Nyhed
Rudersdal Kommune i Nordsjælland sætter fokus på biodiversitet med en ny strategi, der både involverer borgerne og trækker på faglig rådgivning til at sikre renere vandløb, artsrige områder og et stærkere naturliv.
Landarealer udgør mere end halvdelen af Rudersdal Kommunes samlede areal, hvor blandt andre naturskønne områder som Furesø og Rude Skov indbyder til rekreativ brug for borgere og turister. Denne natur skal bevares, og derfor udarbejder kommunen nu en målrettet biodiversitetsstrategi, der skal udstikke retningen for rene vandløb, øget artsrigdom og forbedret biodiversitet.
”Med biodiversitetsstrategien ønsker kommunen at udvikle de grønne områder i en mere artsrig retning med større biodiversitet, samtidig med at områderne er velfungerende og attraktive for borgerne,” siger Jesper Hesselholdt, landskabsarkitekt og tovholder på projektet for Rudersdal Kommune.
NIRAS er tilknyttet kommunens arbejde som rådgiver, og Jesper Hesselholdt fortæller, at det faglige input skal supplere kommunens egne fagligheder, mens han glæder sig over at få et samlet datadrevet overblik over de grønne arealer.
”Rudersdal Kommune har allerede gang i en masse gode tiltag, der skal fremme biodiversiteten i kommunen, men har bedt os understøtte dem i arbejdet med den faglige fundering,” siger projektleder hos NIRAS, Mikkel Holmberg Stolz.
”I bund og grund handler vores opgave om at lave en paraply for de eksisterende initiativer, og så samle dem i en koncentreret pakke.”
Vigtigt at involvere borgerne
Overordnet arbejder kommunen med fire mål: At fremme naturforståelsen i kommunen, at omstille den kommunale drift, at integrere biodiversitet i byen, og at fastholde og forbedre naturkvaliteten.
Førstnævnte skal ske gennem naturformidling på forskellige planer, og her er det essentielt, at borgerne bliver inddraget. Et godt eksempel er et borgermøde tidligere på året, hvor den erfarne naturformidler Morten D.D. Hansen var inviteret med til at fortælle om biodiversitet i kommunal sammenhæng. Mikkel Holmberg Stolz fortæller, at diskussionerne hurtigt spredte sig ved rundbordene – et tydeligt tegn på de engagerede borgere i kommunen.
Her gik snakken blandt andet om, hvordan kommunen ønsker at bevæge sig væk fra de såkaldte ’græsørkener’ til vilde naturarealer, der skal fremme artsrigdommen blandt planter, insekter og dyr – for eksempel ved omlægningen til en blomstereng, hvor bestøvende insekter som bier og sommerfugle kan leve.
At det er vigtigt for kommunen at få borgerne med, bekræfter Jesper Hesselholdt.
”For os i kommunen har vi særligt fokus på at skabe engagement og frivillige initiativer blandt private grundejere,” siger han.
Den nuværende biodiversitet skal bibeholdes
I strategien skal der også ligge klare bud på, hvordan kommunen kan omlægge den nuværende drift til en mere hensigtsmæssig slags. hvad angår græsørkenerne, kunne det være, hvordan man omlægger dem på en sund måde. Og når det kommer til biodiversiteten, er der især én vigtig pointe, som Mikkel Holmberg Stolz fremhæver.
”Etableringen af ny biodiversitet er ikke den afgørende faktor i det store billede. I stedet handler det om at kigge på eksisterende grønne områder og sørge for, at biodiversiteten her bliver fastholdt,” siger han og nævner Maglemosen som et godt eksempel, hvor kommunen har haft succes med at genoprette vådområdet.
”Vores fornemste opgave er at hjælpe kommunen med at blive konkrete på, hvilke resultater forskellige tiltag kan føre til. At give politikerne og borgerne noget konkret, de kan forholde sig til, så de i slutningen af processen kan træffe et oplyst valg,” fortæller projektlederen.
Det forventes, at strategien kan blive klar til politisk behandling og implementering omkring sommeren 2025.