Afdelingschef til nyoprettet naturafdeling i Miljø Vest

Job image
  • Forretningsområde: Miljø
  • Land: Danmark
  • Ansættelsesvarighed: Permanent: Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: 9. august 2024

Søg stillingen

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.700 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien. Hos NIRAS tror vi på, at diversitet gør os stærkere, og derfor arbejder vi ud fra princippet om ligeværdighed og med fokus på SDG-målene. Vi værdsætter mangfoldighed i alle former og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Brænder du for ledelse af faglige specialister og motiveres du af at skabe høj medarbejdertrivsel i en solid og dynamisk forretning inden for miljøvurdering? Så har vi brug for dig til at lede en af Danmarks allerbedste naturafdelinger.

Du vil blive leder af en nyoprettet naturafdeling, som udspringer af vores miljøvurderingsafdeling, og som har omfavnet både miljøvurdering, vandkvalitet og natur. Vores kultur er kendetegnet ved høj faglighed, høj trivsel og høj kvalitet på tværs af discipliner. NIRAS har arbejdet med naturområdet igennem mange år. De seneste år er vi vokset markant og har nu en stor gruppe specialister inden for både marin og terrestrisk natur.  Gennem årene har vi oparbejdet en stærk og førende position inden for området.

Du vil foruden varetagelsen af personale- og forretningsledelse inden for afdelingens portefølje, også skulle anvende din faglige viden. Det vil du bl.a. gennem deltagelse i forskelligartet projektarbejde, forretningsudvikling, tilbudsskrivning og faglig sparring.

 

Om jobbet

Naturafdelingen er en ny afdeling, der udspringer af vores miljøvurderingsafdeling, som er vokset meget de seneste år. Du vil blive afdelingschef for omkring 20 engagerede og fagligt dygtige kollegaer, fordelt på kontorer i Aarhus og Aalborg. Vi har stærke fagligheder inden for både marin og terrestrisk natur, og vi arbejder både i felten samt ved skrivebordene. Vores opgaver udgør en bred vifte af naturopgaver, eksempelvis har vi specialister inden for flagermus, havpattedyr, fisk, padder og fugle. Vi arbejder for mange forskellige kunder og på en lang række store og små projekter. Vores højt kvalificerede medarbejdere løser spændende og forskelligartede projekter, og vi har et stærkt samarbejde internt i NIRAS på tværs af geografi, fagligheder og forretningsenheder.

Du vil få en unik position, som giver dig mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af den nye afdeling i tæt samspil med det øvrige lederteam. Dine nærmeste kollegaer i lederteamet bliver vores markedschef for natur, samt vores ekspertisechefer for henholdsvis miljøvurdering og havvind.

Sammen med den øvrige ledelse i Miljø Vest vil du bidrage til vores fælles forretningsansvar og sætte retning for vores fortsatte udvikling.

Det er vigtigt for os at du har fokus på at: 

  • vedligeholde og videreudvikle trivsel og sammenhængskraft i afdelingen gennem projektsamarbejder, faglige fokusgrupper, sociale arrangementer mv.
  • sikre fremdrift på projekter, herunder tidsrammer, økonomi, bemanding mm.
  • sikre udviklingen af medarbejdere, samt udvikling og vækst i vores naturafdeling
  • være rollemodel for helhedstænkning og tværfagligt salgs- og projektarbejde
  • sikre koordinering, sparring og samarbejde i NIRAS
  • understøtte videreudvikling og salg af vores ydelser inden for naturområdet, for at sikre en fortsat og forbedret førerposition på området
  • samarbejde med nøglepersoner hos kunder og samarbejdspartnere samt i NIRAS’ andre forretningsenheder.

 

Om dig

Du har et stærkt fagligt fundament inden for naturområdet. Om du er landkrabbe eller marinbiolog er underordnet, bare du har et hjerte, der banker for natur. Derudover har du erfaring med personaleledelse, og har hjertet med i din tilgang til ledelse.

Som person er du empatisk, nærværende og åben. Du er udadvendt, trives i en dynamisk hverdag og er god til at bevare overblikket – også når der er lidt mere tryk på end planlagt.

Vi forventer, at du:

  • Har mindst 10 års erfaring fra privat rådgiver og/eller myndighed inden for naturområdet. Det er en fordel, hvis har erfaring med miljøvurderinger og/eller erfaringer med undersøgelser og vurderinger af bilag IV-arter og Natura 2000-områder.
  • Solidt kendskab til markedet for rådgivningsydelser.
  • Har mindst 3 års ledererfaring på mellemlederniveau, herunder erfaring med personaleledelse og ledelse af fagspecialister.
  • Kan bevare overblikket i en foranderlig hverdag, hvor tempoet ofte er højt, med mange bolde i luften og jævnlige ændringer i opgaveporteføljen.
  • Har god organisationsforståelse, og erfaring med samarbejde i et ledelsesnetværk og således erfaring med at træffe strategiske beslutninger.
  • Har praktisk erfaring med projektarbejde, hvormed du evner at begå dig operationelt indenfor opgaveområdet.
  • Er god til at opbygge og vedligeholde relationer, internt såvel som eksternt.
  • Trives i at arbejde tværfagligt og være helhedsorienteret.
  • Er en dygtig kommunikator mundtligt og skriftligt, og er i stand til at tilpasse dine budskaber til kunder og medarbejdere.

 

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af et stærkt hold, hvor høj faglighed er vores varemærke. Vi har et åbent og uformelt arbejdsmiljø, præget af god holdånd, initiativ, høje ambitioner, humor og retten til at være et helt menneske. Vores ledelsesstruktur er flad – vi lægger vægt på engagement og frihed under ansvar. Vi arbejder tværfagligt også med kollegaer i andre lande (særligt UK, Sverige og Norge), og du får god mulighed for selv at præge din arbejdsdag, samt din faglige og personlige udvikling.

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for, at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner. Hos NIRAS sætter vi mennesket og, ikke mindst, miljø og klima forrest.

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med tryghedsordning, fleksible personalegoder og mange personaleklubber.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 9. august 2024, men vi vurderer ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. og 22. august, samt 2. samtaler d. 29 august med henblik på ansættelse snarest herefter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Simone Raaballe

Simone Raaballe

Talent Acquisition Partner

Lisbeth Errboe Svendsen

Lisbeth Errboe Svendsen

Forretningsdirektør