Nyhed

Vi undersøgte naturen på gammel flyvestation: Resultaterne overrasker biologer

Biologer fra Furesø Kommune og NIRAS undersøger et regnvandsbassin i Sydlejren på Flyvestation Værløse.

Et nyt boligkvarter på et gammelt militærområde: Tre år efter, at beboerne rykkede ind på Flyvestation Værløse har vi gennemført en naturundersøgelse for at se, hvordan biodiversiteten har klaret den store byggemodning.

21. september, 2023

På det tidligere militærområde Flyvestation Værløse er der anlagt et nyt boligområde midt i en skøn natur. Her er et rigt dyreliv og gode betingelser for biodiversitet. En stor del af ambitionen for boligområdet var at bevare de naturskønne og naturlige omgivelser – eksempelvis med små naturlige regnvandssøer i stedet for betonbassiner til regnvand.

Her tre år efter, at boligområdet blev indviet, har NIRAS sammen med Furesø Kommune genbesøgt området og udført en naturundersøgelse for at se, hvordan flora og fauna har det på den gamle flyvestation, efter beboerne er rykket ind.

”Naturen derude har det rigtig godt. Jeg var faktisk overrasket over, at det stod så positivt til, som vi kunne konstatere. Der var padder i alle vandhullerne, og mange steder var der flere forskellige arter. Floraen var også rigtig fin i de våde regnvandsbassiner – faktisk nogle steder noget af det bedste, jeg nogensinde har set,” siger Mikkel Stener Møller, biolog og seniorkonsulent i NIRAS.

Projektet kort fortalt

I september 2020 blev det ca. 75 hektar store boligområde Sydlejren i Flyvestation Værløse indviet
Projektets parter: Freja Ejendomme, Furesø Kommune, Naturstyrelsen, NIRAS, Arkil, Juul Frost Arkitekter, TREDJE NATUR
Læs mere om projektet her

Biolog Mikkel Stener Møller undersøger dyreliv i et vådt regnvandsbassin.

"Nu kan vi se, at bilag IV-arterne stadig findes i området, og det er bare skønt."

siger Mette Juel Furu, biolog i Furesø Kommune.

Et vildt udtryk

Furesø Kommune har en målsætning om at skabe mere natur og mere biodiversitet. Den ambition er også skrevet ind i lokalplanen for det nye boligområde på flyvestationen. Det skulle have et ’vildt udtryk’ med ’grønne ledelinjer’. Det vil sige, at den nye bebyggelse ikke måtte spærre for de naturlige korridorer, som er en forudsætning for at dyreliv og biodiversitet kan trives i et moderne boligområde.

I praksis betyder det, at ’byens infrastruktur’ med rundkørsler, veje og sideveje ikke må spærre for eller overskære ’naturens infrastruktur’, som skal sikre spredningsmuligheder for arterne.

”Vi kan jo rigtig godt lide, at naturen trives derude. Mange steder i kommunen har vi de særligt beskyttede bilag IV-arter som fx stor vandsalamander og spidssnudet frø. Vi gør meget for at værne om dem og sikre, at de har levesteder. Og derfor ønskede vi heller ikke at få otte betonbassiner eller underjordiske regnvandsløsninger her på den gamle flyvestation, men derimod at skabe noget ny natur. Nu kan vi se, at bilag IV-arterne stadig findes i området, og det er bare skønt,” siger Mette Juel Furu, biolog i Furesø Kommune.

Vandet op til overfladen

Et stort, nyt boligkvarter som det, der er vokset op på den gamle Flyvestation Værløse, begynder med en omfattende byggemodning af området. Her planlægger man fx områdets vand- og elforsyning, kloakering, veje, håndterer evt. forurening, og så planlægger man også, hvad der skal ske med det nedbør, som området vil få.

Det er helt almindeligt, at man bygger et LAR-system – Lokal Afledning af Regnvand – så man sikrer, at området kan håndtere det regn, der falder – og også bygger løsninger til klimatilpasning, sådan at der ikke opstår oversvømmelser ved ekstremregn. Men projektet på Flyvestation Værløse er gået lidt længere end et standard LAR-system.

”På Flyvestation Værløse valgte vi at lade vandet være synligt i terrænet i stedet for at gemme det væk i underjordiske bassiner og ledninger. Vi har også i et par af bassinerne valgt at lede noget renset afværgevand igennem LAR-anlægget, og det ser vi nu har nogle positive effekter for dyrelivet og biodiversiteten i området. Det er klart en læring, vi kan tage med os,” siger Christian Mathias Rundblad, hydrolog og seniorfagleder i NIRAS.

"Floraen var rigtig fin i de våde regnvandsbassiner – faktisk nogle steder noget af det bedste, jeg nogensinde har set.”

siger Mikkel Stener Møller, biolog og seniorkonsulent i NIRAS.

Arter i bassinerne

Ved naturundersøgelsen i området den 21. juni 2023 blev der fundet følgende arter i og ved regnvandsbassinerne.

Udpluk fauna

Grøn frø, butsnudet frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander, blåbåndet pragtvandnymfer, blå libel og fireplettet libel, art af stor vandkær(larve), stor mosesnegl samt snog.

Flora

Spinkel vandaks, kransnålalger, vejbred skeblad, hestehale, aks-tusindblad, spinkel vandaks og svømmende vandaks, vandrøllike, vandstjerne, vandranunkel, bred og smalbladet dunhammer, tagrør, glanskapslet siv, krybende potentil, håret star, knippestar, akselblomstret star, almindelig sumpstrå, glanskapslet siv, kryb-hvene, mosebunke, sideskærm, skovkogleaks, lysesiv, tigger-ranunkel, rødel, pil og gråpil, følfod, havtorn og vand-pileurt.