Mette rådgiver fra grundejernes baghaver til Maldiverne

Mette Betzer Lundov, som er uddannet geograf, kom til NIRAS i 2017. Hun er stærkt optaget af kystbeskyttelse og arbejder på forskellige projekter både inden for og uden for Danmarks grænser.

Hvad arbejder du med i NIRAS?

I NIRAS arbejder jeg med alt, der har med kystbeskyttelse at gøre. Den overordnede paraply er klimatilpasning, som primært handler om, hvordan vi kan håndtere de øgede vandmængder. Det drejer sig fx om havspejlsstigningen og dermed ved kysterne eller de øgede mængder regnvand og hyppige skybrud. Jeg arbejder blandt andet med erosionsbeskyttelse, højvandsbeskyttelse og strategiplaner for byer med fokus på smukt og funktionelt design.

Særligt for urbane områder arbejder jeg en del med DAPP, som er dynamisk adaptiv planlægning, hvor man tager højde for klimaforandringernes uforudsigelighed. Vi ser på, hvad vi kan gøre nu og her for at beskytte i en kortere periode med en mindre og billigere løsning, mens vi ser havspejlsstigningerne lidt an i stedet for at planlægge et omfattende kystsikringsprojekt, der skal fungere de næste 50 år. Samtidig har vi for øje, at forskellige tilpasningsstrategier og løsningsmuligheder holdes åbne. DAPP er et rigtig godt værktøj, for ingen ved reelt, hvor meget vandet ender med at stige de næste årtier.

Hvordan havnede du i NIRAS?

Jeg havde hørt godt om NIRAS, så jeg søgte uopfordret ad flere omgange, inden jeg endelig landede et job her. Dengang jeg søgte, var det ikke så nemt at få job inden for kystbeskyttelse. Men så kom stormen Urd, som fulgte efter storme som Bodil og Gorm, og man indså, at storme var kommet for at blive, og at kystsikring i større omfang var en nødvendighed.

Hvad er dit mest spændende projekt?

Jeg synes, de mest spændende projekter, er kommunale fællesprojekter, hvor kommunerne driver projekterne og stiller eksperter til rådighed for højvandsprojekter og erosionsprojekter, men hvor det er grundejerne, der skal betale for løsningerne. Det er måske ikke de mest spændende projekter teknisk set, for det er forholdsvist nemt at beregne, hvad der skal til. Men det skal også fungere i praksis for grundejerne, eftersom løsningen placeres på deres matrikler, og det er dem, der skal se på det til hverdag. Derfor er der rigtig meget dialog og samarbejde mellem kommune, rådgivere og grundejere. Tit møder vi modstand mod fx et dige, eller bliver spurgt om der overhovedet er behov for så høj beskyttelse. Det handler ofte om, at grundejerne har en bestemt opfattelse af, hvordan et dige ser ud, eller hvilke hændelser der har været førhen. Jeg brænder for at forstå grundejernes ønsker og holdninger, og hvad disse bunder i, og derfra løse udfordringerne via dialog for til sidst at finde en teknisk middelvej.

Hvad er det mest udfordrende, du har arbejdet med?

Det mest udfordrende projekt, jeg har arbejdet med, er på Maldiverne. Her skal vi som underrådgivere til MT Højgaard beskytte en af øerne – Fuvahmulah – mod erosion og delvist også mod højvande. Som projektleder var jeg på øen for at inspicere strækningen, vi skal bygge på. Det gør vi altid. Det giver noget helt andet at fornemme kysten og se den med egne øjne, end blot at kigge på området fra en skærm.

Hvad kan du bedst lide ved at arbejde i NIRAS?

Kulturen i NIRAS kan bedst beskrives som enormt åben, rummelig og imødekommende. Jeg kan altid gå over på den anden side ad gangen og spørge om hjælp, uden at det absolut skal skrives på et sagsnummer fra første minut. Organisationen er flad, og, hvis man ønsker det, kan man hurtigt få ansvar. Samtidig er det accepteret, at man begår fejl. Jeg har også oplevet en kæmpeforståelse og rummelighed for nogle udfordringer, jeg på et tidspunkt havde i familielivet.

Hvad er en god arbejdsdag for dig?

Fagligt holder jeg af varierede arbejdsdage, hvor opgaverne er forskellige. Det er sjovt at rejse og arbejde på store internationale projekter, men det er også rigtig givende at have kontakt til danske grundejere og hjælpe dem med at opnå en god løsning på deres matrikel.

Kollegamæssigt gør det mig glad, når vi i afdelingen driller hinanden på den hyggelige måde. Det gør vi hele tiden, og det er rigtig rart. Der er en god og afslappet og opbakkende stemning blandt os.