Niels Holm Krarup: Talknuser og civilingeniør med passion for broer

Niels Holm Krarup trives bedst, når fællesskabet er i højsædet. Under hans uddannelse var han stifter og formand for fodboldklubben Bygningsteknisk Fodboldforening for ingeniørstuderende i Aarhus. Når han ikke spiller fodbold, er han fordybet i en udregning med blyanten i den ene hånd og lommeregneren i den anden. Han er drevet af, hvordan komplicerede udregninger kan være med til at løse problematikker og blive brugt ude i virkeligheden. Den tilfredshed han føler, når en beregning efter flere timer endelig går op, er grunden til, at han valgte at blive civilingeniør. Men vejen har ikke altid været klar. Et år som maskiningeniør og et udlandssemester på den amerikanske vestkyst på overbygningen til civilingeniør var, hvad der skulle til, før det stod klart for ham selv:

"Jeg vil være ham, der laver udregningerne for fremtidens store bygninger og konstruktioner". 

I dag arbejder Niels som konstruktionsingeniør i NIRAS’ afdeling i Aarhus, hvor han blev ansat, da han dimitterede fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus i januar 2017. Til dagligt er han med til at udføre de beregninger, der sikrer, at bygninger og konstruktioner forbliver intakte på trods af vind og vejr.

Fremlagde vindeskabelig artikel på konference i Rom

Som en del af sit speciale skrev Niels en videnskabelig artikel om svingninger af brokabler, som han bl.a. har fremlagt foran førende eksperter til konferencen EURODYN i Rom.

"Artiklen skrev jeg på baggrund af mit speciale om svingninger af brokabler, og om hvordan man kan minimere svingningerne for at øge sikkerheden ved broer. Min inspirationskilde var den kinesiske professor Y.L. Xu. Og det vilde er, at han rent faktisk kom til konferencen. Han har også skrevet om emnet i en bog, som er et fyrtårn inden for svingninger ved broer," siger Niels.

Hvorfor valgte du at blive rådgiver i NIRAS?

Under min uddannelse var jeg til Jobtræf på Ingeniørhøjskolen. Her talte jeg med en afdelingsleder fra NIRAS, der i dag er min kollega. Han fortalte, hvad NIRAS arbejder med, og hvad de kigger efter, når de ansætter nye medarbejdere.

Det, der virkelig tiltalte mig, var, at han lagde stor vægt på, at det ikke kun er de faglige kompetencer, der spiller ind, men mere mennesket bagved. De nyuddannede ingeniører har som udgangspunkt de samme faglige forudsætninger, men det er, hvad der karakteriserer den enkelte person, som er det primære. Det, synes jeg, er meget vigtigt, når man skal vælge sin arbejdsplads.

Hvordan vil du beskrive fællesskabet i NIRAS?

Der er fokus på fællesskab og det sociale. Medarbejderne arbejder som et team. Det var en af de ting, der gjorde, at jeg søgte job hos NIRAS. På det projekt, jeg arbejder på lige nu, er jeg så heldig at arbejde sammen med to kollegaer, der begge har mange års erfaring og er dygtige både teoretisk og praktisk. Det har jeg stor glæde af, da jeg får kvalificeret hjælp og mulighed for at lære.

Hvad er forskellen på at gå på universitetet og være på arbejdsmarkedet? 

Jeg laver overraskende meget af det samme på mit arbejde, som jeg gjorde på mit studie. Jeg kan godt lide at fordybe mig i beregninger, og den glæde der opstår, når regnestykket efter mange timers frustration endelig går op. Det var dét, der motiverede og drev mig igennem studiet. 

Den store forskel er, at de beregninger, som jeg laver i dag, rent faktisk bliver brugt i det virkelige liv. Det er problematikker, der skal løses for at et byggeri kan blive opført i virkeligheden. Som studerende står du kun til regnskab for dig selv, men på arbejdsmarkedet er der krav og forventninger til det arbejde, du udfører. Det er motiverende at se, at det, jeg har lært på studiet, rent faktisk bruges i praksis.

Hvad er det mest spændende ingeniørprojekt, som du kan forestille dig?

Jeg har altid haft en stor drøm om at bygge broer. Der er noget unikt og meget fascinerende ved et så stort og komplekst byggeri. Broer bliver til varetegn – tag for eksempel Storebæltsbroen og Golden Gate Bridge. Det er ikke kun det ingeniørmæssige, der fascinerer mig, men også det historiske. Udviklingen af broer har en enorm betydning for de samfund, som vi kender i dag.