Projekt
Ambitiøst boligbyggeri i Himmerland skal vise vejen for fremtidens løsninger i byggebranchen
Himmerland Boligforening vil bygge lejligheder med en reduceret klimabelastning på op til 75%. Fokus er på bæredygtige løsninger såsom træelementer, skruefundamenter og alternative byggematerialer. NIRAS er med som underrådgiver til C.F. Møller Architects.
19. februar, 2024
- Sektor: Byggeri
- Lande: Danmark
75%. Det er et højt tal, og det lyder ambitiøst. Særligt, når det flankeres af ”reduktion i klimabelastning.” Ikke desto mindre er det målet for et eksempelbyggeri, der skal vise hele branchen, hvordan boliger kan bygges med et klimaaftryk på en fjerdedel af det normale.
”Ingen involverede parter lægger skjul på, at det er lidt af en udfordring,” siger Per Høygaard Kristensen, der er projektchef i NIRAS. ”Vi vil gøre alt for at nå målet om at bygge med en fjerdedel af det normale klimaaftryk.”
NIRAS er underrådgiver til C.F. Møller, og projektet, der har fået navnet Green Hub House, er stadig i den indledende fase, hvor der foretages forberedende undersøgelser. Derfor er der løbende en tæt dialog med Aalborg Universitet om energibesparende løsninger til eksempelvis indeklima og energi.
”Det er altid spændende at være med så tidligt i et projekt, hvor man kan få lov til at udvikle løsninger og udfordre ens faglighed. Det kræver, at man tænker ud af boksen og undersøger løsninger, man ikke traditionelt bruger,” siger seniorspecialist i bæredygtighed, indeklima og energi i NIRAS, Claus Topp.
Himmerland Boligforening er én ud af ni private bygherrer og almene boligorganisationer, der har fået penge fra projektet Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet til at eksemplificere, hvordan der kan bygges med en klimabelastning på blot 2,5 kg CO2-ækvivalent/m2/år.
Normen i danske boligbyggerier ligger på omkring 10 kg CO2-ækvivalent/m2/år, mens den lovmæssige grænseværdi er på 12 kg CO2-ækvivalent/m2/år.
Det er Villum Fonden og Realdania, der står for finansieringen af det ambitiøse projekt, mens der konkret skal bygges mellem 40-50 lejligheder i det østlige Aalborg.
Hvad er cross laminated timber?
CLT står for Cross Laminated Timber og bliver til tider kaldt massivtræ på dansk.
Det er træplader, der er bygget op af brædder, hvor hvert andet lag er limet sammen på tværs i 3, 5 eller 7 lag. Det giver træet en høj styrke og stivhed, der gør det velegnet til at bruge i vægge, gulve og lofter.
Trækonstruktion skaber mere bæredygtigt byggeri
I skrivende stund undersøges to måder at inkorporere træ i konstruktionsarbejdet. Den ene er ved at opbygge trækassetter med et plademateriale på den udvendige side og spærtræ på den indvendige side, hvor man vil opbygge en skeletvæg af træ. En anden mulighed for at bruge træ i konstruktionen er en søjle-bjælke løsning, hvor der benyttes limtræ. Her er tanken at fylde hullerne ud med lette opbygninger af træ. Denne løsning skal fungere som det bærende element i bygningen.
”En af de større udfordringer med lette konstruktioner i træ, består i at overholde lyd- og brandkrav,” siger Thomas Horsager, seniorspecialist i NIRAS. ”Traditionelt har man opfyldt brandkravene ved at pakke træet ind i gips, men vi vil gerne undersøge muligheden for at bruge alternative materialer – for eksempel plader lavet af ler eller et kompositmateriale.”
Lejlighederne skal desuden bygges på skruefundamenter, der er lange, tykke stålskruer, som gør det muligt at justere i højden af byggeriet og reducerer materialemængden betydeligt.
Laveste klimaaftryk er ikke ensbetydende med reel værdi
Materialer er vigtige i ethvert byggeri, men andre væsentlige faktorer som indeklimaforhold og energiforbrug i lejlighederne skal også overvejes. Derfor skal projektet holde et helhedsorienteret fokus, herunder også på disse to emner, mener Claus Topp, der fortæller, at det er nødvendigt at finde en sund balance.
Han nævner, at installationsprincipperne vil blive undersøgt, hvor man bestræber sig på så korte føringsveje som muligt, mens også alternative metoder til opvarmning og varmt brugsvand overvejes. Men i sidste ende handler det om at finde frem til de rigtige og mest brugbare løsninger:
”Projektet er i sig selv en øvelse i at se, hvor langt ned man kan få klimabelastningen i byggeriet, mens man stadig skaber reel værdi for beboerne af lejlighederne,” siger Claus Topp og uddyber:
”Bygningen med det laveste beregnede klimaaftryk har ikke nødvendigvis de bedste løsninger. Derfor vil vi bidrage med de løsninger, der giver reel værdi. Vi skal med andre ord sørge for, at vi ikke bare gør noget, men også at vi gør det rigtige.”
Projektets tre tidsperioder
Green Hub House 2025: Her er der fokus på, hvad der er muligt at realisere inden for eksisterende lovgivning, teknologi og økonomi.
Green Hub House 2030: Sigter på at undersøge, hvordan boligforeningen skal påvirke markedet til at udvikle og udbyde løsninger ’for at komme nogle skridt videre’.
Green Hub House 2035: Lægger vægt på, hvad boligforeningen skal forlange af markedet, teknologien og lovgivningen for at kunne tage ’et tigerspring fremad’.
Vil du vide mere?
