Forebyggelse af utryghed på stationer understøtter lokal vækst

Vi har alle sammen prøvet det. At skulle vente på toget om aftenen på en øde perron. Eller gå igennem en tom og skummel fodgængertunnel. For mange er ubehaget ved disse steder og situationer så stort, at man bevidst forsøger at undgå dem. De senere år er der også kommet et stigende fokus på utryghed i det offentlige rum som for eksempel S-togsstationer eller udsatte boligområder.

Men kan man udvikle strategier og metoder, der kan forebygge visse borgeres oplevelse af utryghed? Og kan man virkelig forebygge utryghed ved at udforme eksempelvis togstationer og andre offentlige rum på en bestemt måde?

Det kan NIRAS’ nye ekspert Sofie Kirt Strandbygaard give en lang række svar på. Hun er uddannet arkitekt og har lavet en ph.d. om tryghed på stationer og arbejder med kortlægning af udfordringer og potentialer på stationer, deres adgangsveje og omkringlæggende byrum.

”Når man arbejder med oplevelsen af tryghed i byrum, så arbejder man med flere punkter. Her spiller belysning og menneskelig aktivitet en stor rolle, men det er afgørende, at man kan vise, at der er en positiv social norm og ejerskab i byrummet. Det kan være via smukt design, vedligehold og indikationer på, at der er en social opførsel på stedet, som skaber tryghed,” forklarer hun.

Forebyggelse af utryghed skaber sund vækst

”Igennem min karriere har jeg haft stor interesse for social bæredygtighed i transportverdenen. Det er et emne som først inden for de seneste år er ved at finde grobund i by- og trafikplanlægning, så jeg er meget glad for at kunne omsætte min viden i praksis i NIRAS’ projekter,” siger Sofie Kirt Strandbygaard.

I sin forskning har Sofie blandt andet arbejdet meget med strategisk planlægning af trafik og byrum, så det understøtter en socialt bæredygtig by.

”Mange tror, at utryghed er en subjektiv ting, som kun vedrører den enkelte. Men social bæredygtig planlægning er til gavn for  alle borgere, ikke kun de som føler sig utrygge. For det styrker nemlig alles ophold i det offentlige rum. Miljømæssigt optimerer det mulighederne for at gå, cykle og bruge kollektiv transport. Så dermed skaber social bæredygtig planlægning en sund vækst i by-og boligområder, og det understøtter detailhandel og investeringer lokalt og regionalt,” forklarer hun.

Udvikling af værktøjer til måling af utryghed i byplanlægning

”Vi har en masse andet numerisk data som muligheder for at skifte mellem transportmidler, på antal rejser baseret på indkomst og bilejerskab, etc. . Men passagerernes oplevelse af stationer måler vi ikke til trods for, at der er masser af forskning, som dokumenterer at passagerer foretager rutevalg baseret på oplevelse af tryghed på stationer og i byrum, siger Sofie Kirt Strandbygaard.

Hun har dokumenteret sammenhængen mellem passagerernes oplevelse af tryghed i kollektiv trafik og byrummets udformning, og kommer også med en metode til at måle byrummets udformning i henhold til tryghed og nogle typer af kriminalitet.

Den samme metode kan bruges til at kvalificere kvaliteten og muligt afkast af renovering af byrum og boligområder i henhold til tryghed.

”Vi har manglet et redskab der kan forklare og tydeliggøre et områdes tryghedstilstand for at komme videre med udvikling af det som ofte kaldes ’bløde værdier’, men som er afgørende for, om vi kan få et område gjort socialt bæredygtigt, og om vi kan få flere over i den kollektive transport,” fortæller Sofie Kirt Strandbygaard, der fagligt bygger bro mellem arkitektur og byplanlægning og trafikingeniører og trafikplanlægning.

”Det at skabe gode og trygge transportknudepunkter handler om at få ’kunder i butikken’. Der er en tydelig sammenhæng mellem stationens omgivelser og passagerers oplevelse af tryghed. Station og by skal behandles som en helhed, for det er ikke kun det fysiske miljø, der påvirker oplevelsen af tryghed i den kollektive transport, men også sammenhængen med et aktivt bymiljø og sociale udfordringer i nærmiljøet. Så vi må se transportknudepunkter som del af en større helhed,” siger hun.

Kan bidrage med ny faglig dimension

Som arkitekt har Sofie arbejdet med stationer hos DSB og Public arkitekter, og bydelsanalyser af udsatte byområder i Københavns Kommune for Teknik- og Miljøforvaltningen. Herefter gik hun i gang med sin ph.d., som udmøntede sig i en ansættelse som ekstern lektor på DTU Byg og konsulentarbejde, inden hun altså blev ansat i NIRAS.                           

Ifølge Anne Gedved Christoffersen, der er afdelingsleder i NIRAS, medfører ansættelsen, at NIRAS nu kan tilbyde endnu mere komplette og helhedsorienterede løsninger.

”Der er slet ingen tvivl, at Sofie vil kunne tilføre vores projekter en ny faglig dimension og bidrage med en helhedstænkning, som både kommer vores kunder og borgerne til gavn. Med sit speciale i strategisk byplanlægning og byrumsanalyser, samt ikke mindst kriminalpræventiv byplanlægning (CPTED Crime Prevention Through Environmental Design), så bibringer Sofie en række nye kompetencer til NIRAS’ tværfaglige og helhedsorienterede rådgivning på mobilitetsområdet,” siger Anne Gedved Christoffersen.