Nyhed

NIRAS er med på stærkt hold, når Svendborg får nyt universitetscampus

Illustration: Skala Architects

Illustration: Skala Architects

På Svendborg Havn skal der bygges et nyt campus for UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor fremtidige folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og filmproduktionsledere kan uddanne sig. NIRAS slutter sig til et stærkt hold som ingeniørrådgivere på projektet.

17. juni, 2024

Svendborg havn har været i rivende udvikling det sidste årti, og nu kan den sydfynske havneby se frem til at byde 550 studerende velkommen. UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole udbyder en lang række professionsbachelorer i Region Syddanmark, og bygger nu nyt campus, der kommer til at lægge klods op ad den maritime uddannelsesinstitution SIMAC og Svendborgs Maritime Erhvervspark. 

Derfor kan fremtidens folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og filmproduktionsledere se frem til at blive en del af et allerede eksisterende og livligt studie- og erhvervsmiljø, mens Svendborg Kommune atter kan byde folkeskolelærer- og pædagogstuderende velkommen, efter det hedengangne Skårup Seminarium lukkede i 2010. Projektet skal realiseres gennem et stærkt samarbejde mellem MT Højgaard, NIRAS og Skala Architects.  

”Vi glæder os til at samarbejde med MT Højgaard og Skala på det spændende projekt,” siger projektchef Jonas Rom og fortsætter:  

”Vi har tidligt i processen fokuseret på et fælles værdisæt, der skal bære projektet i den rigtige retning, og vi matcher rigtig godt på både forventninger og ambitionsniveau, så det kan kun blive godt.”  

Allerede i udarbejdelsen af tilbudsmaterialet har holdet skabt spændende tiltag og optimeringer, der bidrager til minimering af materialeforbrug og i det hele taget underbygger smartere løsninger.  

”Jeg er stolt over, at vores team har haft så god en samarbejdsånd og vægtet åbenhed, ærlighed og samarbejdsvillighed ligesom det er vigtigt for os, at vi tør være rådgivende i vores arbejde. Jeg tror på, at det tilsammen ligger til grund for, at vi nu vinder denne spændende opgave,” siger Jonas Rom afsluttende. 

”Jeg er stolt over, at vores team har haft så god en samarbejdsånd og vægtet åbenhed, ærlighed og samarbejdsvillighed ligesom det er vigtigt for os, at vi tør være rådgivende i vores arbejde. Jeg tror på, at det tilsammen ligger til grund for, at vi nu vinder denne spændende opgave”

Projektchef Jonas Rom
Illustration: Skala Architects
Illustration: Skala Architects

Med et attraktivt studie- og læringsmiljø for øje 

Det nye campus kommer til at være både åbent og imødekommende med åbne rum, der skal fremhæve tværfagligheden på matriklen. Det sociale er i højsædet for både studerende, undervisere og samarbejdspartnere, der kommer til at kunne mødes i et kreativt miljø, hvor det digitale og analoge vil understøtte hinanden. 

Tanken er, at et attraktivt studie- og læringsmiljø skal fokusere omkring ”det nære”, hvor man kommer hinanden ved, og hvor der er gode faciliteter til sociale aktiviteter og fællesskab. Konkret kommer de involverede parter til at mærke det i den overordnede disponering, hvor alle uddannelser har undervisningsmulighed på alle etager. 

Der kommer til at være fælles undervisningsrum i forskellige størrelser – fra hold på 20 studerende til store læringssituationer med 90 personer, mens der også vil være gruppe-, møde- og samtalerum og studiezoner på de åbne balkoner. 

”Det er et ambitiøst projekt for både UCL og Svendborg, og jeg er sikker på, at det vil gøre en positiv forskel for vores studerende, medarbejdere og Svendborg kommune,” udtaler rektor for UCL, Jens Mejer Pedersen, i en pressemeddelelse. 

Det nye campus forventes at stå klar til brug i 2026. 

Vil du vide mere?

Jonas Rom Jensen

Jonas Rom Jensen

Projektchef, Projektchef

Odense, Denmark

+45 3063 2999

Se også: