Nyhed

Flot resultat efter succesfuld fusion

Carsten Boesen Ctb 230

Efter en velgennemført fusion og flere strategiske virksomhedsopkøb vokser NIRAS’ omsætning med 44 procent. Virksomheden har lagt fundamentet for yderligere vækst og øget indtjening - bl.a. gennem langsigtede investeringer i at udvikle ny viden samt hjælp til kunder med at realisere FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

4. april, 2018

NIRAS opnåede i 2017 en omsætning på 2,1 mia. kr. svarende til en vækst på 44 %. Fremgangen er - ud over fusionen med ALECTIA - et resultat af en positiv vækst på samtlige forretningsområder. Resultat af primær drift (EBITA) udgjorde 50 mio. kr. Resultatet er påvirket af ekstraordinære fusionsomkostninger på 23 mio. kr., og resultatet før fusionsomkostninger udgjorde 73 mio. kr.

”Et år efter fusionen mellem NIRAS og ALECTIA ser vi resultatet i form af en markant styrket position særligt inden for byggeri og industri samt et væld af nye markedsmuligheder på tværs af kunder og forretningsområder. Det er tydeligt, at de økonomiske og forretningsmæssige rationaler bag fusionen var helt rigtige, og at fusionen kommer til at bidrage til en øget vækst og indtjening de kommende år,” siger adm. direktør Carsten Toft Boesen.

Investeringer i fortsat vækst

I tillæg til fusionen investerede NIRAS i 2017 i virksomhedsopkøb og markedsudvikling i Sverige og Norge samt i internationale spidskompetencer inden for fødevareproduktion og offshore-vindenergi. Der vil komme flere af den slags investeringer i de kommende år, fortæller Carsten Toft Boesen:

”Der er gode muligheder for at vokse organisk ved at kombinere eksisterende forretningsområder og geografiske markeder, men vi er også meget opmærksomme på muligheden for at opkøbe virksomheder, der passer ind i NIRAS’ strategi og kultur.”

NIRAS opkøbte i 2017 fem virksomheder i Sverige, Norge og Holland og tilførte således yderligere 115 specialister inden for rådgivning til mejerisektoren, byggeprojektledelse og arkitektur.

Udvikling i samarbejde med universiteter

Kravene til viden og teknologi inden for NIRAS’ forretningsområder er kraftigt stigende. Derfor prioriterer NIRAS samarbejde med universiteter og forskningsmiljøer, der skal udvikle ny viden og teknologi, meget højt.

”Vi igangsætter løbende Ph.d.-projekter i samarbejde med universiteter i Danmark og resten af Skandinavien. På nuværende tidspunkt gennemfører vi syv forskningsprojekter, og det vil vi fortsætte med som en del af vores udviklingsarbejde,” siger Carsten Toft Boesen.

Nye forretningsområder inden for bæredygtighed

NIRAS’ strategi frem mod 2020 tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

”Vi har i NIRAS haft bæredygtige løsninger som en del af vores DNA i mange år. I udviklingen af vores strategi frem mod 2020 har vi lagt ekstra energi i, hvordan alle vores forretningsområder kan bidrage til FN’s 17 bæredygtighedsmål. To danske eksempler er byggemodning af en stor industrigrund i Aalborg med fokus på bæredygtig byudvikling og et klimasikkert havneområde samt to nye skybrudstunneler i Københavns undergrund, der skal ruste hovedstaden imod ekstremregn,” siger Carsten Toft Boesen.

Nøgletal

 

2013

2014

2015

2016

2017

Omsætning

1.190

1.255

1.317

1.474

2.125

Heraf egenproduktion

927

962

1.006

1.106

1.647

EBITA

48

45

51

56

50

EBITA-margin

5,2%

4,6%

5,1%

5,1%

3,1%

EBITA excl. fusionsomkostninger

 

     

73

Resultat efter skat

23,1

33,2

36,2

39,2

20,3

Antal medarbejdere (gns.)

1.375

1.370

1.404

1.475

2.206


Annual Result 2017
 (iPaper)

Betydelige projekter opnået i 2017

  • HOFOR indleder storstilede tunnelprojekter i København med NIRAS som rådgiver. To nye ’motorveje til regnvand’ skal bores i Københavns undergrund. HOFOR har hyret et internationalt rådgiverteam med NIRAS i spidsen til at løse de komplicerede skybrudsprojekter.
  • Rådgiver på Danmarks nye børnehospital. Et team bestående af 3XN som totalrådgiver med Arkitema Architects, NIRAS, Rosan Bosch Studio og Kirstine Jensens Tegnestue som underrådgivere har vundet konkurrencen om at tegne og projektere BørneRiget – et børnehospital, hvor leg er en integreret del af behandlingen.
  • Ny skole og idrætshal i Kødbyen. Børneboom i Københavns Kommune kræver plads til flere skolebænke. NIRAS er teknisk bygherrerådgiver på en planlagt ny skole i Kødbyen.
  • Rådgiver på Levantkajen i Københavns Nordhavn. Projektet ’Levanten’ er kåret som vinder i konkurrencen om den næste, store udbygningsetape af Nordhavnen. Dommerkomiteen lagde vægt på, at vinderprojektet bringer Levantkajs historie med ind i det nye bykvarter. NIRAS er ansvarlig for alle ingeniørdiscipliner.
  • Rammeaftale med norske Bane NOR om rådgivning inden for jernbaner. Projektet "Hensetting – Kongsvingerområdet – Teknisk hovedplan" er underskrevet, og der er taget hul på planlægningen af blandt andet nye opstillingsspor.

Vil du vide mere?

Carsten Toft Boesen

Carsten Toft Boesen

Administrerende direktør

Allerød, Denmark

+45 48104200

Se også