Nyhed
PFAS i bølgeskum udgør ingen risiko for surfere
Foto: AzmanJaka, iStock
Et nyt studie har undersøgt koncentrationen af PFAS-kemikalier i surferes blod. Resultaterne viser, at surfing i havskum og havvand ikke ser ud til at øge koncentrationen af PFAS i blodet.
20. februar, 2025
”Det er dejligt, at vi kan krydse en PFAS-problematik af og forsikre surferne om, at der ikke er nogen risiko forbundet med deres hobby.”
Søren Rygaard Lenschow, civilingeniør og senior specialist, NIRAS
Surfere i Thy kan roligt kaste sig ud i bølgen blå uden at skulle bekymre sig om PFAS-kemikalierne i vandet. NIRAS’ undersøgelser af havskum langs vestkysten har vist, at der kan ske meget stor opkoncentrering i havskum, som kan have op til 100.000 højere indhold af PFAS, end der findes i havvandet. Det skabte bekymring for rekreativ brug af Vesterhavet.
Det fik surferne i Thy til at kontakte NIRAS samt forskere fra Aalborg Universitetshospital, da de var bekymret for, om de mange timer i vandoverfladen, og særligt indtagelse af havskum, kunne gøre dem særligt udsatte for at optage PFAS i blodet. Men nu viser et nyt studie altså, at der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af timer, man opholder sig i vandet, og PFAS-koncentrationer i blodet.
”Det er dejligt, at vi kan krydse en PFAS-problematik af og forsikre surferne om, at der ikke er nogen risiko forbundet med deres hobby,” siger Søren Rygaard Lenschow, civilingeniør og senior specialist fra NIRAS, der har været med til at gennemføre forskningsprojektet.
Studiet er for nylig blevet publiceret i International Journal of Hygiene and Environmental Health og er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, Holbæk Sygehus, Syddansk Universitet og NIRAS.
Overraskende men positivt resultat for lokale surfere
Undersøgelsen blev startet på opfordring af virksomheden STRANDET, der har base i Nørre Vorupør i Thy. Her er ejerne selv ivrige surfere, og de har kontakt med lokale surfere. De var bekymrede for optagelsen af PFAS-kemikalier, da de er vanskelige at nedbryde, og fordi de opkoncentres i blod, lever og nyre, bl.a. med risiko for nedsat immunforsvar, hormonforstyrrelser og forøget risiko for kræft.
I alt er der i studiet taget blodprøver fra 34 mænd og kvinder, der regelmæssigt bruger tid i bølgerne omkring Klitmøller og Nørre Vorupør. Resultatet viste, at deltagerne havde et indhold af PFAS i blodet på niveau med det hos resten af den danske befolkning.
Resultatet kom bag på Søren Rygaard Lenschow, der havde regnet med, at gruppen havde et forhøjet indhold af PFAS i blodprøverne, da PFAS ud over havskum også opkoncentreres i aerosoler dannet via bobleprocesserne i bølgerne. Disse aerosoler er meget små partikler, som vil finde vej ned i surfernes lunger.
”Derfor havde vi en mistanke om en potential spredningsvej, men det er godt, at det ikke et problem,” siger Søren Rygaard Lenschow. ”Surfing er god motion, og fordelene forbundet med det opvejer klart den minimale risiko ved at sluge lidt havskum. Så surferne skal ikke være så bekymrede.”
Studiet giver dog anledning til større og grundigere undersøgelser, da faktorer som alder og køn ikke var taget med i studiet. Litteratur viser, at der sker en opkoncentrering af mange forskellige ting i havskum bl.a. også eventuelle colibakterier. Derfor kan der være risiko for at få dårlig mave ved indtagelse af havskum. Der er det Søren Rygaard Lenschows anbefaling, at børn mv. ikke skal lege med havskummet, når det findes på stranden.
”Surfing er god motion, og fordelene forbundet med det opvejer klart den minimale risiko ved at sluge lidt havskum. Så surferne skal ikke være så bekymrede.”
Søren Rygaard Lenschow, civilingeniør og senior specialist, NIRAS
PFAS som del af fødekæden vækker bekymring
Deltagerne i studiet har også angivet deres indtag af kød fra dyr, der har græsset i lokalområdet tæt ved kysten. Disse data vækkede forskernes nysgerrighed.
”Havskum og især aerosoler med indhold af PFAS kan svæve flere kilometer ind på land og ende på græsarealer, hvor kvæg græsser. Den vej igennem kan kemikalierne altså også ende i kødet, vi mennesker spiser, og det udgør potentielt en større risiko end at surfe,” fortæller Søren Rygaard Lenschow.
Søren har siden 2022 arbejdet med en række projekter vedr. kortlægning og forståelse PFAS-forurening, der stammer fra opkoncentrering i brændingen via havskum og aerosoler. Projekterne omfatter desuden forurening af grund- og drikkevand på bl.a. Fanø, samt forurening af græs og overfladevand, der indtages af græssende kreaturer. For Lemvig Kommune har NIRAS har udarbejdet en analyse af PFAS i havskum, der viste, at kemikalierne bliver opkoncentreret i grænsefladen mellem vand og luft, altså den øverste millimeter af havoverfladen.
Læs den videnskabelige artikel (på engelsk).
