Værdifulde data går tabt i den danske vandsektor

Den danske vandsektor står over for kæmpe udfordringer nu og i fremtiden. Klimaforandringerne medfører både talrige og vitale effekter. Som den altoverskyggende økonomiske drivkraft for vandsektoren vil klimaforandringer tegne sig for milliarder og atter milliarder af kroner i investeringer frem mod år 2100.

Ved at indsamle vandsektorens data og analysere disse på tværs af vandets kredsløb kan branchen sikre, at de mange milliarder bliver brugt klogt. De digitale teknologier gør beslutningsgrundlaget bedre, branchens investeringer mere målrettede og projekternes løsninger får større effekt. Problemet er bare, at det ikke sker.

”Der er rigtig mange projekter, der handler om vandets naturlige kredsløb, hvor data efterfølgende ikke bliver opsamlet og sikret for eftertiden. Når projekterne er afsluttet, bliver for eksempel målestationer nedlagt, hvorved vi taber værdifuld indsigt i klimaforandringernes fortsatte påvirkning af vores samfund. Denne indsigt og disse data kunne skabe afgørende værdi forud for beslutninger om de store skybruds- og kystsikringsprojekter for hundredevis af milliarder kroner, som skal udføres frem imod år 2100. Men det sker bare ikke,” siger Christian Holmegaard Mossing, som er forretningschef for Data, Analyse og Planlægning i NIRAS.

Opfordring til at branchen kigger indad

Heri ligger en stor frustration for vandsektoren. Både bygherrer, rådgivere og politikere synes mere interesserede i at bygge store anlæg, man kan se – fysiske milepæle for menneskelig formåen – frem for at bruge energi på at monitorere, vedligeholde og dele sektorens data. Det kunne ellers skabe et bedre beslutningsgrundlag og gøre de selv samme anlæg bedre og billigere at bygge, mener Christian Mossing.

En del af forklaringen skal givet findes i den måde, sektoren er reguleret på. Der er også en manglende forståelse – blandt andet på det politiske niveau – for betydningen af at have en godt datagrundlag med ubrudte tidsserier, så vi har styr på de vedvarende effekter af klimaforandringerne. Men der ligger ligeledes et stort ansvar hos vandbranchen selv i forhold til at gøre opmærksom på de data, der forsvinder, og den viden, som dermed ikke udnyttes, og på potentialet for at inddrage nye teknologier.

”Branchen bliver nødt til at kigge indad. Det er for nemt og ensidigt blot at skyde skylden på politikerne og reguleringen. Ansvaret for at råbe op, bevæge sig ind i den fagpolitiske diskussion og gøre opmærksom på problemerne ligger hos branchen selv. For løsningerne i branchen kan ikke designes ordentligt uden et godt datagrundlag,” siger Christian Mossing.

”Det er problemet i en nøddeskal. For hvem skal tage ansvar for at overvåge vandets kredsløb? Jeg mener, at det er det offentliges opgave, fordi det der dem, der i fremtiden skal foretage de store anlægsinvesteringer, som er drevet af klimaforandringerne.”