Nyhed
Det giftige stof PFOS er en voksende trussel mod grundvandet. En opgave i Gardermoen kan gøre NIRAS førende inden for PFOS-oprensning.
30. januar, 2015
NIRAS har knækket nøden med at rense et område af Norges største grundvandsreservoir for forurening med den farlige flourforbindelse PFOS og hindre videre spredning.
Reservoiret ligger direkte under Oslos lufthavn, Gardermoen, hvor en hangar i 2010 pga. en fejl i brandslukningsanlægget blev fyldt med PFOS-holdigt brandslukningsskum.
Døråbner til Norge
Opgaven lå lige til højrebenet for NIRAS, der netop havde opkøbt majoriteten i norske Promitek, der har specialiseret sig i miljøopgaver, og havde derved fået Svein og Eivind Bøe ombord. Eivind Bøe er uddannet toksikolog og både Svein og Eivind har før udført opgaver på Gardermoen. Da de hørte om denne nye oprensningsopgave så de straks en mulighed for at sætte sig på en niche i relativt ro og fred.
Over hele verden var – og er – der nemlig kun få fungerende anlæg til PFOS-rensning af grundvand.
”PFOS er en af de mest aktuelle miljøgifte i Norge, alle snakker om det. Projektet var samtidig det første af sin kaliber i Norge, og Niras Norge/Promitek vil gerne være de fremmeste på problemstillinger knyttet til PFOS,” siger Eivind Bøe, daglig leder i NIRAS Norge/Promitek.
Han var i Danmark torsdag d. 29 for at fortælle om projektet til NIRAS’ jordforureningsdag, hvor 120 af NIRAS’ jord- og vandforureningsteknikere fra både Danmark, Norge og Sverige var samlet til seminar i Odense.
Renseanlægget, som i skrivende stund renser grundvand på Gardermoen, bygger på det kendte pump and treat princip: vandet pumpes op og filtreres gennem sand og aktivt kul. Kontrakten inkluderede, udover design og konstruktion af anlægget, også driften i fem år. NIRAS Norge/Promitek har derfor i dag masser af data, der viser, at anlægget virker.
”Det er egentlig en overraskende simpel proces, som jeg ikke helt kan forstå, at andre ikke har fundet på før. NIRAS Norge/Promitek er en af de allerførste, som har bygget og idriftsat sådan et anlæg her. Det betyder henholdsvis en masse interesse og ikke ret meget konkurrence,” siger Torsten Bliksted, team- og projektchef i NIRAS og tovholder på NIRAS/Promitek-projektet.
Især i Norge er man begyndt at lave tiltag for at i hvert fald store institutioner og aktører som forsvaret og lufthavne rydder op efter sig, når de har brugt PFOS. Og her har NIRAS og Promitek været tidligt ude.
”Vi har haft mange ude for at høre om renseanlægget, og vi afholdt også en hel temadag, hvor Forsvaret fra både Danmark, Norge og Sverige fik en fremvisning,” siger NIRAS-chefkonsulent indenfor vandforsyningsområdet Henrik Schmidt, som stod for at design af renseanlægget til Gardermoen.
”Det har sat projektet på dagsordenen i fagkredse, og dem, som arbejder med grundvandsforurening i Norge kender til anlægget og ved, at det er os, som har leveret det,” tilføjer Eivind Bøe.
PFOS
- står for perfluoroktansulfonsyre
- er et miljøskadeligt og svært nedbrydeligt stof. Dvs. at det skader natur, dyr og mennesker, og at det tager meget, meget lang tid for naturen selv at nedbryde stoffet.
- er klassificeret som et POP-stof af EU – dvs. at stoffet er en Persistent Organic Pollutent.
- er en del af en stor familie af lignende kemikalier, dvs. andre syntetiske, fluorholdige stoffer. Alle varianterne bruges i/på materialer, hvor man ønsker en vand- eller fedtafvisende effekt. I alt findes der tusindvis af varianter af stoffet, og det er langtfra færdig-kortlagt hvilke, der er skadelige.
- er de seneste par år kommet i søgelyset sammen med en række andre PFOS-lignende stoffer, fordi stofferne bioakkumuleres (ophobes i det enkelte dyr og i hele fødekæden) og derved kan findes i dyr og mennesker, hvor det kan give hormonforstyrrelser og forårsage kræft.
De nye problemstoffer
Potentialet for NIRAS på området er stort, for PFOS og de andre PFOS-lignende stoffer har været brugt i vid udstrækning og bliver stadig brugt i nye varianter. Således også i Danmark, hvor Miljøstyrelsen er begyndt at blive opmærksom på farerne ved det.
”De sidste par år har der været stigende fokus på PFOS og PFOS-lignende stoffer, fordi stofferne kan medføre en række toksiske og hormonforstyrrende effekter. Der er især fokus på PFOS på grund af dets kræftfremkaldende egenskaber,” forklarer specialist Jacqueline Anne Falkenberg, som har en ph.d. i farmaceutisk kemi og arbejder for NIRAS’ miljøafdeling.
PFOS og mange af dets nære slægtninge er i dag helt eller delvist forbudte i alle de skandinaviske lande og Europa. Opgaverne med netop PFOS vil derfor en dag være klaret og dermed slut, i hvert fald i vores del af verden. Men det vil tage lang tid, før vi når dertil – man arbejder stadig i dag med at rense jord og vand for stoffer, der ellers blev forbudte helt tilbage i 80’erne – og inden vi når dertil, vil man sandsynligvis have fundet flere skadelige stoffer i samme kategori, som man også skal have kål på.
Indtil videre har Miljøstyrelsen i Danmark iværksat undersøgelser af, hvor slemt det står til med forurening med 9 udvalgte, langkædede, perfluorerende stoffer i Danmark – herunder PFOS.
NIRAS arbejder flere steder i Danmark med at kvantificere forureningen på mange potentielle udslips-steder, f.eks. brandøvelsespladserne på Forsvarets flyvestationer, hvor man blandt andet har trænet slukning af de svære oliebrande med PFOS-holdigt brandslukningsskum.
