Nyhed

Fiskeøkologisk Laboratorium bliver en del af NIRAS

Stig Paa Sjaelsoe Med Is

NIRAS køber konsulentvirksomheden Fiskeøkologisk Laboratorium, som er eksperter i at undersøge dyre- og planteliv i vandløb og søer. Det giver et kompetenceløft via højt specialiserede, biologiske eksperter og tilfører desuden nyt udstyr.

4. juni, 2021

En skærpet profil på området for undersøgelser og naturgenopretning i vandløb, søer og naturområder. Det er, hvad NIRAS kan tilbyde sine kunder efter opkøb af virksomheden Fiskeøkologisk Laboratorium – i daglig tale ’FØL’ – som den 1. juli 2021 bliver en del af NIRAS.

”Vi glæder os rigtig meget til at tage imod vores dygtige, nye kolleger fra Fiskeøkologisk Laboratorium. De er pionerer på området for sø-restaureringer, har udviklet metodikken til mange typer ferskvandsundersøgelser og er inspirerende dygtige til deres fag. Faktisk har NIRAS og FØL ofte arbejdet sammen – vi kender hinanden ret godt fra talrige projekter, så det er utrolig glædeligt, at vi nu kan forene kompetencerne,” siger Tine Sværdborg, som er afdelingsleder i NIRAS.

30 års erfaring med natur og vandmiljø

Fiskeøkologisk Laboratorium blev grundlagt i 1988 af biologerne Jens Peter Müller og Helle Jerl Jensen. Kerneydelserne er miljøundersøgelser i søer, vandløb og kystfarvande med fokus på dyr, planter og miljøtilstand. FØL råder desuden over specialbygget udstyr og både til at udføre mange forskellige typer af opgaver inden for vandområdet.

”I mere end 30 år har Fiskeøkologisk Laboratorium arbejdet for et bedre natur- og vandmiljø via utallige naturgenopretningsprojekter som for eksempel vandløbs- og sø-restaureringer, men også som naturformidlere. Som en del af et naturligt generationsskifte i vores virksomhed har vi valgt at tilslutte os NIRAS, hvor vi vil arbejde videre med vores ydelser med samme faglige passion og værdier – og ikke mindst indgå i et større, fagligt fællesskab,” siger Helle Jerl Jensen, som er medgrundlægger og en del af ejerkredsen i Fiskeøkologisk Laboratorium.

Passioneret fagfællesskab

Fra august måned 2021 flytter de syv nye specialister og fire studentermedhjælper ind på NIRAS’ hovedkontor i Allerød og bliver en del af gruppen af vandløbs-, sø- og naturspecialister, som sidder på kontorer i hele Danmark.

Det bliver i den grad en forening af ligesindede. På hovedkontoret sidder nemlig i forvejen adskillige kolleger fra NIRAS’ passionerede Vandløbsteam samt et hold af natur-kollegerne. Her ser man frem til at udbygge fagfællesskabet og ikke mindst – at levere markedsledende rådgivning og specialistydelser inden for vand og natur til kunderne.

Landsdækkende

NIRAS har 400 medarbejdere, der arbejder med vand og miljø fra kontorer i Aalborg, Aarhus, Holstebro, Kolding, Esbjerg, Odense, Næstved, Holbæk og Allerød. 

Elfiskeri ved Susåen på Sydsjælland.

Vil du vide mere?

Tine Sværdborg

Tine Sværdborg

Afdelingschef

Allerød, Denmark

+45 3078 7524

Morten Westergaard

Morten Westergaard

Afdelingschef

Aalborg, Denmark

+45 9630 6427

Se også