På jagt efter Kartoffeltrolden med eDNA som våben
Snæbel, dyndsmerling, løgfrø og flodperlemusling, er ikke just arter som enhver kender til i Danmark. Men det gør rådgivende biolog ved NIRAS, Søren Nøhr Thomsen. Han kender dem ganske godt endda. Ved hjælp af smarte metoder som fx eDNA kortlægger Søren arter i vandmiljøet og kan på den måde finde frem til, hvor de forskellige arter holder til, så vi bedre kan beskytte deres leveområder.
Når der skal laves nye projekter, hvor man på en eller anden måde kan påvirke naturen, så kommer cand.scient. i biologi Søren Nøhr Thomsen på banen. Søren kortlægger hvilken natur, der er på det aktuelle sted, og registrerer dyr og planter. På den måde ved man, hvad der skal tages specielle hensyn til, når der fx anlægges en ny motorvej, en golfbane eller et boligområde.
Biologi har altid været Sørens store interesse. Så længe han husker, har fascinationen af, hvordan tingene hang sammen i naturen, draget Søren især mod søer og vandløb. Derfor var det helt oplagte valg at læse biologi.
I dag har Søren sin daglige gang i NIRAS, hvor han arbejder i Miljø Vest med base i Aalborg. Specielt blandingen af feltopgaver og skrivebordsarbejde tiltaler Søren, der især elsker at nørde med nye metoder og teknikker. eDNA er et af de områder, der lige nu vinder frem i branchen. Her er Søren og hans kollega Martin Hesselsøe i Aalborg nogle af landets førende eksperter.
Vandmiljøers lille sladrehank
eDNA står for Enviromental DNA eller miljø-DNA og er en relativ ny metode, der kan anvendes til at detektere arter i vandmiljøet. Når en organisme opholder sig i vand, frigiver den DNA-spor til sine omgivelser. Det kan fx være rester af hud, afføring, skæl og lignende. En vandprøve kan derfor vise, om en given organisme er tilstede i et vandmiljø. Også selvom man ikke fanger den, når man undersøger på den konventionelle metode.
De ofte sjældne og beskyttede arter kan identificeres med eDNA. Som eksempel fremhæver Søren løgfrøen, som kan være meget vanskelig at finde med konventionelle undersøgelsesmetoder. En vandprøve kan give svar med det samme, hvis prøven er taget på den rigtige måde og med det rigtige udstyr.
Ud over at være et godt og tidsbesparende supplement til de konventionelle metoder har eDNA også den fordel, at en tekniker kan tage prøverne, uden særlig kendskab til de specifikke arter.
Søren er vild med det innovative arbejde med hele eDNA-metoden:
Nye muligheder for kortlægning af Kartoffeltrolden
Ud over forskellige projekter, hvor Søren og hans kollegaer bruger eDNA som supplement til de konventionelle metoder, arbejder man i Aalborg også på at udvide kendskabet til eDNA-metoden som helhed. Søren arbejder med at udvikle og afprøve de avancerede metoder, som kan bruges til filtrering.
"Det er sjovt at lave noget feltarbejde, der er atypisk, og som afprøver nye teknikker. Det går sjældent, som man planlægger det ved skrivebordet – man skal agere efter situationen og tilpasse sig efter forholdene"
Søren Nøhr Thomsen, biolog, NIRAS
Derudover er Søren også på jagt efter den sjældne frø løgfrøen - også kaldet Kartoffeltrolden. Løgfrøen er en beskyttet art i hele EU og anses for at være en af Danmarks mest sjældne frøer. Øgenavnet ”Kartoffeltrolden” har den fået, fordi den ofte kun bliver opdaget i haver og marker, når man graver kartofler op af jorden.
Løgfrøen er svær at eftersøge med konventionelle metoder. Det eneste man ved med sikkerhed er, at løgfrøen er gået tilbage over hele landet. Derfor er arten ofte i fokus ved bygge- og anlægsprojekter de steder, hvor arten stadig findes. Det gælder fx i et sommerhus- og golfområde, hvor NIRAS har kortlagt udbredelsen af løgfrøen med eDNA for Syddjurs Kommune.
”Vi ved noget om løgfrøens biologi, men ikke nok om dens udbredelse i Danmark. Det håber vi, at eDNA-prøver kan være med til at fortælle os mere om i fremtiden”, fortæller Søren begejstret om projektet og glæder sig over alle de nye muligheder og viden, som eDNA-metoden giver.
Vil du vide mere?
