”Der er jo også behov for kloakering i elefantanlægget” - Michael løser både de komplicerede og de 'skæve' anlægsprojekter

MMRA Aalborg Zoo Web

Michael Mølskov Rasmussen er uddannet civilingeniør i vand og miljø. Han arbejder med anlægsprojekter i det nordjyske og trives især med den store variation i hverdagen.

Når vi rammer sommeren 2024 har Michael været 8 år i NIRAS, og selvom han indrømmer, at han kan være en smule restløs, føler han sig stadig udfordret af de mange spændende projekter, han arbejder på.

”Jeg er sådan en, som rigtig godt kan lide, at der sker noget, og jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye ting,” fortæller Michael, og måske er det derfor, at opgaven med at skifte de mere end 50 år gamle kloakrør i Aalborg Zoo er landet på hans bord.

”Det er jo et anderledes projektsite, og der er nogle andre hensyn at tage, når vi skal separatkloakere og grave nye ledninger ned. Aalborg Zoo er, som så mange andre, udfordret af de stigende regnmængder og har behov for klimatilpasning, og det er jeg rigtig glad for at være med til at gennemføre. Det er jo helt vildt spændende at blive klogere på hverdagen i en zoologisk have, og så kombinere den viden med mine faglige kompetencer, så det hele går op i en højere enhed.”

”Aalborg Zoo er, som så mange andre, udfordret af de stigende regnmængder og har behov for klimatilpasning, og det er jeg rigtig glad for at være med til at gennemføre. Det er jo helt vildt spændende at blive klogere på hverdagen i en zoologisk have, og så kombinere den viden med mine faglige kompetencer, så det hele går op i en højere enhed.”

Michael Mølskov Rasmussen, civilingeniør og projektleder, vand og miljø.

"Når løsningen ikke er givet på forhånd, er der virkelig behov for at se opgaven fra flere sider, og der kan jeg lære en masse af de kolleger, som har en anden faglighed end mig.”

Michael Mølskov Rasmussen, civilingeniør og projektleder, vand og miljø.

Når løsningen ikke er givet på forhånd...

Projektet i Aalborg Zoo er ikke første gang, Michael skal tænke ekstra kreativt i sin opgaveløsning. Fra 2021 til 2022 var Michael projektleder på et projekt for Naturstyrelsen omkring etablering af et nyt regn- og spildevandssystem på Livø, og også her måtte der tænkes ud af boksen for at komme i mål. For det første er Livø ikke brofast, så projektet har budt på en masse færgeture og sågar indlejning af pram, slæbebåde og uddybningsfartøj til at fragte maskiner, materialer og asfalt til og fra øen. Entreprenøren boede tilmed på Livø i størstedelen af anlægsperioden.

For det andet har Livø en masse naturbeskyttede områder, som krævede mange tilladelser, inden arbejdet kunne gå i gang, og det betød, at flere forskellige fagligheder skulle bringes i spil, hvilket er endnu en af de ting, som Michael godt kan lide ved at arbejde i NIRAS.

”Vi har nærmest alle tænkelige fagligheder i NIRAS, og jeg synes, vi er rigtig gode til at samarbejde på tværs. Når løsningen ikke er givet på forhånd, er der virkelig behov for at se opgaven fra flere sider, og der kan jeg lære en masse af de kolleger, som har en anden faglighed end mig,” forklarer Michael.

MMRA Web

I NIRAS får jeg ansvar og udvikling

Det er ikke kun i de utraditionelle projekter, at Michael får ansvar og mulighed for at udvikle sig fagligt. Lige nu er han bl.a. projektleder på to store separatkloakeringsprojekter i Nørresundby, hvor der er rigtig mange hensyn at tage, når et stort og kompliceret ledningssystem skal fornyes.

”Jeg har, lige siden jeg startede i NIRAS, løst opgaver for Aalborg Forsyning, og det er rigtig sjovt at være med til. Aalborg er jo den største by i vores nærgeografi, så her er der rigtig mange ting, vi skal være opmærksomme på. Det trives jeg med, fordi jeg arbejder meget struktureret, og det er også derfor, jeg har taget uddannelsen til fællesprojektleder, så jeg nu er en af dem, som står i spidsen for de mest komplekse projekter, hvor flere aktører deltager. For mig er det vigtigt, at vi laver bygbare løsninger, som holder i virkeligheden.”

Lidt Byggemand Bob er man vel altid

Når Michael ikke renoverer kloak- og vandsystemer på arbejdet renoverer han hus i fritiden.

”Jeg slapper af med at lave noget håndværksmæssigt og er en rigtig værktøjsentusiast, der, som så mange andre gør-det-selv-typer, meget nødigt går ned på udstyr,” siger Michael med et grin.

Vil du vide mere?

Michael Mølskov Rasmussen

Michael Mølskov Rasmussen

Projektleder

Aalborg, Denmark

+45 6040 5678

Se også: