Simon trykprøver kundens ønsker til et solcelleanlæg i 3D

Simons bedste assistent et beregningsprogram, hvor han kan udarbejde 3D-modeller og se, hvilken effekt et givet solcelleanlæg vil levere.

Simons bedste assistent et beregningsprogram, hvor han kan udarbejde 3D-modeller og se, hvilken effekt et givet solcelleanlæg vil levere.

Ved hjælp af 3D-modeller visualiserer ingeniør Simon Groth Risør, hvordan man kan designe og placere et solcelleanlæg for at få optimal produktion året igennem. Med modellen giver han kunden den bedste rådgivning om forventet udbytte.

Med en baggrund som el-installatør har ingeniør Simon Groth Risør forstand på, hvordan installationer skal sættes sammen, og hvor lang tid det tager at udføre dem. Den viden overfører han til de mange solcelleanlæg, han for tiden projekterer for virksomheder, vandforsyning, renseanlæg og  boligforeninger i hele landet.

Aktuelt er Simon blandt andet i gang med et projekt for Egmont H. Petersens Kollegiet, der efter at have fået deres første solcelleanlæg på kollegiets tag nu er vendt tilbage med ønske om flere solceller.  

”Når først bygningsejere oplever solcellers potentialer og kan se, at de kan producere deres egen energi og i en vis udstrækning blive selvforsynende, er det selvforstærkende,” siger Simon.

Matcher kundens forbrug

Simon er motiveret af de mange spændende vinkler og måder, man kan designe solcelleanlæg på og hans speciale er at rådgive om muligheder op mod kundens forventede produktion, egetforbrug og salg til nettet.  

”Der er rigtig mange parametre i det. Solcelleanlæg favner bredt i forhold til det konstruktions- og installationstekniske, panelernes retninger i forhold til bygningens geometriske placering, udformning og skyggeforhold, sammensætning af forskellige solcellepaneler, valg af komponenter samt mulighed for at udvide med batterianlæg. Alle mulige forhold du kan tilpasse, så det giver bedst mening,” siger Simon.

I det puslespil er hans bedste assistent et beregningsprogram, hvor han kan udarbejde 3D-modeller og se, hvilken effekt et givet solcelleanlæg vil levere.

”Med en 3D-model kan jeg trykprøve et solcelleanlæg og give kunden klare facts om et forventet eget forbrug, og hvor meget man kan forvente at skulle sælge ud fra de faktiske forhold. Vi kan tage en dialog og med beregningerne, kan jeg udfordre kunden i forhold til valg, der er tidssvarende og langtidsholdbare,” siger Simon.

Og med kundens nøgletal for strømforbrug kan Simon se det fulde billede og tænke flere initiativer ind som for eksempel ladestandere, batterianlæg og  varmepumper.

”Det kan f.eks. give mening at installere et større solcelleanlæg, hvis kunden på sigt ønsker ladestandere. I  samarbejde med kunden udarbejder jeg en kWh-profil på fremtidige behov, som kan indgå i beregningen. Kunden kan derved opnå en større gevinst eksempelvis ved at etablere et solcelleanlæg, der er 20 procent større end først antaget - som er den gode rådgivning,” slår Simon fast.

Om Simon Groth Risør

Titel: Ingeniør

Uddannet: El-installatør

Ansat i NIRAS siden: 2008

Født i 1982

Reglerne skal være enklere

Simon mener bestemt, at hans faglighed kan bidrage til den grønne omstilling i forhold til at øge  forsyningssikkerheden med flere solceller, men han ser også nogle barrierer.

”F.eks. er reglerne for kommuner, som ønsker at producere el på solcelleanlæg, komplicerede, og mange mister lysten til at bygge solcelleanlæg. Det er et ærgerligt potentiale at gå glip af og

er i hvert fald ikke til gavn for den grønne omstilling. Kommuner så vel som private skal have de bedste betingelser for at udnytte egen strøm,” opfordrer Simon.

Vil du vide mere?

Simon Groth Risør

Simon Groth Risør

Seniorrådgiver

Allerød, Denmark

+45 2761 8567

Se også: