Nyhed

Sådan skaber vi bæredygtige mobilitetsløsninger

Trafikplanlægning

Regeringen har sat et ambitiøst klimamål for Danmark. Frem til 2030 skal vi reducere Co2- udledningen med 70 %. Et af områderne, der hjælper os på vej, er nye løsninger inden for bæredygtig mobilitet. NIRAS står klar med eksperter på området.

6. november, 2020

Co2-reducering, vækst, arbejdspladser og gode levevilkår forudsætter en velfungerende infrastruktur. Danmark står over for store udfordringer, hvor antallet af personbiler på vejene stiger med trængsel og forsinkelser til følge. Omvendt står landdistrikterne i en situation med mange tommer busser og behov for at nytænke mobiliteten. Det kræver nye bæredygtige mobilitetsløsninger, hvis vi skal løse dette problem.

Det er netop det,  mobilitetsekspert  Gunvor Riber Uggerhøj og kollegaerne i NIRAS står klar til at hjælpe kunderne med.

”Vi har et tværfagligt blik på bæredygtig mobilitet, hvor vi kobler faglig viden inden for trafikplanlægning og infrastruktur med strategisk planlægning, landdistriktsudvikling, brugerinddragelse, klimaudfordringer, miljø, data og meget mere. Det er på tværs af disse fagligheder og metodiske tilgange, at de nye løsninger findes.” fortæller Gunvor om deres tilgang til opgaven.

Det skal være let at tage det bæredygtige valg

Hverdagsliv, erhvervsliv, turisme og mobilitet hænger tæt sammen. I forhold til trængselsudfordringen kan vi ikke kun bygge os ud af problemerne. Fremtidens mobilitet kræver, at vi som mennesker hjælpes til at ændre adfærd og gøre noget anderledes, end vi gør i dag. Sat på spidsen, mener ekspertern at bæredygtig mobilitet kan skabe bedre byer og mere levedygtige landområder.

Ændringerne sker ikke af sig selv. ”Teknologiske fremskridt, grønne drivmidler, produktion og indsamling af data, samt optimering af den eksisterende infrastruktur hjælper os et godt stykke på vej, men vi bliver også nødt til at tage fat i det menneskelige perspektiv.”, forklarer Gunvor og uddyber:

”Vi skal tænke fremtidens mobilitet anderledes og gøre det let og naturligt for brugerne at tage de bæredygtige valg.”

Mobilitet er det, der får byen til at køre rundt. Tilsvarende er der udfordringer med mobiliteten i landdistrikterne, hvor det er svært at komme frem, hvis du ikke har en bil. I byerne er der også udfordringer, men her er det ofte trængsel, som gør det svært at komme frem.

”Løsninger på mobilitetsudfordringer i by og på land er derfor også vidt forskellige. Derfor skal vi huske konteksten, når vi arbejder med at løse mobilitetsudfordringer,” understreger Gunvor.

Helhedsorienteret tilgang til bæredygtig mobilitet

Bæredygtigt mobilitet kræver nye samarbejder og partnerskaber. Ud over at have øje for de fysiske løsninger har Gunvor også fokus på, hvordan partnerskaber med borgere, mobilitetsudbydere, boligforeninger mv. er afgørende for levedygtige løsninger, der er bredt forankret hos alle.

”De løsninger, vi vil komme med input til, skal ikke kun se godt ud på papiret. De skal være i øjenhøjde med brugeren, og de skal tilpasses borgernes behov, så de optimalt set tager ejerskab til løsningerne,” forklarer Gunvor.

I NIRAS tilbyder vi forskellige ydelser inden for bæredygtig mobilitet, hvor overskriften er at sikre levedygtige løsninger for alle.

Vil du vide mere?

Gunvor Riber Uggerhøj

Gunvor Riber Uggerhøj

Seniorkonsulent

Aalborg, Denmark

+45 6071 9015

Se også