meget er havvandsstanden steget? Hvor kraftige skybrud oplever vi? Er byen forsumpet nedefra af det terrænnære grundvand? Hvorhenne og hvordan vil folk helst bosætte sig i Danmark? Hvilken teknologi har vi til rådighed? Hvordan er de lovgivningsmæssige rammer? Hvordan er befolkningsudviklingen på lokalniveau? Er det lykkedes på globalt plan at bremse de menneskeskabte klimaændringer? 

Narrativet om en dansk by

I en dansk by anlægges et dige, som forventes at holde fjorden ude af byen de næste 100 år. Det er stadig muligt at bo og drive virksomhed i de attraktive fjordnære dele af byen. Når bebyggelsen bag diget trænger til fornyelse, bliver gamle ejendomme revet ned, og nye attraktive byprojekter opstår.

Klimaændringer gør dog, at havvandsstanden i fjorden stiger, og stormfloderne sniger sig op mod toppen af diget. Der bliver behov for at bygge digerne endnu højere. Men det er desværre ikke nok. Gummistøvler bliver den hippe, nye stil omme bag diget, og det sker oftere og oftere, at der står blankt vand i stuerne om vinteren. Det terrænnære grundvand påvirkes af, at vandspejlet i fjorden nu er 1 meter højere, end dengang diget oprindeligt blev planlagt. Kombineret med øget nedbør og mere vand i byens vandløb skal der hele tiden nye virkemidler i brug for at sikre bebyggelsen og sørge for, at aktiviteterne omme bag diget kan opretholdes.

Løsningerne er ikke lige for. Byens disponering rummer ikke plads til at forsinke og rense store mængder vand. En løsning kan være at pumpe store mængder grundvand og regnvand ud i fjorden, men det er omkostningstungt og strider mod byens bæredygtighedsprofil og ønske om at reducere klimaaftrykket. Nye teknologiske fremskridt resulterer i nye virkemidler, der ikke var kendte dengang diget blev planlagt. Teknologi kan afhjælpe udfordringen, men udgifterne til dette virker uoverkommelige.

I en verden med krav til udledte mængder, ressourceforbrug, samfundsøkonomisk optimale løsninger og hvad der praktisk er muligt, viser det sig svært at opretholde al bebyggelse og alle aktiviteter omme bag diget. I bagklogskabens klare lys må man konstatere, at de beslutninger om byudviklingsprojekter bag diget, der blev truffet for 50 år siden, ikke nødvendigvis var de rette på den lange bane.

Tidlig realitetssans skaber grobund for synergiprojekter

Vi skal gøre op med os selv, hvad vi er villige til i fremtiden, og hvilke strategier, der er mest optimale i hvilke områder. Hvor vil vi blive ved med at holde vandet ude? Hvor vil vi invitere vandet ind og indrette byen efter en forsumpning og en øget oversvømmelsesrisiko? Og hvor vil vi vælge at trække os tilbage fra oversvømmelsestruede områder og lade disse områder opnå helt nye funktioner?

Har vi modet til at arbejde med disse langsigtede strategier, har vi også skabt en grobund for realistisk og ansvarsfuld byudvikling. Og vi har muligheden for at reducere omkostningerne til uhensigtsmæssige byudviklingsprojekter, som sidenhen bliver uoverkommeligt svære og økonomisk tunge at holde tørskoede. Den tidlige planlægning giver os mulighed for at reservere områder til i fremtiden at forsinke og rense regnvand eller anden vand- og oversvømmelsesrisikohåndtering og derigennem skabe mulighed for synergiprojekter med de øvrige ønsker til bynære områder.

Klimaændringerne påvirker forsumpning og oversvømmelsesrisiko i en sådan hastighed, at behovet for overordnet vand og oversvømmelsesrisikohåndtering er helt anderledes i slutningen af bygningers livscyklus sammenlignet med, når bygningerne bliver opført. Det gælder for mange af de nuværende urbane områder i Danmark. Når vi udlægger fremtidige byområder, skal vi tage stilling til, hvad det kræver at holde bebyggelsen tørskoet i hele bebyggelsens levealder. Det giver os mulighed for at tænke i helhedsorienterede vand- og klimaløsninger med synergieffekt på tværs af byområder.

Vi bør analysere vores byer i forhold til bevaringsværdighed og levealder af nuværende bygninger og funktioner. Og på baggrund af dette bør vi gøre os overvejelser om hvilke byområder der skal oversvømmelsessikres på lang sigt. Og hvor bebyggelsen med tiden skal omdannes til et oversvømmelsesrobust byområde. Og hvor der måske ikke skal opføres ny bebyggelse igen.

Et skrækscenarie fra et orkan-hærget område i den amerikanske stat Louisiana.

Dynamisk planlægning i en usikker fremtid

Jeg har oplevet DAPP (Dynamic Adaptive Policy Pathways) som et stærkt værktøj til at undersøge og kommunikere mulige tiltag omkring oversvømmelsessikring og klimatilpasning i en ukendt udviklingsramme over tid. DAPP indeholder vendepunkter, efter hvilke der er behov for yderligere tiltag. Jeg håber, vi sammen i Danmark kan udvikle DAPP-metoden, så den kan rumme paletten af kombinerede tiltag i forhold til nedbør, grundvand, vandløb og hav.

Vil du vide mere om brugen af DAPP i en dansk kommunal kontekst, så har Kystdirektoratet forfattet en læseværdig metoderapport om DAPP-metoden. Rapporten tager udgangspunkt i pilotområderne Vejle og Assens. Jeg tror, der er potentiale for at udvikle metoden yderligere ind i en dansk kontekst med fokus på samspillet mellem byudviklingsstrategier og helhedsorienteret vandplanlægning og oversvømmelsessikring.

Oversvømmelsessikring er en proces, der bør ske i samarbejde mellem diverse fagpersoner, politikere og borgere.

7 råd til din langsigtede vandplanlægning

1. Kortlæg den samlede oversvømmelsesrisiko om 100 år og om 250 år både for ekstremhændelser og i al almindelighed.
2. Kortlæg, hvad der skal til for at holde områderne tørre både ved ekstremhændelser og i al almindelighed.
3. Lad de langsigtede strategier for byudvikling, der tager højde for fremtidens markant ændrede oversvømmelsesbillede, fylde i faglige og politiske sammenhænge.
4. Kortlæg mulige overordnede strategier.
5. Træf beslutninger om forventede, langsigtede strategier og lad disse gennemsyre byplanlægningen og kommuneplanlægningen.
6. Anvend DAPP (Dynamic Adaptive Policy Pathway) til at arbejde struktureret med byplanlægning med øje for fremtidens ændrede oversvømmelsesbillede.
7. Vær klar på at nuværende mindset og rammer skal udfordres for at sikre en helhedsorienteret og optimal byudvikling.