Han er en af hjernerne bag EU’s nye betonstandarder
Ekspert i betonkonstruktioner Jesper Frøbert Jensen har igennem årene haft fingrene nede i stort set alt vedrørende beton. I øjeblikket er han dybt involveret i den fremtidige fælleseuropæiske norm for brandteknisk dimensionering af betonkonstruktioner.
I 2021 udgiver CEN (European Committee for Standardization) i regi af EU-kommissionen en ny fælleseuropæisk norm for brandteknisk dimensionering af betonkonstruktioner. Det kan lyde abstrakt, men det betyder, at alle 28 europæiske lande skal indordne sig de samme regler, når de designer bygningskonstruktioner. I arbejdsgruppen bag det nye normarbejde sidder en række af Europas førende betonspecialister, og Jesper Frøbert Jensen fra NIRAS er en af dem.
I de seneste år er brandsikkerhed blevet et vigtigt emne inden for bygningskonstruktioner, da det i høj grad er den sikkerhed, der bestemmer designet. Det har i mange år været så godt som umuligt at lave en tilfredsstillende fælleseuropæisk norm for betonkonstruktioners brandmodstandsevne, da de beregningsmodeller, man havde, enten var forældede eller uegnede til brug for design i praksis.
”Men nu er vi godt på vej med en opdateret norm,” fortæller Jesper, som i 18 år har beskæftiget sig med beton i NIRAS.
Det hele startede med en telefonopringning
At deltage i arbejdsgruppen og derved blive anerkendt som en af Europas førende betoneksperter er på mange måder kulminationen på en lang karriere.
Vejen til normarbejdet begyndte i 2008, da Betonelementforeningen i Danmark ringede til Jesper. De ønskede at engagere ham og hans kolleger til at udvikle en række beregningsprogrammer, som skulle stilles gratis til rådighed for alle. Hensigten var at lette branchens overgang til det fælleseuropæiske normsæt, der i Danmark skulle træde i kraft i 2009. I forlængelse heraf skulle en række håndbøger, som Jesper tidligere har skrevet, og som Betonelementforeningen udgav i 1990’erne, opgraderes til de fra 2009 gældende normer. Jesper og hans kolleger kastede sig over opgaven, som ud over beregningsprogrammerne også mundede ud i lærebogen Betonelementbyggeriets statik.
Betonelementforeningen var så glad for Jespers arbejde, at de hyrede ham til at fortsætte udviklingsarbejdet mere generelt for foreningen og til at være en del af standardiseringsudvalget for beton under organet Dansk Standard. Her er han med til at lette implementeringen af de fælleseuropæiske normer på det danske marked.
NORMFILOSOFIEN I 1990'ERNE
I 1990’erne skiftede man til den normfilosofi, at man beregningsmæssigt skulle kunne dokumentere brandsikkerheden i bygningerne. Tidligere havde man tabeller, som viste, om en bygning kunne modstå en standard brand på 30, 60 eller 120 minutter. Da de gamle tabeller ikke længere var tidssvarende, var der et politisk ønske om at gøre designet mere retvisende og samtidig indbyde til innovation i byggerierne. Det betød, at der måtte udvikles en række helt nye løsninger.
Hidtil usete modeller i Europa
Ikke nok med det: I 2009 udviklede han nogle analytiske beregningsmodeller, der kunne beregne betonkonstruktioners brandmodstandsevne. Modeller, der ikke var set før i Europa, og som både forbedrede NIRAS' brandrådgivning og siden er blevet inddraget i det fælleseuropæiske normarbejde.
”Brandsikkerhed og etagebyggeri hænger uløseligt sammen. Hvis du vil bygge et hus og bruge beton, skal du indordne dig forskellige standarder inden for brandsikkerhed. Vores to hovedindsatsområder i de nye beregningsmodeller var dels at lave simplificerede metoder, som alle kan bruge for at dokumentere konstruktioners brandmodstand, dels at sikre mere præcist og optimalt design fremover,” fortæller Jesper.
Betonspecialisten sidder desuden i et tværgående udvalg om danske brandnormer med det mundrette navn S1900-2 under Trafik- og Byggestyrelsen.
Den nye norm sikrer brandmodstandsevne
Og så er vi tilbage til det fælleseuropæiske normarbejde. Her sidder Jesper så i det arbejdsudvalg, der siden 2013 har haft til opgave at skabe grundlaget for den fremtidige norm for brandteknisk dimensionering af betonkonstruktioner, og hvor han primært har bidraget med netop de nye beregningsmodeller fra 2009.
Enkeltheden og præcisionen i beregningsmodellerne betyder, at man kan efterprøve forskellige designs hurtigt og fra dette vælge den optimale løsning. Dette sikrer en langt mere effektiv ressourceanvendelse på området, end hvad man kan opnå med tidligere normregler.
Jesper glæder sig til, at den nye norm bliver udgivet. I mellemtiden arbejder han videre med at udforske betonens verden samt at dele ud af sin store viden på projekter.
Vil du vide mere?
