Dennis Nedergaard Olsen er ansat som projekt – og markedsleder i Aarhus. Gennem sit arbejde skaber han langvarige relationer og stærke samarbejder for NIRAS
Dennis Nedergaard Olsen er uddannet civilingeniør og har arbejdet hos NIRAS i syv år. Hans uddannelsesmæssige baggrund er klassisk ingeniørfaglig men har i årenes løb udviklet sig meget.
“Som menneske er jeg udadvendt og rigtig god til at skabe stærke relationer,” fortæller Dennis om sig selv. Derfor var det også naturligt for ham at videreuddanne sig og undersøge, hvordan han kunne bruge sine personlige kompetencer i sit arbejde hos NIRAS. Det førte til kurser i professionelt salg, forhandlingsteknik og strategisk salg, samt deltagelse i NIRAS’ Talent management programme, med fokus på marked og salg. De mange nye kompetencer betyder, at Dennis i dag arbejder som projekt- og markedsleder, hvor han får lov til at skabe sunde samarbejder og langvarige relationer med kunderne.
Tænker innovativt og udfordrer
For Dennis er det ikke kun hans ekstroverte personlighed, der driver arbejdet som projekt– og markedsleder i NIRAS. Det er også en lyst til at turde udfordre og tænke innovativt.
Eksempelvis er han lige nu i gang med at udrulle NIRAS ShadingControl, et innovativt produkt der kan give individuel solafskærmning på bygninger. “Jeg har lige været i USA og på egen krop oplevet, hvor forfærdeligt det kan være for brugeren, hvis bygningen bare er konstant afskærmet fra naturligt lysindfald. Det er jo som, at det er nat hele tiden”, fortæller Dennis. NIRAS ShadingControl er derfor særligt interessant fordi det handler om “slutbrugeren, velvære og om den oplevelse man får med den pågældende bygning”, forklarer han videre. Derfor er det også med største entusiasme, at Dennis i dag arbejder for at få den nye solafskærmnings-metode implementeret i flest mulige af de byggeprojekter, hvor det giver mening og merværdi for slutkunden.
”Jeg synes, NIRAS shadingcontrol er et godt eksempel på, hvordan vi i NIRAS tør udfordre det vi pleje at gøre”
Dennis Nedergaard Olsen
NIRAS ShadingControl
”Jeg synes, NIRAS ShadingControl er et godt eksempel på, hvordan vi i NIRAS tør udfordre og tænke nyt”, fortæller Dennis. NIRAS ShadingControl er nemlig en videreudvikling af et specialeprojekt fra Aarhus Universitet, hvor begge specialestuderende blev ansat i NIRAS efter afsluttet uddannelse.
NIRAS ShadingControl er en applikation, der kan sørge for maksimal brugerkomfort og mest muligt naturligt dagslys i bygninger, fordi solafskærmningen tilpasses hvert enkelt vindue. ”Med de metoder man bruger i dag, afskærmer man mange flere vinduer end nødvendigt” forklarer kollega og faglig-projektleder Christine Dalgaard.
Derfor er der et stort potentiale i brugen af NIRAS ShadingControl og fordelene strækker vidt: ”Den individuelle solafskærmning kan eksempelvis betyde besparinger på bygningernes varmeregnskab, fordi man meget bedre udnytter den passive solenergi”, forklarer Christine Dalgaard. NIRAS ShadingControl betyder også, at der vil kunne spares betydeligt på energien ved køling og til kunstig belysning, fordi man udnytter bygningens naturlige lysindfald bedst muligt.
Friskt input med stor entusiasme
Det er ikke til at tage fejl af entusiasmen, når Dennis fortæller om NIRAS ShadingControl, og ifølge kollega Christine er det et af de vigtigste kendetegn ved Dennis: ”Dennis er virkelig et friskt input på projektet, og så kender han samtidigt programmeringen og forstår fagligheden bag produktet”. Derfor er han ifølge Christine Dalgaard den perfekte formidler af NIRAS ShadingControl, som de begge håber bliver brugt på mange nye og eksisterende byggerier i fremtiden.
NIRAS ShadingControl er stadigvæk helt nyt på markedet, men det lyder fra Dennis selv, at han i dag har god kontakt til ”forskellige interesserede”, som han desværre ikke kan fortælle noget konkret om endnu.
NIRAS ShadingControl
- Giver individuel solafskærmning af bygningen
- Minimerer energiforbruget til belysning og køling
- Forhøjer brugerkomforten i byggeriet
- Har en lavere anlægspris, da der skal installeres få sensorer
- Er en arkitektvenlig løsning, da sensorer installeres væk fra facaden
- Driftsvenlig løsning, da sensorer ved facader eller hvert vindue kan undlades