Erhvervs-ph.d. kan bidrage til et bedre klimaregnskab for Danmarks affaldsdeponier

Klimaudfordringer har altid interesseret civilingeniør Lotte Fjelsted, og for fire år siden gik hun i samarbejde med NIRAS og DTU Miljø i gang med et ph.d.-studie om metangasudslip fra affaldsdeponier. Projektet kom til at favne bredt – lige fra højteknologisk dronetermografering til rensning med kompostfilter.

Ph.d.-arbejdet bestod af tre dele

1. Første del handlede om at bruge droner med varmekameraer til at lokalisere, hvor der er udslip af metangas på affaldsdeponiernes overflade. De processer, der producerer metangassen, frigiver også varme. Denne metode kan spare tid i forhold til at skulle kortlægge pladsernes gasudslip til fods. Det viste sig dog, at temperaturforskellene i Danmark ofte ikke er store nok til varmekamera-metoden. Metoden vurderes dog at have et større potentiale i andre lande, og når varmekamerateknologien forbedres.
2. Den anden del handlede om at omdanne gassen med et biofilter. Et biofilter er en teknologi, hvor man pumper metangassen blandet med luft gennem et særligt sammensat kompostlag. Her omdannes metanen til biogent CO₂, som er klimaneutralt. Dette er mere effektivt end en traditionel løsning med et biocover. Et biocover er også et kompostlag, men her lægges komposten blot over området med gasudslip. Det er en mere passiv proces, hvorimod et biofilter er aktivt og hurtigere, fordi iltindholdet speeder gassens omdannelsesproces op.
3. Den tredje del handlede om et gammelt affaldsdeponi i Hedeland ca. 30 km vest for København. For denne plads er der udarbejdet en metan-balance. Det vil sige en række beregninger og målinger af, hvor meget metan, der bliver dannet fra pladsens affald, og hvor det ender. Med denne metan-balance blev det dokumenteret, hvor meget metan, der siver op i luften, hvor meget der bliver omsat i laget af almindeligt jord oven på affaldet, og hvor meget der siver ud til nabogrunde, hvor det kan give risiko for eksplosion.

Betydning for Danmarks nationale klimaregnskab

I ph.d.-arbejdet viste Lotte Fjelsted, at metan-omsætningen i jorden oven på affaldet er væsentligt større, end man normalt antager. Det resulterer også i et væsentligt lavere metangasudslip end forventet. Hvis dette også gælder for andre affaldsdeponier, kan det have stor betydning for Danmarks nationale klimaregnskab.

”Hvis metanudslip fra Danmarks affaldsdeponier, som Lotte Fjelsteds forskning viser, kan være mere end fem gange mindre, end vi normalt forventer og indberetter til FN’s klimapanel, vil Danmarks klimaregnskab sandsynligvis være markant bedre end det, vi længe har troet,” siger Anders G. Christensen fra NIRAS, der var Lotte Fjelsteds NIRAS-vejleder under studiet.

Potentiale både nationalt og internationalt

Lotte Fjelsted vurderer også, at man muligvis kan anvende biofilter på andre typer af gasudledninger end lossepladser, så man kan behandle udledninger fra f.eks. stalde, spildevandsrensning og vandværker biologisk.

”Flere fagfolk inden for spilde- og drikkevand har vist interesse for dette potentiale i forhold til, om man kan anvende teknologien til at behandle den metan, som man stripper ved drikkevandsproduktion og spildevandsrensning,” siger Lotte Fjelsted.

Gennem projektet har DTU Miljø og NIRAS opnået kompetencer, som forsknings- og rådgiverbranchen kan sætte i spil i andre samarbejder på både nationale og internationale affaldsdeponier.