Nyhed

To nye Forretningsdirektører for Infrastruktur i Jylland

De Nye Forretningsdirektører May Og Jan (1)

Pr. 1. januar 2024 indtrådte Jan Ingemann Ivarsen og May Sæderup Errebo som Forretningsdirektører for forretningsenheden Infrastruktur Vest med 80 medarbejdere og overtager stafetten fra Thomas Rolskov Christiansen, tidligere Forretningschef og i dag Markedschef for forretningsenheden.

16. januar, 2024

Jan Ingemann Ivarsen og May Sæderup Errebo kommer fra stillinger som afdelingschefer for Infrastrukturafdelingen i Aalborg, som Jan har ledet siden 2010, og May for Havne- og geoteknikafdelingen i Aarhus og Aalborg, som hun har ledet siden 2019.

May er en faglig stærk projekt- og procesleder med mere end 15 års erfaring med projektering af marine og geotekniske konstruktioner samt myndighedshåndtering. Jan har 18 års erfaring som trafikplanlægger og projektleder af planlægnings- og anlægsopgaver inden for byudvikling og bæredygtig mobilitet i infrastruktursektoren.

Delt ansvar som Forretningsdirektører og fortsat fokus på forretningsudvikling og at værne om den gode kultur

Med to Forretningsdirektører og et delt ansvar glæder Jan og May sig til sammen at videreudvikle forretningsenheden og ikke mindst at udvikle infrastruktursektoren med fokus i Jylland. Foran dem ligger der mange spændende opgaver, hvor blandt andet vækst og udvikling er i fokus.

”Det er en rigtig sund og god forretning, og jeg glæder mig til at drive den videre de næste mange år. Samfundsmæssigt flytter vi os, og vi skal som forretningsenhed også rykke os de kommende år, så vi fortsat kan sikre høj værdi for vores kunder ved at levere høj tværfaglig og bæredygtig rådgivning med fokus på hver enkelt kunde. Derudover vil vi fortsat afsøge nye markeder og forblive en attraktiv arbejdsplads. Det vigtigt for os at holde fast i denne gode kultur, hvor det er sjovt at gå på arbejde, der er højt til loftet og plads til alle,” siger May.

Med en god forretning som grundsubstans, en ny strategi og ny konstellation af delt ejerskab som Forretningsdirektør glæder Jan sig til at bygge videre på den gode forretning, den stærke markedsposition og den gode kundeportefølje.

”Vi bygger videre på en robust og veldrevet forretning med en rigtig god kultur og solid kundeportefølje, og med de mål vi har i strategien inden for vækst og udvikling, er det klart en styrke at drive forretningsenheden sammen med May. Vores hovedprioritet er at levere projekter af højeste kvalitet til vores kunder, og jeg ser frem til her i starten at møde flere af vores kunder, opbygge relationer og udvikle samarbejdet samtidig med at gøre en reel forskel for kunderne,” siger Jan.

 

Vil du vide mere?

May Sæderup Errebo

May Sæderup Errebo

Forretningsdirektør

Aarhus, Denmark

+45 3084 3651

Jan Ingemann Ivarsen

Jan Ingemann Ivarsen

Forretningsdirektør

Aalborg, Denmark

+45 2321 5471