Fra Holstebro-kontoret har Nikolai fingeren på pulsen på landsdækkende storskala projekter

Nikolai

Nikolai Korsgaard Carlsen har gjort en imponerende karriere hos NIRAS, hvor han har bevæget sig fra praktikant til i dag at være ingeniør og en central figur i store landsdækkende infrastrukturprojekter.

Nikolai Korsgaard Carlsens arbejder til daglig fra NIRAS' kontor i Holstebro og er involveret i flere storskala infrastrukturprojekter.

Det er Stigsborg Havnefront i Aalborg – et af Danmarks største kystnære byudviklingsprojekter, der i fremtiden skal rumme 4.000 boliger og 7.500 beboere og Nature Energy’s 7-8 biogasanlægsprojekter - en ægte biogas-revolution.

Nature Energy er en af verdens største biogasproducenter, som er på et spændende internationalt udviklingseventyr, der skal udbrede danske erfaringer med biogas til resten af verden.

Stigsborg Havnefront
Nature Energys biogasanlæg i Holsted, Jylland. Foto: Nature Energy.
Nature Energys biogasanlæg i Holsted, Jylland. Foto: Nature Energy.

Fra gylle til gas og grøn omstilling – projektledelse og projektstyring med et større formål

En stor del af Nikolais arbejde vedrører både projektstyring og projektledelse – et arbejde der adskiller sig meget ift. både at tænke kreativt og arbejde tværfagligt med mange stakeholdere. Samtidig kræver det et højt fagligt fokus at drive store komplekse  infrastrukturprojekter.

”Som projektleder skal jeg få enderne til at hænge sammen. Det kan godt være et puslespil, når der både er miljøforbehold og andre forbehold, der skal tages højde for og dilemmaer som f.eks. koordinering af 3D modeller mellem veje, bygninger, procesrør, kloak og grønne arealer. Men jeg synes også, at det er sjovt. Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville arbejde bredt med projektstyring og projektledelse. Når jeg får muligheden for at tegne og projektere i 3D-modeller som på Stigsborg-projektet, er det en helt anden måde at arbejde på," siger Nikolai.

I forbindelse med Nature Energys biogasanlæg er det projektledelse og koordinering med forskellige fagdiscipliner både internt i NIRAS og eksternt med afdelinger i Nature Energy, som optager Nikolai meget, og som han selv siger ”bliver han samtidig klogere på industriproces, biogas og grøn energi”.

I både Nature Energy og Stigsborg projekterne spiller bæredygtighed en stor rolle i Nikolais arbejde. Stigsborg Havnefront projektet fokuserer på grøn omstilling og fremtidssikring med digitale løsninger, herunder ny el-ladestanderinfrastruktur, LAR-løsninger og i Nature Energy-projektet er omdrejningspunktet at skabe løsninger, der bidrager til den grønne omstilling, hvilket gør arbejdet ekstra spændende for Nikolai.

”Det der gør det ekstra sjovt at arbejde med biogasprojekterer er, at det har en indflydelse på den grønne omstilling hvor jeg primært arbejder med  jord, kloak og asfalt samt den tværfaglige projektledelse," siger Nikolai.

Oversigt Beplantning Ny

En landsdækkende karriere fra Holstebro 

Da Nikolai i sin tid skulle vælge praktikplads, var den afgørende faktor at arbejde på et kontor, som tilbød mulighederne for, at arbejde på  spændende infrastrukturprojekter, hvor udvikling og mere ansvar skete stødt i takt med flere og flre projekter i porteføljen.  Her tilbød NIRAS mange flere muligheder end de konkurrerende ingeniørvirksomheder.

”Jeg startede egentlig som praktikant på Holstebro-kontoret, og derefter blev jeg studentermedhjælper og fastansat, så ude fra kan man sige, at jeg har fulgt den lineære karrierevej. Men det kommer nok også af, at jeg har grebet de muligheder, der er kommet til mig i form af både mindre og større  prestige projekter,” siger Nikolai.

Udover de mange spændende projekter, er det også vigtigt for Nikolai, at der er et godt arbejdsmiljø - noget vi vægter meget højt i NIRAS. 

”Der er et rigtig godt arbejdsmiljø på Holstebro-kontoret, hvor vi sidder 15 kollegaer på tværs af tre sektorer; Infrastruktur, byggeri samt vand og forsyning. Vi har en stærk kultur bygget på gensidig respekt og tillid, og jeg oplever stor opbakning fra min chef og et stærkt samarbejde bygget på tillid. Det gør, at jeg trives utrolig godt med at arbejde i NIRAS og på Holstebro-kontoret. Vores tilgang til projekterne og til hinanden afspejler en kultur bygget på stærkt gensidigt samarbejde, højt fagligt miljø og et konkurrencedygtigt miljø – man vil altid gerne forbedre sig og være klar på at tage ny læring ind og indarbejde det i fremtidige projekter. Jeg oplever stor gensidig respekt for hinandens faglighed, og vi går alle op i at levere kvalitet,” fortæller Nikolai.

En rådgiver der kender biogasanlæggene fra a-z

Ifølge Nikolai indebærer arbejdet som ingeniør at agere dygtig rådgiver overfor kunderne. Det indebærer bl.a. at man tager sig tid til at forstå kunden og sætter sig ind i deres behov og selve projektet. 

Det er win-win. Der er større behov for fx virksomheder som Nature Energy at have en rådgiver, som kender til deres anlæg og som har forståelse for, hvad deres anlæg handler om. For mig og egentlig helt basalt handler det om, hvad den gode rådgivning er,” siger Nikolai.

Med projekter som Stigsborg Havnefront og Nature Energys biogasanlæg har Nikolai allerede sat retningen for sin fremtidige karriere, og han ser frem til at bidrage til flere spændende infrastrukturprojekter i NIRAS.

Se også:

Vil du vide mere?

Nikolai Korsgaard Carlsen

Nikolai Korsgaard Carlsen

Diplomingeniør

Holstebro, Denmark

+45 3031 9766