Linda ser lyst på brug af belysningsdata

Linda hjælper især kommunerne på vej i deres digitalisering i kraft af hendes indsigt i belysningsdata og visualisering samt anvendelse af data i eget webGIS.

Linda hjælper især kommunerne på vej i deres digitalisering i kraft af hendes indsigt i belysningsdata og visualisering samt anvendelse af data i eget webGIS.

Med Linda Strandborg Jensen ombord har NIRAS en solid kompetence inden for belysningsdata. Linda er klar til at lyse vejen op for enhver udfordring, og hendes passion og dedikation skinner igennem i alt, hvad hun gør.

Mød Linda Strandborg Jensen, som er en lysende stjerne, når det gælder belysningsdata. Linda er specialist inden for feltet belysning i infrastrukturen, og hun arbejder med alle de mange data, der er tilknyttet gadelys og signalanlæg.

Hendes ekspertise kommer mange både store og små kommuner samt andre kunder til gode. Hun er nemlig en kompetent rådgiver, som guider kommuner og virksomheder i at indsamle og forvalte belysningsdata i deres egne GIS-afdelinger.

En kæmpe styrke for Linda er hendes baggrund i et større dansk energiselskab. Den baggrund giver nemlig indsigt i hele arbejdsgangen for en montør, der arbejder med lysmaster og signalanlæg. Hendes omfattende viden er en uvurderlig fordel, og i kombination med evnerne inden for GIS, data og automation er vejen banet for at optimere arbejdsgange, drift og vedligehold af gadebelysning med udgangspunkt i databaserede indsigter.

Hvad er GIS?

GIS står for Geografisk Informationssystem og er en teknologisk løsning, der indsamler, organiserer, analyserer, visualiserer og deler rumlige data. Disse data er knyttet til geografiske positioner, hvilket giver brugerne mulighed for at forstå, analysere og beslutte på baggrund af geografiske sammenhænge.

Hvad er særligt spændende ved dit arbejde?

Det er den oplevelse af, at man kan trække noget værdifuld viden ud, hvis man har nogle gode data og er god til at analysere og visualisere dem. Det kan måske lyde kedeligt, for data er jo typisk bare en masse registreringer og målepunkter. Men når man samler brikkerne og lægger overblikket ind på en GIS-platform, så kan man lige pludselig forstå nye sammenhænge. GIS-data er ikke bare registreringer, men det er data, der kan anvendes til at drifte og projektere efter, hvad angår projektledere og montørerne. Eksempelvis hvor er der skiftet til LED, og hvor er der ikke. På den baggrund kan det planlægges, hvor og hvornår der eksempelvis skal udskiftes til LED-belysning.
GIS er altså et godt værktøj til at få overblik og holde styr på alle de ting, vi andre ikke ser til dagligt. Hvis en kommune eller virksomhed er dygtig til at indsamle og bruge GIS-data, så er der både masser af tid og penge at spare. Det er dét, der er spændende – altså hvordan man bruger data i praksis.

Hvad er fordelen ved at få gadelysdata hjem i egen GIS-afdeling?

Kommunernes GIS-afdelinger er ofte selvkørende i opdatering og opsætning af data. Dermed giver det ikke mening, at denne del ligger hos selve montøren, der udfører drift og vedligehold af gadebelysning. Kommunerne kan i princippet selv stå for alle belysnings- og signaldata. På den måde kan kommunen og den ansvarlige for gadelys og signalanlæg følge med i om krav til drift og vedligehold bliver overholdt. Også når det gælder eftersyn, tilstandsvurdering eller renovering på lysmaster og signalanlæg. Det er en meget værdifuld indsigt. Dér, hvor jeg kommer ind i billedet, er i forhold til at rådgive kommunens egne GIS-afdelinger om drift, vedligehold og validering af data.

Hvad skaber en god arbejdsdag for dig?

Jeg kan godt lide at hjælpe. At jeg har noget viden, som andre kan bruge til noget. Også det at lære nye ting hen ad vejen og blive dygtigere til at løse problemer igennem erfaring. Det motiverer mig. Arbejdsdagene skal ikke være alt for ens, og nye udfordringer er noget, jeg sætter pris på.

Hvad kan du bedst lide ved at arbejde i NIRAS?

Jeg er virkelig glad for mine kolleger. Men også samspillet på tværs af de mange afdelinger og kontorer i NIRAS. For eksempel når flere eksperter samler deres viden til en løsning, som passer lige til kundens behov. Som rådgiver møder jeg forskellige mennesker og lærer en masse om deres arbejdsprocesser. Mit håb er, at jeg kan hjælpe kommunerne på deres digitale rejse. Mere specifikt skal de ikke være bange for at tage gadelys- og signalanlægsdata hjem. De data er guld værd.

Det siger kunden:

"Vi stod over for en opdatering af vores data på gadebelysning i eget GIS. Og valget faldt på Linda fra NIRAS. Linda har en klar indsigt i, hvilke data der er anvendelige i den daglige drift af gadebelysning. Det gælder både data, som sparer os tid og penge, og ikke mindst kender hun montørens arbejdsproces i felten. Denne kombination giver os mulighed for at holde data hjemme i eget GIS - at behandle disse og selv være opdateret 24/7. Vejen Kommune ser kun store fordele ved ikke at outsource data, og samtidig bliver vi bevidste om, hvad vi egentlig bruger penge på," siger Jens Ambrosius Underbjerg, GIS specialist, Vejen Kommune. Han fortsætter: ”Desuden bliver vi ret skarpe på vores krav til selve driften af gadebelysning og undgår unødige udgifter."

  

Kort sagt

  • Linda Strandborg Jensen, 40 år
  • Uddannet teknisk designer fra Tradium i Randers
  • Specialist i data om gadelys og signalanlæg, også i samspil med montør i felten
  • Har arbejdet i NIRAS siden februar 2022
  • Tegner i AutoCad og MicroStation
  • Linda arbejder i diverse webGIS

Vil du vide mere?

Linda Strandborg Jensen

Linda Strandborg Jensen

Designer

Aalborg, Denmark

+45 4299 5399

Se også: