Projekt
Ambitiøst og gennemført træbyggeri danner rammerne for nyt autismecenter i Fredericia
Illustrationer: Ginneruparkitekter
Projekt
Illustrationer: Ginneruparkitekter
”Det er et projekt, vi er meget stolte af at medvirke til. Der er stillet store krav til alle former for indeklima, herunder lydisolering mellem de enkelte rum og rumklang, samt på temperatur og luftkvalitet. Der skal være masser af dagslys med gode lysindfald, der byder de følsomme beboere velkommen - og så er det jo altid spændende at bygge i træ,” siger projektdirektør i NIRAS Niels Bunk Jespersen.
”Vi skal skabe sunde og understøttende boliger, der kan bidrage til bedre livskvalitet for borgere med autisme og som samtidig tager vidtgående hensyn til miljø og klima,” siger Trine Mouritsen fra Ginneruparkitekter.
”I Region Syddanmark er autismecentret det første certificerede byggeri, der skal have DGNB Guld certifikat,” siger Leif Nielsen, som er bygherrerådgiver i Bygningsafdelingen hos Region Syddanmark. Han tilføjer:
”Det er vedtaget, at al fremtidigt byggeri over 2,5 mio. kr. i regionen skal DGNB Guld certificeres, så det er noget, vi kommer til at arbejde rigtig meget med.”
Bæredygtighed tænkes ind i alle dele af byggeriet, dets opførelse og den fremtidige drift.
”For at opnå størst mulige bæredygtighed opføres centeret som et rent træbyggeri. Byggeriet beklædes med resttræ fra produktionen af varmebehandlede profilbrædder, og samtidig beklædes der med faldende længder. Det minimerer spild og understøtter samtidig driften af bygningen, da man nemt kan udskifte et berørt bræt uden at det påvirker designet,” siger arkitekt Trine Mouritsen.
Det nye autismecenter blev officielt indviet den 3. oktober 2024.
Plads til 21 beboere og personalet
De 2.800 kvadratmeter, som skal opføres, kommer til at bestå af en boligdel med tre boliggrupper. Desuden bygges tre fritliggende boliger, en centerbygning, et personalehus samt et beskæftigelseshus der skal understøtte beboernes daglige aktiviteter.