Nyhed
’Den perfekte storm’: Ødelæggende storm fra 1872 danner grundlag for nutidens kystbeskyttelse
En digital model af én af de værste storme, der nogensinde er målt i Danmark, sætter fremtidens standarder for oversvømmelsesbeskyttelse.
13. december, 2018
Den værste stormflod i Danmark gennem de sidste 150 år kom fra Østenstormen i 1872. Den medførte nogle af de højeste oversvømmelser nogensinde i de indre danske farvande. Ved hjælp af historisk data og hydraulisk modellering har NIRAS rekonstrueret stormen, så det nu er muligt at designe kystbeskyttelse mod lignende oversvømmelser nu og til fremtidige klimaændringer.
De senere års storme og efterfølgende oversvømmelser har sat gang i klimadebatten i Danmark. Interessen for historiske oversvømmelse er også vokset, men vandstande langs de danske kyster er kun få steder målt gennem de seneste 100 år. Derfor er vigtige, ekstreme oversvømmelser i bl.a. den sydlige del af de indre danske farvande, fx i 1760 og 1872, ikke observeret officielt og dermed heller ikke med i fx Kystdirektoratets højvandsstatistik.
13. november 1872 et kardinalpunkt
Særligt stormen den 13. november 1872, der blev forårsaget af et lavtryk i Sydeuropa, er et kardinalpunkt. Denne storm er den sidste af de syv store storme de sidste 1000 år, der har skabt samme slags enorme oversvømmelser i store dele af Danmark, især omkring Lolland Falster, Køge Bugt og Sønderjylland. Stormfloden ’After Urd’ i 2017 ramte nogle at de samme områder, men i mindre skala. Beredskabet vil i dag ikke kunne stille noget op ved en voldsom stormflod som 1872, da maksimalvandstanden kan blive 1-2 m højere end i ’After Urd’.
Netop 1872-stormen sætter standarden for, hvordan Danmark bør sikre sig mod forhøjet vandstand nu og i fremtiden. Kystdirektoratets højvandsstatistikker alene kan ikke gøre det. Heldigvis har én mands arbejde haft en afgørende betydning.
Gamle trykkort giver liv til digital model
Stadsarkitekten Colding kortlagde efter 1872-stormen hvilke vejrforhold, der muliggjorde oversvømmelserne. Det er denne kortlægning, der nu har fået nyt liv. Klima- og kystbeskyttelseseksperter har tidligere inddraget Coldings kort over lavtryk og vandstande, men det er først nu, at observationerne har gjort det muligt at rekonstruere stormen digitalt, inklusiv kvaliteten på de vandstande, der blev indberettet og følsomheden angående placeringen af det lavtryk, der gjorde, at oversvømmelserne var så enorme.
Den perfekte storm i 1872
- Stormfloden i 1872 er blevet betegnet som en hændelse, der statistisk set kun burde forekomme én gang i løbet af 270 år for højvandsstatistik med historiske hændelser og 1000+ år for Kystdirektoratets højvandsstatistik
- Den er den eneste ud af 7-8 stormfloder i området gennem de sidste 1000 år, der er kortlagt
- Stormen var meget tæt på sin optimale bane i forhold til at skabe de værst tænkelige forhold i den sydelige del af Østersøen – derfor ’den perfekte storm’
- Et lavtryk fra vest skabte i dagene op til den 12. november 1872 højvande i Østersøen
- Derefter fremkaldte et lavtryk med oprindelse sydøst for Alperne den voldsomme og langvarige storm fra nordøst, der med orkanstyrke pressede store vandmængder fra Østersøen mod de danske kyster
- Stormen førte til den første digelov i Danmark to år efter stormen i 1872
- I perioden fra 1891 til 2018 har DMI registreret 185 storme i Danmark.
- Ingen af disse storme er registreret som en østenstorm svarende til stormen i 1872.
Den digitale model har genskabt vindretninger og lufttryk med isobarer fra den 13. november 1872 kl. 02:00.
Peter Fløcke Klagenberg, specialist i NIRAS, har været med til at revitalisere Coldings unikke trykkort:
”’NIRAS’ model bliver drevet af vinden og lufttryk. Derfor er Coldings trykkort så vigtige. De gør, at vi kan genskabe historiske storme nøjagtigt og beregne vandstande og bølger, hvis en lignende storm kommer – og det gør den før eller siden.”
Her ses vandstanden i den sydlige del af Østersøen kl. 02:00 den 13. november 1872, hvor et lavtryk med orkanstyrke pressede store vandmængder fra Østersøen mod de danske kyster.
Den digitale model
- Vindene er regenererede ud fra Coldings trykobservationer
- Den hydrodynamiske model, der dækker Nordsøen, Kattegat, de indre danske farvande og Østersøen, er justeret mod de observerede vandstande i hhv. Køge, Dragør og Gedser
- Ved at flytte lavtrykkets centrum og passage mod hhv. nord og syd kan modellen, ved en tilsvarende vejrsituation, vise, hvorvidt 1872-stormen var et udtryk for en maksimum vandstand eller om et lavtryk med tilsvarende bane kunne have givet anledning til en endnu værre situation.
Klimaændringer giver kraftigere storme
At NIRAS’ model kan vise fysikken bag stormen betyder, at det nu er muligt at designe kystbeskyttelse som fx diger og højvandsmure optimalt. Det har man gjort i Køge Kommune, som stillede NIRAS opgaven med at dimensionere efter 1872-stormen. Når en storm i samme skala som 1872 kommer i fremtiden, skal der ifølge Peter Fløcke Klagenberg oveni lægges et øget klimabidrag på cirka 8-10% til i vindhastighed for at få den reelle – og kraftigere – stormintensitet. Hertil skal man også lægge de fremtidige havspejlsstigninger fra klimaforandringer for at beregne, hvad digerne ved fremtidige storme skal kunne holde til.
”I dag har vi hardware og software, der er pålidelige nok til at lege med storme. Det gør, at vi kan bygge digerne inden vandmasserne kommer i stedet for efter stormen. Det vil også spare samfundet for skader for mange milliarder, hvis forebyggelsen er optimal,” slutter Peter Fløcke Klagenberg.
