Nyhed

NIRAS leverer et stærkt regnskab for fjerde år i træk

Carsten Toft Boesen, adm. direktør i NIRAS.

Carsten Toft Boesen, adm. direktør i NIRAS.

Med en rekordindtjening (EBITA) på 167 mio. kroner og en meget tilfredsstillende organisk vækst på over 10 pct. leverer NIRAS et solidt årsregnskab for 2023. Målsætningen fremadrettet er fortsat international vækst og samtidig udvikling og styrkelse af NIRAS’ identitet og kultur, siger CEO.

25. marts, 2024

Igen i år realiserer vi en vækst på over 10 pct. Indtjeningen (EBITA) nåede et rekordhøjt niveau på 167 mio. kroner, hvilket svarer til 7,1 pct. af nettoomsætningen. Vores omsætning rundede i 2023 3,8 mia. kroner. Udviklingen kan tilskrives vækst på tværs af alle sektorer og markeder, og vi har i 2023 yderligere øget vores investeringer i strategiske initiativer, især inden for digitalisering og bæredygtighed, herunder den grønne energiomstilling. I løbet af 2023 er antallet af medarbejdere vokset til cirka 2900 medarbejdere fordelt på 60 kontorer rundt om i verdenen.

Carsten Toft Boesen, administrerende direktør i NIRAS siger: ”Vi har haft et særdeles godt år med vækst og robuste finansielle resultater trods udfordrende markedsforhold med høj inflation, hastigt stigende renter samt krig og væbnet konflikt både i Ukraine og Mellemøsten. Væksten er drevet af en fortsat høj efterspørgsel inden for klimatilpasning, grøn omstilling, infrastruktur og life science, hvor kunder på tværs af sektorer og markeder efterspørger løsninger inden for bæredygtighed og har betroet os flere opgaver.”

“Takket være en stærk holdindsats har vi realiseret de fleste af de mål, vi satte os i vores strategi for perioden 2020-2023. Vores fokus på organisk vækst og strategiske initiativer, især inden for den grønne omstilling og digitalisering, har genereret tilfredsstillende økonomiske resultater og samtidig bidraget til en mere bæredygtig samfundsudvikling gennem projekter og partnerskaber,” siger Carsten Toft Boesen.

”Vores resultater og fremgang skylder vi vores kunder og ikke mindst vores medarbejdere. Vi har været begunstiget af en lav medarbejderomsætning og en høj medarbejdertilfredshed og ser en meget væsentlig ledelsesopgave i fortsat at være en attraktiv og udviklende arbejdsplads, der formår at tiltrække og tilknytte dygtige mennesker og gøre det attraktivt at udfolde sit arbejdsliv i NIRAS,” siger Carsten Toft Boesen.

Robust fundament for kommende strategiperiode

Vi er netop kommet ud af vores strategiperiode for 2021-2023, hvor vi har nået de fleste af vores strategiske mål. Dermed har vi etableret et solidt fundament for den kommende strategiperiode for 2024-2026, hvor international vækst samt identitet og kultur er vigtige fokusområder som supplement til vores fortsatte strategiske investeringer i digitalisering og bæredygtig omstilling.

I den kommende strategiperiode forventer vi vækst på især på de nordeuropæiske markeder, og vi har et ambitiøst mål om at fordoble NIRAS frem mod 2030.

“Vi skal byde mange nye kolleger velkommen i de kommende år, både nationalt og internationalt. Vi har derfor fokus på at udvikle og bevare NIRAS identitet og kultur, som er kendetegnet af lav grad af centralisering og en høj grad af autonomi og selvbestemmelse - og undgå de tunge processer og fordyrende bureaukrati, der ofte følger med virksomheder af en vis størrelse. Vi er overbeviste om, at vores identitet og kultur er afgørende for vores hidtidige positive udvikling - ikke mindst vores evne til at tiltrække medarbejdere i et stærkt konkurrencepræget jobmarked,” siger Carsten Toft Boesen.

Vores mål er at kombinere den lille virksomheds nærvær og agilitet med den store virksomheds kapacitet og ekspertisemæssige bredde; det gør vi blandt andet ved at organisere os som et netværk af robuste selvbærende forretningsenheder med strategisk autonomi til at opnå markedslederstatus inden for deres respektive nicher.

Fortsat vækst i 2024

Vi ser frem mod et 2024 med forventning om fortsat vækst og lønsomhed. Vi vil fortsætte med at investere i bæredygtighed, digitalisering og forretningsudvikling med en forventet stigning i investeringerne i 2024. Vi vil især øge vores engagement og investeringer i vores initiativ til grøn energiomstilling. Vi vil også igangsætte interne initiativer for at arbejde med vores identitet og kultur, så vi holder fast i, hvad der gør NIRAS til en særlig god arbejdsplads og samtidig vokser globalt.

Nøgletal

 

 

2023

(DKK)

2022

(DKK)

2021

(DKK)

2020

(DKK)

2019

(DKK)

 

 

Egenproduktion

 

2.348

2.116

1.924

1.704

1.774

 

Vækst i egenproduktion (%)

 

11,0

10,0

12,9

-3,9

1,8

 

Omsætning

 

3.806

3.454

2.881

2.451

2.278

 

EBITA

 

167,0

149,1

132,4

116,3

72,2

 

EBITA-margin

 

7,1%

7,0%

6,9%

6,8%

4,1%

 

Resultat efter skat

 

114,9

75,2

83,9

62,2

42,7

 

Antal medarbejdere

 

2.857

2.424

2.306

2.181

2.332

 

EBITA/pr. FTE

 

63

61

57

53

31

 

Medarbejdertilfredshed*

 

 

90%

 

87%

 

 

Medarbejderomsætning**

 

13%

13%

11%

15%

 

 

årsregnskab

* Måling gennemføres hvert andet år (næste måling er i 2024)

** Opsagte fuldtidsansatte (FTE) sammenlignet med det samlede FTE i NIRAS A/S, hvilket udgør 70% af det samlede antal FTE i NIRAS Group.

NIRAS årsrapport 2023

Vil du vide mere?

Carsten Toft Boesen

Carsten Toft Boesen

Administrerende direktør

Allerød, Denmark

+45 48104200

Se også: