Projekt

Bakkelunden - Overskudsjord forvandler tidligere losseplads til rekreativt bakkelandskab

Bakkelunden Small

Horsens Kommune har som én af de første i landet udarbejdet en jordstrategi, hvor overskudsjord fra lokale byggeprojekter bliver brugt til at skabe en rekreativ bypark. NIRAS er stolte over, at projektet vandt Horsens Arkitektpris 2022 i kategorien ”Bedste bæredygtige nybyggeri”.

20. august, 2020
  • SDG: #11, #12, #13
  • Sektor: Planlægning & Mobilitet
  • Lande: Danmark
  • Klient: Horsens Kommune
  • Tid: 2017 - 2021

I 2017 påbegyndte Horsens Kommune processen med at udvikle en jordstrategi, hvor overskudsjord skulle omdanne den tidligere losseplads i Horsens til et rekreativt område, der har fået navnet Bakkelund. NIRAS har været involveret i opgaven fra de indledende undersøgelser af forureningen på lossepladsen til udarbejdelsen af helhedsplanen, beplantningsplan samt plangrundlaget med lokalplan og kommuneplantillæg for området.

Som startskud på processen afholdt NIRAS’ byplanlæggere en idéworkshop med Horsens Kommune og forsyningen, Horsens Vand. Workshoppen mundede ud i to fysiske modeller med fire overordnet temaer: Volumen, aktivitet, forbindelse og vand.

Med denne workshop og en businesscase som baggrund, skabte vi idéforslaget til et rekreativt område, som placerede sig i byens blågrønne struktur.

Forligspartierne er begejstrede for projektet, der på én og samme tid letter arbejdet for de lokale entreprenører, som kan aflevere overskudsjord lokalt, og samtidig skaber en lokal attraktion til gavn for alle parter

Horsens Kommune

NIRAS har derefter udarbejdet en helhedsplan med en række visualiseringer, som illustrerer det kuperede terræn og kommende aktiviteter i Bakkelund samt et bud på en overordnet beplantningskarakter. Der er også skabt nye forbindelser for vand og bløde trafikanter. Derudover har NIRAS indarbejdet en række hensyn til blandt andet et §3 område, sætningsskader, lys- og skyggeforhold, ind- og udsyn, klimasikring af de omkringliggende områder og projektom-rådets historie som tidligere losseplads med delvis forurenet jord mv.

Bakkelund åbnede i juni 2021 og vandt Horsens kommunes Arkitektpris 2022 i kategorien ”Bedste bæredygtige nybyggeri”.

Horsens Kommune er desuden i gang med at undersøge forslag til kommende rekreative projekter, som på samme måde kan dannes på baggrund af overskudsjord fra lokale entreprenører.

Horsens Kommunes Arkitektpris 2022 i kategorien ”Bedste bæredygtige nybyggeri”

200.000 tons overskudsjord bliver til Bakkelund

Bakkelund er skabt over en periode på tre år, hvor ca. 200.000 tons jord er blevet afleveret på den tidligere losseplads. Jorden kommer fra vejomlægningen ved rådhusparken, byggeriet ved Kvickly-grunden, havnebyggerierne, udvidelse af fjernvarmenettet samt jord fra private byggerier i Horsens.

Lokalplan Bakkelund I Horsens

Kontakt

Jette Karstoft

Jette Karstoft

Afdelingschef

Aarhus, Denmark

+45 8732 3220

Se også: