Nyhed
Stenrev skal helbrede udpint havbund i Limfjorden
Det frivilligt bårne Kysthjælper projekt vil restaurere de danske havbunde til fordums tider med rig biodiversitet. Udlægning af kystnære stenrev i Limfjorden er første etape, som NIRAS har støttet økonomisk.
20. juni, 2024
Om Kysthjælper projektet
-
Kysthjælper er et 4-årigt projekt, der løber fra 2021 til 2025
-
Projektet har landsdækkende perspektiver, men vil blive forankret med fire pilotprojekter i Limfjorden, Århus Bugten, Horsens Fjord og ved Assens.
-
Projektet står på tre ben; en teoretisk del med vidensindsamling, en praktisk del med marine, kystnære restaureringsprojekter og en online værktøjskasse med blandt andet et moniteringsværktøj.
-
De tre praktiske projekter er; udplantning af ålegræs, udlægning af kystnære stenrev og udlægning af muslingerev
-
Projektet har to følgegrupper, der består af en faglig støttegruppe med deltagelse af universiteter, virksomheder og kommuner, og en NGO-støttegruppe bestående af blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsdykkerforbund.
-
NIRAS har støttet udlægningen af stenrev med 40.000 kr.
Læs mere om projektet her
”Sandbunden i Limfjorden er ligeså kedelig som ørkenen i Sahara.”
Så dramatisk stiller Klavs Bavnshøj Frederiksen, civilingeniør og projektleder hos Limfjordssekretariatet, situationen op, da han skal beskrive havbundens tilstand i Limfjorden, der sukker efter sprudlende biodiversitet i form af alsidigt plante- og dyreliv.
Det har en række frivillige ildsjæle fra forskellige lokale foreninger, anført af Danmarks Sportsfiskerforbund, sat sig for at ændre som en del af ”Kysthjælper” projektet, der skal forbedre det kystnære havmiljø i Danmark.
Projektet er landsdækkende, men har fire pilotprojekter i Limfjorden, Århus Bugten, Horsens Fjord og ved Assens. I Limfjorden skal der genskabes kystnære stenrev, der fungerer som et essentielt element af lokalmiljøet, da tang kan vokse på stenene, som kan skabe ynglepladser og gemmesteder for blandt andet fisk og smådyr.
Fire projektzoner er blevet udpeget i Limfjorden, og de første sten blev lagt ud d. 4. juni. I første omgang er der tale om 600 tons sten fordelt på de fire områder, men projektet har fået tilladelse af Aalborg Kommune til at lægge helt op til 16.000 tons ud.
”Oprettelsen af stenrev er en naturlig måde at genoprette havmiljøet til en tidligere tilstand, hvor stenrev har været vigtige vækstområder for småfisk, krabber og alger,” siger Karen Edelvang, der er markedschef med ansvar for marin natur i NIRAS.
”Hos NIRAS rådgiver vi i marin bæredygtighed og laver miljøvurderinger, så derfor giver det god mening for os at støtte Kysthjælper projektet økonomisk,” forklarer hun og tilføjer, at lignende erfaringer med stenrev har vist gode resultater og nævner Blue Reef projektet ud for Læsø, hvor der fire år efter udlæggelsen kunne påvises tangskov i ”god udvikling” samt en ”betydelig større artsdiversitet”.
Levesteder for fisk og planter på størrelse med Fanø er forsvundet
For et år siden vakte billeder af de danske havbunde stor furore. Det lignede nærmere et goldt månelandskab, end havbunden ud for de danske kyster. Iltsvind har taget livet af fisk som torsk og skrubber, mens også ålegræs og andet bundliv lider. Miljøministeriet vurderer desuden, at blot 5 ud af 109 kystvande er i god økologisk tilstand.
En anden årsag til nedgangen i biodiversitet er stenfiskeri. Et erhverv, der blev forbudt ved lov i Danmark i 2009, men reelt ophørte i 1999.
”Store sten er blevet fjernet fra vandet for mange år siden, fordi man dengang har brugt dem til at bygge havnemoler og kystbeskyttelse med,” fortæller Klavs Bavnshøj Frederiksen.
En rapport fra DTU Aqua fra 2020 anslår, at der mellem 1900-1999 blev fjernet 8,3 millioner kubikmeter sten fra kystnære områder ud til 10 meters vanddybde, hvilket har fjernet 55 kvadratkilometer levesteder for dyr og planter – et areal omkring størrelsen på Fanø. Forskerne understreger dog, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, da der ikke eksisterer solide optegnelser over stenfiskeriet før 1990.
”Stenfiskeriet har haft en tragisk effekt på biodiversiteten i lokalmiljøet, som hovedsageligt er sket på grund af manglende viden,” siger Klavs Bavnshøj Frederiksen.
”Vores projekt skal genetablere stenrevene, men det bliver ikke en 1-til-1 naturgenopretning, fordi det har været svært at afgøre, præcis hvor de naturlige stenrev har været i vores projektområde i Limfjorden. Derfor giver det egentlig bedre mening at snakke om habitatforbedring,” forklarer han.
Med bidrag fra erhverv, forskningsmiljøet og private borgere
Projektet er drevet af frivillige, der går under betegnelsen Kysthjælpere, som repræsenterer en bred vifte af foreninger. De har i sin tid udvalgt 20 forskellige potentielle lokationer indenfor Aalborg Kommunes areal, der sidenhen er blevet skåret ned til de fire nuværende projektzoner ud fra en række kriterier. Blandt andet, at der skal være fast bund, så stenene ikke synker for langt ned.
Løbende skal projektet også bidrage til tilegnelse af erfaring, hvorfor Danmarks sportsfiskerforbund sammen med biologistuderende fra Aalborg Universitet løbende vil monitorere effekten af tiltaget over projektets tidsfase.
Selve stenene er indsamlet via tre forskellige kanaler, fortæller Klavs Bavnshøj Frederiksen.
”Vi har lavet samarbejder med lokale landmænd, med større bygge- og anlægsvirksomheder og med lokale borgere, der kan aflevere deres brugte havesten eller andet til genbrugsstationer, hvor vi så kan hente stenene,” siger han og fortæller, at opbakningen blandt lokalbefolkningen har været enorm.
”Det her projekt er virkelig noget, som hr. og fru. Danmark kan støtte op om. Alle, der bor nær vandet, er godt klar over, hvor presset det marine miljø er. Og hvis de kan støtte ved at donere nogle aflagte sten, gør de det hellere end gerne,” siger Klavs Bavnshøj Frederiksen.
Udlægningen af stenrev forventes at fortsætte de næste 5-6 år, hvor der fortsat vil blive indsamlet sten fra de forskellige kanaler. Sideløbende med denne proces fortsætter arbejdet med at finde finansiering, siger Klavs Bavnshøj Frederiksen.
Sådan fungerer stenrev
-
Sten danner grundlag for, at liv på havets bund kan leve. Her kan planter som tang, rankefødder og furer vokse, mens muslinger og andet smådyr også kan bruge stenene som levested.
-
Alle disse organismer har brug for noget hårdt at sætte sig fast på, da de ikke kan sætte sig på sand, mudder eller blødt ler.
-
Desuden kan stenenes placering danne labyrintiske gange og huler, hvor fisk og krebsdyr kan gemme sig for rovdyr og bølger og kraftig strøm. F.eks. kunne der blot et halvt år efter etablering af stenrev omkring Sønderborg konstateres 100 gange så mange torsk som vanligt.
-
Endnu en funktion, som dog stadig bliver efterforsket af blandt andre DTU Aqua, er kystsikring. Forskerne undersøger, om nye sten rev kan beskytte kysten mod erosion. Et andet forskningsprojekt ved Samsø skal undersøge, om stenrev 200 meter ud for kysten kan afbøde bølgernes kraft, inden de slår mod kysten.
Kilder: Sportsfiskeren og DTU
Vil du vide mere?
